En gang jeg havde dandseskole henne i Tinning og gik derfra om aftenen ad Haldum til, mødte jeg oven for skoven en gårdmand ved navn Søren Nielsen, som havde boef ude på marken, men havde hængt sig for 14 dage siden. Jeg kunde godt kjende ham, og det sagde: Fut fut fut fut! alt eftersom han skred frem. Jeg råbte til ham: "Er det dig, Søren Nielsen?" men...
Der var trætte imellem ejerne af Nørlund og Torstedlund om skjellet i ude i skoven. På Nørluud boede fru Ellen, og junker Jørgen på Torstedlund. Efter dores død gik de og råbte der inde hver især. Hans stemme var så hul, og den sagde : »Her er reb og ret skjel,« og hendes var så høj og skingrende og sagde lige sådan : » Her er reb og ret skjel!« Jens...
Tvilum kirkes bygning faldt to gange. Så bestemte de at spænde to stude sammen med et reb og lade dem gå. Hvor de fandt dem liggende om morgenen, skulde kirken stå. Så lagde de dem sådan i et morads, og så var der en gammel mand, der sagde: "Ja, a tvivlte nok om det." Deraf fik kirken sit navn.
Udenfor fiskerlejet Snekkersten syd for Helsingør ligger eller lå indtil for få år siden en del store sten i søen. Den største af disse kaldes Snekkersten eller Snekkesten, fordi i gamle dage snekkerne blev bundne ved den. Overdelen af den var temmelig smal, så at et reb kunde slåes om den. Hver gang den sten lugter varmt brød o. s. v. p. stolpe.
Bitte-Povl i Kragelund var en aften gået ud til Bedchoje (Bejdhoww) skole. Da han gik hjem igjen, faldt han, so in han gik allerbedst, og det var, ligesom der blev spæadt et reb for hans ben. Da han havde rejst sig og gået lidt, faldt han igjen, og dette gjentog sig en seks, syv gange, indtil han kom i tanker om, at dette her vist ikke var rigtig fat....
I Gjvdrad boede der en gang en from og klog kone, som, for hun døde, bad folkene i gården, hvor hun var, at de ikke måtte lade ringe over hende med kirkeklokken, når hun skulde jordes. På begravelsesdagen lod man alligevel ringe over konen; men aldrig så snart man havde begyndt, faldt klævveren af klokken. Så bandt man den med godt nyt reb, men aldrig så...
da.etk.DS_02_G_00252
På den mark, som Kold-Jens har ejet, ligger Pers høj, og den er der bjærgfolk i. Den er lige her sønden for. Kold-Jens troede bestemt, at de var der, og han forbød begge hans eftermænd, både Rasmus og Krogsen (KrogsNiels), den ene efter den anden, at røre ved den høj, for så vilde det gå dem skidt, En aften havde han smidt et stykke reb ved den og lod...
I ældre tid fik de mange melgrod her på egnen. Men dem holdt karlen, der tjente hos Jens Jensen i Vrensted, ikke af. En aften, da de havde spist deres nadver, gik lian straks i seng. Han lå i en alkove inde i stuen, og den gang undså man sig jo ikke ved at lade kvindfolkene se på, at man trak af sine klæder, det gjorde han heller ikke, for pigerne gik...
Gamle Mortens stud vilde bisse. Så bandt han den fast til en pæl med en jærnlænke om halsen og en jærnring i en stænger ved huset. Så siger han: Tover du nu æ hals, så vover a pide æ reb. Han vilde gjærne have polse. Så havde hunden stjålet én fra ham, og han får da et reb om halsen på den og slæbte med den hen til en mergelgrav. Da var den dod. Nu...
Niels Kjelst var bekjendt vidt omkring for sin styrke, og har endogså en gang været nede i Sønderjylland for at fange en gal tyr, hvilket han også gjorde ene mand, da han var så stærk, at han kunde tage tyren ved hornene og kaste den om, imens han fik lagt reb på den, så han kunde trække den hjem. Karlene, der var med ham, stod ved leddet Og så til. P....
