I Gjvdrad boede der en gang en from og klog kone, som, for hun døde, bad folkene i gården, hvor hun var, at de ikke måtte lade ringe over hende med kirkeklokken, når hun skulde jordes. På begravelsesdagen lod man alligevel ringe over konen; men aldrig så snart man havde begyndt, faldt klævveren af klokken. Så bandt man den med godt nyt reb, men aldrig så...
da.etk.DS_02_G_00252
På den mark, som Kold-Jens har ejet, ligger Pers høj, og den er der bjærgfolk i. Den er lige her sønden for. Kold-Jens troede bestemt, at de var der, og han forbød begge hans eftermænd, både Rasmus og Krogsen (KrogsNiels), den ene efter den anden, at røre ved den høj, for så vilde det gå dem skidt, En aften havde han smidt et stykke reb ved den og lod...
I ældre tid fik de mange melgrod her på egnen. Men dem holdt karlen, der tjente hos Jens Jensen i Vrensted, ikke af. En aften, da de havde spist deres nadver, gik lian straks i seng. Han lå i en alkove inde i stuen, og den gang undså man sig jo ikke ved at lade kvindfolkene se på, at man trak af sine klæder, det gjorde han heller ikke, for pigerne gik...
Gamle Mortens stud vilde bisse. Så bandt han den fast til en pæl med en jærnlænke om halsen og en jærnring i en stænger ved huset. Så siger han: Tover du nu æ hals, så vover a pide æ reb. Han vilde gjærne have polse. Så havde hunden stjålet én fra ham, og han får da et reb om halsen på den og slæbte med den hen til en mergelgrav. Da var den dod. Nu...
Niels Kjelst var bekjendt vidt omkring for sin styrke, og har endogså en gang været nede i Sønderjylland for at fange en gal tyr, hvilket han også gjorde ene mand, da han var så stærk, at han kunde tage tyren ved hornene og kaste den om, imens han fik lagt reb på den, så han kunde trække den hjem. Karlene, der var med ham, stod ved leddet Og så til. P....
Den gamle Bojle her i Hemmet var ualmindelig stærk. Han gik altid med et stykke reb om livet. Da man spurgte ham, hvorfor han gik med det, sagde han: Jo, han havde en bitte plag, og når han ikke kunde rykke det ene, så tog han også ved med. Han og hans sønner arbejdede mere end andre folk, men ikke hver dag. En gang havde de skræddere, og da sad sønnen...
For at tiendetageren skulde have nogen ulejlighed med at tælle, satte de det ikke i rader som nu, men hist og her på agrene, eg han døjede da med det og måtte tit have reb og slå om det ene stykke efter det andet og så tælle, hvad han hver gang havde inden for rebet. Når det var færdigt, slog han om det næste stykke. Niels Uglsø, Sønder-Os.
Søren Halbjærg blev gift med Datteren på Store-Stendal i Karup og fik Gården med hende. En Aften var Karlene til Lystighed, og så vilde han lægge sig ude i Karlekammeret for at høre efter Høvederne, dem havde de jo en Del af. Da hørte han Spektakel ude i Stalden, gik ud og fik fat i en Stud. Så trak han med den fra det ene Par Høveder til det andet både...
Vor nabos fader, Lavst Guuderup, havde en rædsom tandpine. Han vidste ikke, hvordan han skulde være til, fandt et lille stykke reb og besluttede sig til at gå ud i skoven for at hænge sig. Tilfældigvis fandt han et lille ben der inde og gav sig til at stikke ved hans tænd med det ben. Da gik pinen over lige med ét, og han har aldrig haft ondt i tænderne...
En gammel mand i Skiffard fortalte, at mens han var dreng (1790 omtrent) blev en kone brændt på Stabrand mark, fordi hun havde befattet sig med noget fælt troldtøj. Der blev hentet 12 favne træ i Høgholm skov til bålet. Konen blev bunden med reb og kastet ind, mens bålet brændte allerbedst, og mandskab fra tre sogne stod i kreds om bålet. j. v. Nissen,...
