Der var en gang på Birkelse en rigtig stivnakket herremand, som lod sin fisker og to andre rejse ud til Gåselune, ue med et våd for at fiske. Deres fangst tegnede også til at skulle blive god, for da de fik vadet midt i den ene af dammene, havde de alt hvad de kunde trække. Så hivede de til af alle kræfter, men da blev vadet med et så let, som om det var...
På en gård i Dokkedal, Mov sogn, boede der for nogle år siden en mand, der almindelig blev kaldt Peder Skelund. På denne gård boede nissen. Den samme mand havde et lille øg, som nissen holdt meget af at ride på. Men så var det sådan hen ad forårstiden, da foderet i laden var ved at slippe op, at karlen en dag sagde til nis, at efter som der var så lidt...
Det blev til sidst troldpakket alt for utåleligt på det jyske fastland, og de besluttede da at udvandre alle sammen og bosætte sig på øen Fur nord for Salling, hvor de mente, de kunde være i sikkerhed. De strømmede alle til Sallingsund, men her måtte de standse, ti over vandet kunde de ikke komme uden færge. Til den ende fik de da en færgemand til at...
Da Per Tinding kjører med amtmanden fra Holstebro til Ringkjolling, og de kommer ml pi et stykke hede, binder han tommen og snærer rebene af hestene. Så lober han omtrent sa langt hen som et bosseskud og forestiller, han skulde på naturens vegne. Det varer nu næsten en halv times tid. Da han kommer igjen, spørgor amtmanden, hvorfor han lob så langt. Jo,...
Pintseloverdag var karlene i Lundlæk ude at tage birkelov, og pigerne var med at plukke blomster: kabudskablinger, tjærestikker, noglebånd (vilde primulaer) og andre forårsblomster. Når de så kom hjem, rejste de træet, et forfærdelig stort træ forneden, men det var jo skarret, så der foroven var en spire, og det hele var vel en tredive alen. Vi børn gik...
Der var en stærk mand nord i Kastrup, ban hed Niels Kristian Iversen. En gang kom der en mand i Sonderty, han havde hørt, at der var sådan en stærk mand her nør, og da gik Niels Kristian Iversen og plejede. Den anden siger til ham: Kan du give mig besked om. hvor den stærke mand boer? Niels Kristian svarte ikke med det samme. Han spændte bæsterne fra...
Den gamle for sin dygtighed i at mane bekjendte præst i Hellevad ved Åbenrå, hr. Lorens, som han kaldtes (Højer var familienavnet), var så stærk, at da man satte stendige, hvor fire karle tumlede med en stor sten uden at kunne tvinge den, sagde den 70-årige mand: Skammer I jer ikke, I puslinger, af vejen med jer alle sammen! Derpå tog han stenen og bar...
Hr. Niels Hesselberg prædikede i førstningen smukt og sirligt. Lidt efter lidt henfaldt han til et slags moralsk vanvid og blev en skræk for menigheden. Selv frygtede han for, at enhver vilde forgive ham, og ingen turde komme til ham uden at have et par mænd med. Han gik med en pjaltet frakke, sammenbunden med et reb, hvori stak en hammer eller øgse, og...
Jørgen Abraham, der boede i Bjærgynosekjær, hans kone hun løb med æ gule rakker, der også boede i Horne, og de var længe henne. Endelig kom hun igjen. Så sagde folk til ham: Var du fornøjet med det, te din kone sådan løb med æ gule rakker? Han svarer: Å, Gud læ Soten tornes i ham. den lille gule med æ kannd. han ku ha læt mi kjælling wann. I forårets...
Det var helt ejendommeligt for fiskerbyerne ved Sebbersund at se de mange steg, hvorpå de store bundgarn var hængt til tørre. De var gjort fast for oven ved overtellen, sådan kaldes det øverste reb på garnet. Nedretellen var der jo fastgjort en hel mængde sten i. Hver mand havde mange steg, de regnedes i tylvtevis, og min fader havde således mange...
