Der var en mand, der havde to piger, som var hekse. Han mærkede nok, at de somme tider var borte, og kunde ikke forstå, hvor de var henne, da døren var låset eg lukket. Han tog sig så for at passe dem op én aften efter en anden aften, men uden udbytte. Så var det da endelig en aften, han passede dem op, da de vilde af sted. De tog hver en ovnsrafte, og...
Der var et sted oppe i Næsborg sogn, hvor der brændte lys over penge om natten. En aften gik manden, der ejede marken, hen og gravede og kom også godt nok til dem. Der var også en af de her gamle kobberkjedler helt strygefuld ; men der lå en sort hund oven på dem. Så trak manden af sin trøje og lagde den ved siden af kjedelen og tog hunden og lagde på...
Ved den sydvestlige side af Lille-Sjørup sø vilde de i gamle dage have haft en kirke bygget ... En aften binde en kirkeklokke mellem to stude . . . Studene fandtes om morgenen der, hvor nu Flejsborg kirke blev bygget. Andre fortæller, at rådet lød på, at de skulde spænde to røde kvier for en halvvogn . . . Klokken, som var bestemt til kirken ved søen,...
På samme Store-eg osten ved der findes en kilde udi en flad sten, som altid rinder vinter og sommer. Hos denne kilde findes og en sten, som en jætte i gamle dage havde faldet på knæ og bukket sig ned til samme sten og stødt et stort hul i den samme sten med sit hoved, forend han vilde to sig deraf, så samme hul er altid fuldt af vand, og der synes...
Her på Himmerland fortælles også om forbrand; men der fortælles tillige, at dersom der springer ild fra oksen, når det første hug hugges på tommeret til et nyt hus, da er det sikkert varsel for, at huset vil brænde. En gammel mand i Brøndum ved Løgstor har fortalt mig, at lian havde en morsøster, der sad og vævede hos nogle gamle folk i Brøndum, som...
Lige i den vestre kant af Lundby, ikke langt fra kirken, var der en gang en høj, nu er den kjørt ud, og der var dværge i den. Det var i den tid, alle gårdene lå i byen, nu er jo en del af dem flyttet ud. Så kom én af dværgene fra højen ned til deu gamle Peder Mortensen, hans gård lå også den gang i byen, og spurgte, om han ikke kunde låne hans stude til...
Den, der har hængt sig, må have rebet med sig i graven. Jeg véd, at man har holdt midt på vejen for at hente rebet. a. l.
da.etk.DS_05_0_00944
Til 14. Husdyrene. Efter 1036. Man mà ikke vride sikluden af i den mælk, man giver en kalv, som skal opdrættes, for så vil den komme til at æde reb.
Der kom én ridende en aften forbi det sted sønden for Dokkedal, hvor teglværket nu er. Da var der noget inde på marken, der råbte: "Her er reb og ret skjel." Man han fortsatte jo hans tur. søren pedersen, mov.
Man må ikke lægge rebet foroven på graven, når den er dækket til, da vil den næste døde blive en hængt. P. K. M.
Den, der kjøber et kreatur, må passe på at få noget reb med, da der ellers ingen lykke følger med. N. Kristian Pedersen, Grynderup.
Norbjcerg i Gjetrup. Den løse stud i stalden... Rogteren trak den uden for og bandt den i en krog. Om morgenen hængte der et ledigt reb på stedet. Nik. Chr.
Der gik en stud inde i Lundergård. som der var ingen råd til at finde bås til. Så trak rogteren ham hen og bandt ham ved fårehusdoren, men da han ikke havde noget reb at binde ham ved, så tog han et rughalmbånd. Om morgenen var studen henne, og der lå som skindet af en slævret kalv i halmbåndet. Kristen Nielsen, Mosehuse.
Der var nogle hjorder, der tyktev at det var skjønt at komme ind i Rodstenen på Fur. Eu fik et reb om sig og gik der ned. Da han var lidt inde, horte de andre, han råbte: "Her er én stue, og her er én stue, og her sidder der en gammel mand med lange skjæg for bordenden.* Så råbte han, at han vilde op, men da var rebet brændt over, og de så ham aldrig...
Hen i foråret skulde karlene et par dage sidde inde og sno hanimelrebe og buggjorde og hestepuder af sivier, inden de skulde ud på arbejde. En måtte ikke kjobe reb, og til at binde hovederne i brugte de klover, vi fik dem i noget krat i Riskrog her vesten for åen. A hug også tøjrepæle der i det krat og fik 5 skilling for en snes. Vi lavede meget salgbind...
Ulvehøjen, som findes i Serritslev sogn, kaldes sådan, fordi man her fangede ulvene i gruber. I den tid, ulvene var her, lod man et langt reb hænge ud af vognen, de bed så fast heri og gjorde ellers ingen skade. Nik. Christensen.
Her i Linå har de brugt i en egestolpe afsave ild for kvægsygen med et stykke reb. Men så måtte der aldrig være en gnist i byen. Det var en gang de savede og savede og kunde ikke få ild, og så måtte de have bud omkring igjen at se efter. De skal da bave fundet ild et sted, og da de fik det slukt, skal de have fået ild. Peder Hansen, Linå.
Vil en Hest æde Reb eller æde sit Bidsel, skal man give den en brun Skudtørv. Der står nemlig en Del surt Vand i Maven på den, som skal ud. Jens Østergård, Tranum Enge (Øster Han H.). Ved Th. Thomsen, Møltrup.
En frugtsommelig Kvinde må ikke hænge Tøj op i Træer eller gå under Reb eller Strikker, for at Barnet ikke skal hænge sig eller komme til Skade ved sligt. Karen Marie Rasmussen, Linde (Nørhald H.).
Nede osten for Mølyård ereneng, de kalder Trætte-engen. En herrerånd på Høgholt havde flyttet skjellet, og så kom ejerne i Høgholt og Laden i trætte om, til hvilken af gårdene den eng skulde høre. Endelig endtes det med, at den kom til at høre til Laden, og den gård har da engstykket. Der gik en der nede og råbte: »Her er reb og ret skjel I» Det havde...