Der oppe i Stenum var en pige, som var bleven forlovet, men så slår kjæresten hende fejl, og hun gik nu en 6, 8 dage og spekulerede på at tage livet af sig selv. Så en aften var det så gruelig mørkt, og hun vilde da gå ind i vognskjulet og hænge sig der. Men hvordan skal a se og finde et stykke reb? tænkte hun ved sig selv, det er så mørkt, for hun havde...
På Gallibak (Galgebakken) ved Borup sidder der en kvinde og spinder på en rok. Der er en skov her, som man kalder Siem skov. Den ligger på en lang strækning til skjel med en anden skov. Der går, efter hvad der er blevet fortalt, én og råber således: "Hojj! her er reb og ret skjel, 120 fåwwn ind i Sjem skov." Det er en landmåler, som har gjort uret ved...
Imellem Kalundborg og Holbæk ligger Vallekilde. Der levede for flere hundrede år siden en gammel præst, som var en meget hellig mand. Der siges, at der på gården var spøgeri, der gik i skikkelse som en kalv. En dag sagde præsten til karlen, at han skulde lægge reb på kalven og trække ham ud ved en dam ikke langt fra gården. Dette gjorde han, og præsten...
Fru Karen på Nørlund hun havde en proces med herren på Torstedlund om skjellet i skoven. Hun skal have været en grumme dygtig en. Skovarbejderne kunde, når de var på færde sent om afteneu, høre éu gå på hver sin side af Vintøuden (eu dal der nede). Den ene råbte: »Her er reb og ret skjel,« og den anden på modsatte side sagde også: »Her er reb og ret...
Der stod lys på en bakke ved Højring. Så gav dc dem tiende til at grave efter skatten. Endelig kom de til en stor kiste og tik rebe på den. Da den så kom noget nær til det øverste, siger der en: "Hold nu godt fast!" Da slap ringen af, som rebet var på, og kisten sank ned igjen. Men dragen sagde : "Kan jeg ikke her i Højering blyww, så skal Imig aldrig af...
I Vårby å på Foerlev mark i Vemmelev sogn er et bundløst hul, som kalden Sortensvend. Der skal i gamle dage have ligget en gård, som sank osv. Man har en gang villet måle, hvor dybt hullet var, men de to gange fandtes der ingen bund, og tredje gang var der et bukkehorn på rebet, da det kom op, og en stemme råbte der nede: "Kommer Itiere, går det eder...
I Bliden skal der være en hulke (et bundløst dyb). Gartneren på Sæbygård og en karl vilde en gang måle, om de ikke kunde nå bunden. De tog da atten høvævler (a: reb til at binde læs med), som de bandt sammen og bandt et langjærn i enden; dette tog de med i en ege og stagede den så ud over hulken. Da de kom derud, lod de høvævlerne løbe helt ud, men de...
Et stykke fra kirken i Avnslev ved Nyborg findes Bundløse so. Man mener, den har ingen bund, og man har forsøgt at nå bunden med et mange favne langt reb, hvori der var bunden et anker, men uden resultat. Da man trak rebet op, var ankeret borte, og i stedet for hang der en hjærneskal. På det sted, hvor søen nu findes, lå der en gang en gård, og folkene...
Min moder, der er en Furbo, fortæller, at i hendes unge dage gik drengene og vogtede kreaturer i nærheden af Rødstenen, og så blev de enige om at ville se, hvor langt hullet gik ind i stenen. De fik fat i en hel del reb og fik bundet om den modigste af drengene, og han kravlede derind, idet han gav dem den besked, at når han gav et ryk i rebet, skulde de...
Her nede ved Gruegården i Vejen sogn lige oven for Kongeå-dalen boede Mads Fliuthohns fader Kristen Rebslåer. Både han og hans kone har fortalt mig, at de vågnede en nat ved sådan en dumren; det gik knald i knald, og de vidste ikke, hvad det var, men de troede snart, at det var torden. Da de nu kom op, så de sønder på over til Skodborg mark i...