I Kjølby blev der rejst en mæjjbøg løverdagen før pintse. En vogn kjørte ud i skoven at hente graner til at pynte mæjjbøgen med samt en port, der blev bygget ud til siden fra den. Man brugte også alt slags grønt dertil, nælder og pors og hvad der kunde fåes. Bøgen var forfærdelig høj. Den var sat sammen af flere stykker. Allernederst var et stort træ,...
Et par folk i Skj . . . havde 12 børn, og da de nu vogsede til, og nogle af dem var helt vogsne, stod det moderen i hovedet at få dem gift, nu var hun og manden jo allerede noget til årene. Så kom en arbejdsmand, der boede i nærheden, en dag derind og tilbød sin hjælp, men han vilde have et par hundrede kroner for sin medvirkning. Der boede en enkekone...
Jens Hårby, der i sin tid tjente på Hesthave, var et forfærdelig stærkt menneske. Der står en stor sten lige ved hjørnet af Rødding kirkegårdsdige, og den har ligget ved Albæk land. Mange fiskere snakkede om, hvem der kunde skaffe dem den derfra, for den var slemt i vejen for dem. Da var Jens Hårby der nede efter flynder, og han siger: Hvad vil I give...
Et sagn mælder, at da assessor Moldrup af Vestervig Kloster af menigmand kaldet Per Nielsen havde ladet en Aggerbo sætte i "polskbuk" og fået ham af med livet der, glemte den stedlige øvrighed, bemældte Peder Nielsens selvbeskikkede birkefoged, at foretage noget i denne sag. Men præsten i Vestervig, Peder Henriksen Goische, underrettede biskop Jens...
De brugte halmpuder og simeskagler. De lagde tre lag sime sammen, og nar det var af stærkt havretag, kunde det alligevel bruges. Der var 3 hold bæster for en plov. Det midterste par havde nok halmpuder, men læderskagler. Der gik jo mange bæster til den gang, og nær man tog huden af dem, skjar man den i stribier og lavede skagler af. Det bageste par havde...
Lidt vesten for Hagenstrup mølle i nærheden af Busbjærg er en lavning, som kaldes Hjordesølen. Der havde en fæhjorde Kræn Bråd sit tilholdssted. De gamle snakkede meget om ham. Han havde hans tællehest dernede og sad og lavede mange ting: Halmkurve, riskurve, sædeløbe, melløbe, bikuber og fældinger. Disse sidste brugtes til et kreatur, der skulde have en...
For mange År siden levede på Gården Volslrup i Hormesled en Mand, der var meget agtet, og som ved flere Lejligheder havde gjort Sognet store Tjenester, så vel som Sognefoged som i sit Forhold til Høgholts Ejere. Han har fortalt meget om, hvordan Sognets Gårdmænd efter endt Gudstjeneste forsamledes i Vestre-Annexgård for at svire og spille Kort...
Min Oldefaders Søster Mariane var gift med Jens Madsen, som var Vejmand og boede i Remmer i Humlum. Manden havde Kjærester, og det kunde hun jo ikke finde sig i. Så besluttede hun at ville af med Livet. Først prøvede hun på at gå i Limfjorden for at drukne sig. Det var ud for Toftum Bjærge. Men da Vandet slog ind på Maven af hende og vilde løfte hende,...
Pastor Potter (som var her i Tyverne) var en underlig Fyr. Man sagde, at når han var på Stolen, så burde han ikke af den, men når han var af den, burde han ikke på den igjen. En Gang var han bleven uens med Mændene og gik hen til dem på Stævnen og begyndte så at tale dem sådan til: »I tyve ... Mænd (der var nemlig 18 Helgårde og to Halvgårde om Maden),...
Der var en Husmand en Gang, der havde et dejligt Stykke Jord, men han kunde ikke få det drevet. Endelig akkorderer han med en Bjærgtrold om, at han skal hjælpe ham at trække en Plov, som han selv har stilt an. Men han får det sådan indrettet, da de nu skal til at trække sammen, ved at binde et Reb på Hammelen og til Åsen af Ploven, at Trolden kommer til...