Den gamle Bojle her i Hemmet var ualmindelig stærk. Han gik altid med et stykke reb om livet. Da man spurgte ham, hvorfor han gik med det, sagde han: Jo, han havde en bitte plag, og når han ikke kunde rykke det ene, så tog han også ved med. Han og hans sønner arbejdede mere end andre folk, men ikke hver dag. En gang havde de skræddere, og da sad sønnen...
For at tiendetageren skulde have nogen ulejlighed med at tælle, satte de det ikke i rader som nu, men hist og her på agrene, eg han døjede da med det og måtte tit have reb og slå om det ene stykke efter det andet og så tælle, hvad han hver gang havde inden for rebet. Når det var færdigt, slog han om det næste stykke. Niels Uglsø, Sønder-Os.
Søren Halbjærg blev gift med Datteren på Store-Stendal i Karup og fik Gården med hende. En Aften var Karlene til Lystighed, og så vilde han lægge sig ude i Karlekammeret for at høre efter Høvederne, dem havde de jo en Del af. Da hørte han Spektakel ude i Stalden, gik ud og fik fat i en Stud. Så trak han med den fra det ene Par Høveder til det andet både...
Vor nabos fader, Lavst Guuderup, havde en rædsom tandpine. Han vidste ikke, hvordan han skulde være til, fandt et lille stykke reb og besluttede sig til at gå ud i skoven for at hænge sig. Tilfældigvis fandt han et lille ben der inde og gav sig til at stikke ved hans tænd med det ben. Da gik pinen over lige med ét, og han har aldrig haft ondt i tænderne...
En gammel mand i Skiffard fortalte, at mens han var dreng (1790 omtrent) blev en kone brændt på Stabrand mark, fordi hun havde befattet sig med noget fælt troldtøj. Der blev hentet 12 favne træ i Høgholm skov til bålet. Konen blev bunden med reb og kastet ind, mens bålet brændte allerbedst, og mandskab fra tre sogne stod i kreds om bålet. j. v. Nissen,...
Der oppe i Stenum var en pige, som var bleven forlovet, men så slår kjæresten hende fejl, og hun gik nu en 6, 8 dage og spekulerede på at tage livet af sig selv. Så en aften var det så gruelig mørkt, og hun vilde da gå ind i vognskjulet og hænge sig der. Men hvordan skal a se og finde et stykke reb? tænkte hun ved sig selv, det er så mørkt, for hun havde...
På Gallibak (Galgebakken) ved Borup sidder der en kvinde og spinder på en rok. Der er en skov her, som man kalder Siem skov. Den ligger på en lang strækning til skjel med en anden skov. Der går, efter hvad der er blevet fortalt, én og råber således: "Hojj! her er reb og ret skjel, 120 fåwwn ind i Sjem skov." Det er en landmåler, som har gjort uret ved...
Imellem Kalundborg og Holbæk ligger Vallekilde. Der levede for flere hundrede år siden en gammel præst, som var en meget hellig mand. Der siges, at der på gården var spøgeri, der gik i skikkelse som en kalv. En dag sagde præsten til karlen, at han skulde lægge reb på kalven og trække ham ud ved en dam ikke langt fra gården. Dette gjorde han, og præsten...
Fru Karen på Nørlund hun havde en proces med herren på Torstedlund om skjellet i skoven. Hun skal have været en grumme dygtig en. Skovarbejderne kunde, når de var på færde sent om afteneu, høre éu gå på hver sin side af Vintøuden (eu dal der nede). Den ene råbte: »Her er reb og ret skjel,« og den anden på modsatte side sagde også: »Her er reb og ret...
Der stod lys på en bakke ved Højring. Så gav dc dem tiende til at grave efter skatten. Endelig kom de til en stor kiste og tik rebe på den. Da den så kom noget nær til det øverste, siger der en: "Hold nu godt fast!" Da slap ringen af, som rebet var på, og kisten sank ned igjen. Men dragen sagde : "Kan jeg ikke her i Højering blyww, så skal Imig aldrig af...
