Henne i Kalvhave, en Gård i Sejcrslev, sad de og drak og svirode og holdt, et elendigt Hus, og de spillede også Kort. Konen var høj frugtsommelig. En pænt klædt Person kommer ind . . . Kløer ud af hans Støvler. Konen ud og tager et Øg, hvor frugtsommelig hun var og rider op til Præsten. Han kommer. Hul i Ruden og driver ham der ud. Ikke senere Kortspil...
En Aften kom jeg forbi Astrup Kirke, en Vej, jeg havde gået mange Gange lige så vel ved Midnat, som ved Middagstide, og lige idet jeg kom forbi Stetten, kom der noget bag efter mig, det var så sort og så brudt midt over, og så sagde det Dump, Dump og trådte fast. Jeg vilde ikke se tilbage efter det. Da jeg kom ud på Marken, stod der nogle Øg, og de blev...
Murer Jens Peter Pedersens Kone vilde en Middagsstund gå hen østerst i Flade By og havde en bitte Broder med sig. Da hun kommer i Hulvejen lige ud for Degnens, kommer der en Skikkelse forbi i en lang grå Frakke og med en høj sort Filthat på, og hans Ansigt så ud som Støv. Hendes Moder havde lært hende at sige Guds Fred, og da hun sagde det, svandt det...
En Brud kom fra Norge og skulde vies her i Bjærgby Kirke. Da hun kjørte derfra, blev Krandsen, som hun havde på Hovedet fra Norge, reven af Hovedet på hende ved Bruderhøj lige nord for Bjærgby Kirke. Kristen Pedersen, Bjærgby.
Vagthøjene syd for Bjærgby kirke har i svenskekrigen været brugt til at sætte blus eller vagtild på, når man så fjenden nærme sig. En gammel mand, Kristen Graverholt, gik tit op til sin broder om aftenen og kom da forbi højene. En aften så han tre jomfruer dandse runden om den første høj. De var i stoffes skjorter, der sagde ruf ruf, når de bevægede dem....
En aften jeg havde været i Hørmested på arbejde og gik tværs over her til mit hus, så jeg en hel del folk både kvinder og mænd komme op fra Nedredal lige her osten for ad en gammel vej, der nu ikke bliver brugt. De snakkede højt, og jeg troede, det var præstens og degnens folk, der havde været i besøg hos en gammel kone Da de kom lige til det sted, hvor...
Bjærgby kirke skulde have været bygget på den bakke, hvor Vester-møllen nu står, den hedder Korshbj, men lige så hurtig de byggede op, blev det flyttet op, hvor kirken nu står. kristen malund, bjærgby.
da.etk.DS_03_0_00835
Mestersvenden, der opbyggede Bjærgby kirke, sagde til mesteren, at nu havde han bygget den så fast, at den skulde ikke falde ned, så længe verden står. Så slog mesteren ham ihjel. Det er hans hoved, der er udhugget på søndre side, og han skulde være lige så høj som op til, hvor hovedet sidder. kristen malund, bjærgby.
Den, der har hængt sig, må have rebet med sig i graven. Jeg véd, at man har holdt midt på vejen for at hente rebet. a. l.
da.etk.DS_05_0_00944
Til 14. Husdyrene. Efter 1036. Man mà ikke vride sikluden af i den mælk, man giver en kalv, som skal opdrættes, for så vil den komme til at æde reb.
Der kom én ridende en aften forbi det sted sønden for Dokkedal, hvor teglværket nu er. Da var der noget inde på marken, der råbte: "Her er reb og ret skjel." Man han fortsatte jo hans tur. søren pedersen, mov.
Man må ikke lægge rebet foroven på graven, når den er dækket til, da vil den næste døde blive en hængt. P. K. M.
Den, der kjøber et kreatur, må passe på at få noget reb med, da der ellers ingen lykke følger med. N. Kristian Pedersen, Grynderup.
Norbjcerg i Gjetrup. Den løse stud i stalden... Rogteren trak den uden for og bandt den i en krog. Om morgenen hængte der et ledigt reb på stedet. Nik. Chr.
Der gik en stud inde i Lundergård. som der var ingen råd til at finde bås til. Så trak rogteren ham hen og bandt ham ved fårehusdoren, men da han ikke havde noget reb at binde ham ved, så tog han et rughalmbånd. Om morgenen var studen henne, og der lå som skindet af en slævret kalv i halmbåndet. Kristen Nielsen, Mosehuse.
Der var nogle hjorder, der tyktev at det var skjønt at komme ind i Rodstenen på Fur. Eu fik et reb om sig og gik der ned. Da han var lidt inde, horte de andre, han råbte: "Her er én stue, og her er én stue, og her sidder der en gammel mand med lange skjæg for bordenden.* Så råbte han, at han vilde op, men da var rebet brændt over, og de så ham aldrig...
Hen i foråret skulde karlene et par dage sidde inde og sno hanimelrebe og buggjorde og hestepuder af sivier, inden de skulde ud på arbejde. En måtte ikke kjobe reb, og til at binde hovederne i brugte de klover, vi fik dem i noget krat i Riskrog her vesten for åen. A hug også tøjrepæle der i det krat og fik 5 skilling for en snes. Vi lavede meget salgbind...
Ulvehøjen, som findes i Serritslev sogn, kaldes sådan, fordi man her fangede ulvene i gruber. I den tid, ulvene var her, lod man et langt reb hænge ud af vognen, de bed så fast heri og gjorde ellers ingen skade. Nik. Christensen.
Her i Linå har de brugt i en egestolpe afsave ild for kvægsygen med et stykke reb. Men så måtte der aldrig være en gnist i byen. Det var en gang de savede og savede og kunde ikke få ild, og så måtte de have bud omkring igjen at se efter. De skal da bave fundet ild et sted, og da de fik det slukt, skal de have fået ild. Peder Hansen, Linå.
