Nede osten for Mølyård ereneng, de kalder Trætte-engen. En herrerånd på Høgholt havde flyttet skjellet, og så kom ejerne i Høgholt og Laden i trætte om, til hvilken af gårdene den eng skulde høre. Endelig endtes det med, at den kom til at høre til Laden, og den gård har da engstykket. Der gik en der nede og råbte: »Her er reb og ret skjel I» Det havde...
Imellem Nøtten og Ferslev er en gård, der hedder Fuglhøj. Vesten for den nede i kjæret er så mange høller, og i en af dem er en skat skjult. Så gik nogle karle derned en aften og vilde trække skatten op. De havde reb med og var også heldige nok til at få det om den. Da de havde fået kisten næsten op, siger den ene: "Ak, Nøtten står i lys lue!" Så sank...
Der skal have ligget tre jærnbundne kister med en skat ude i Lading sø. Fiskerne har stødt på dem med årerne og skal have prøvet på at trække dem op, men fik dem dog ikke. En gammel fisker i Fajstrup, Mads Givskov, havde en gang fået fat på en af kisterne med et reb og vilde have trukket den op, men fik ikke held af det. jens peter smed, ladinc.
Den forrige ejer af Kalundborg-huset i Hårslev sogn så selv varsel for sin dod. Det var i begyndelsen af hans sygdom; da så han en nat en ligskare, der gik forti huset inde i marken. Men af den sygdom stod han ikke op mere. For mandens broder, der døde forend denne, kom der også varsel. Det var nemlig en aften, der hørtes et stærkt slag på stuedoren som...
da.etk.DS_02_H_00522
I den sondre Jellinghøj lod de en hyrdedrenggå ind i med et reb om livet. Så råbte han ud til dem, at der var så mange bjælker og så meget. Så trak de i rebet, og da var det brændt over. Kår der blev gravet i den høj, så skulde Jelling brænde. Almind.
da.etk.DS_01_0_00883
Kirsten Rolighed fortalte, at da hendes bedstefader var dreng og sad med nogle andre drenge oppe på Gorms høj, så fik de i sinde, at én af dem skulde gå ned i et hul, der var, og de bandt et reb om ham og hejsede ham ned. Da de syntes, han blev for længe væk, trak de rebet i land, og da var det svedent. Peder Kristensen, Skovdal lunds mølle.
Hver gang en ko er ovsen, lægges klaptræerne avet på, sådan at trækrebet er gjort fast i det venstre. Når koen nu holdes til tyrs, står røgteren på højre side og holder med højre hånd fast i rebet og koens højre horn, ligesom den stadig drejes til højre. Om det er virksomt, vil tiden vise, men sådan bruges her, for at koerne ikke skal kaste kalve. Ole...
En slagter i Lustrup skulde slagte en gris. Da de skulde have reb på den, løb den ind imellem hans ben, og ban kom til at ride på den. Den løb ud på gaden med ham, og der kom han imod hans nabomand. Hvad, hvor vil du hen, Stoffer?" siger han. Slagteren svarede: Æ ved et ittek, for de er ittek min æjen ærend, æ dræjer i". Povl Jørgensen, Stens.
Nogle fiskere var en nat ved at landdrage deres sildevad. Den ene gik ned i vandkanten og hæftede tovet på krogen i sit bælte. Sa slap den anden, som stod længere oppe, og vilde ga ned til ham for at hjælpe ham at trække de er nemlig altid to til det arbejde. Men strømmeri var så stærk, at den første blev trukken ud, da den anden slap, og da det ikke...
Pintsedag rejste de majbøgen, og den blev stivet af med reb. Den var grumme høj, for den bestod af flere træer, der var skarret i hinanden, og så var der flere tværstænger fastgjorte på den. De kaldtes råer, og derpå var hængt krandse af kabeleger og andre engblomster. Kavnkilde.
I en by, hed Ris, henne ved Ovsted kirke, savede de ild for at blive fri for fæsygenen. De savede med en ulden tøjrblok (o: reb, der er spunden af hestehår og svinehar) i en halv egedør. Den ild blev forplantet ud pa marken, hvor der blev gjort bål, og sa blev alle høvderne drevet derover. Søren Jørgeusen, Alken.
I Stormfloden 1634 gik Vandet ind i et Hus, hvor der boede et Par enlige Folk. De måtte op på Loftet for at frelse Livet, men så stikker det Ild i Huset, og da de nu kunde se, de ikke kunde frelse sig, så bandt de sig sammen med et Reb og sprang ud i Vandet og druknede. Siden fandt man deres Lig bundne sammen, og de var da fulgtes ad i Liv og Død. Det...
Der var sådant Spektakel i Stalden på Kloster, så det var hvæle. Min Bedstefader var Røgter og gik så derind og slog til Side imellem dem med en Slagel. Han fandt en løs Stud, tog et Danske Sagn. II. 5 Stykke Reb og bandt om Hornene af den og bandt den så til en Stolpe. Om Morgenen lå Rebet, og der var ingen Stud. Ane Eriksdatter, Børglum By.
Uden for Hjørring er en Høj, der kaldes Klovnhøj, og i den Høj skulde der være en Kiste med en Skat i. Så var der nogle ude at grave efter den, og de kommer til Kisten og begynder at hejse den op. Da de har fået den lige oven til Jorden, så råber en af Mændene: »Hejj op, op med den!« Men da falder Kisten ned igjen, og Øret blev siddende ved Rebet. Det...
På en gård i Orønning havde de en dreng at tjene, der skulde passe kreaturerne. Så var de ved at kjore korn ind, og karlen vilde da have ham til at kylle rebet op til sig, at han kunde få læsset snæret. Men den første gang kom det ikke højt nok. »Kan du ikke sætte det højere?« siger Karlen. »Jo, det kan a sagt«, og så satte han det sådan, at rebet stod...
En mand nede i Lille-Humlurn i Resen gik igjen. Han var rig og havde forvaret sine penge på aparte steder. Han kom så meget hastig af dage, idet han i hostens tid havde slået et reb om hanebåndet i laden og vilde fire sig ned ad, men hanebåndet gik i stykker, og han faldt ned og slog sig ihjel på stedet. De så en skygge henne ved klokkehuset, og så blev...
En gang jeg havde dandseskole henne i Tinning og gik derfra om aftenen ad Haldum til, mødte jeg oven for skoven en gårdmand ved navn Søren Nielsen, som havde boef ude på marken, men havde hængt sig for 14 dage siden. Jeg kunde godt kjende ham, og det sagde: Fut fut fut fut! alt eftersom han skred frem. Jeg råbte til ham: "Er det dig, Søren Nielsen?" men...
Der var trætte imellem ejerne af Nørlund og Torstedlund om skjellet i ude i skoven. På Nørluud boede fru Ellen, og junker Jørgen på Torstedlund. Efter dores død gik de og råbte der inde hver især. Hans stemme var så hul, og den sagde : »Her er reb og ret skjel,« og hendes var så høj og skingrende og sagde lige sådan : » Her er reb og ret skjel!« Jens...
Tvilum kirkes bygning faldt to gange. Så bestemte de at spænde to stude sammen med et reb og lade dem gå. Hvor de fandt dem liggende om morgenen, skulde kirken stå. Så lagde de dem sådan i et morads, og så var der en gammel mand, der sagde: "Ja, a tvivlte nok om det." Deraf fik kirken sit navn.
Udenfor fiskerlejet Snekkersten syd for Helsingør ligger eller lå indtil for få år siden en del store sten i søen. Den største af disse kaldes Snekkersten eller Snekkesten, fordi i gamle dage snekkerne blev bundne ved den. Overdelen af den var temmelig smal, så at et reb kunde slåes om den. Hver gang den sten lugter varmt brød o. s. v. p. stolpe.
