Min bedstefader, af hvem jeg har hørt de fleste af mine fortællinger, var i sine drengeår hos en gammel kone i Egtved. Hun var datter af en skovfoged der. I Egtved skov dræbtes den sidste ulv af denne skovfoged ved følgende tilfælde. Han havde en aften sum sædvanlig sat sine heste ud i skoven. Mellem dem var der et og med et lille fol. For at øget ikke...
Da den store lade på gården Kjeldkjær ved Vejle skulde bygges, gjorde enkefruen, som da ejede gården, akkord med en tømrer om en høj betaling, men på den betingelse, at han skulde hugge alle naglerne til med en sten som huggeblok, og dersom han blot en eneste gang huggede ned i stenen, skulde han slet intet have. Arbejdet gik rask fra hånden, laden var...
En klog mand vilde en gang vide, hvor mange hekse der var i Egtved sogn. I den hensigt strøede han borfrø foran kirkedøren hver søndag og lagde så mærke til, hvem af kvinderne der måtte krybe over kirkemuren, dem vidste han var hekse. Men da han havde gjort det nogle gange, traf det sig, at han en aften kom op ad Husdcdsbakker vest for kirken. Allerbedst...
Neden for Egtved er der en lille dal, som kaldes Rumlepotten, der går det ikke ganske rigtig til. Ved aftenstid kau man ofte se en hare komme løbende ned ad vejen igjennem byen. Folk har mange gange forsøgt at slå den ihjel, men det vil aldrig lykkes, den ændser ikke, om der end bli ver slået efter den, men fortsætter rolig sit løb, indtil den kommer ned...
En gang skulde en mand [i Egtved?) hente fostermoder til sin kone; hun havde imidlertid bedt ham ikke at hente den, der boede nærmest Dorte hed h in ti hun havde ord for at være en heks. Det lovede manden, og så kjorte han. Men da han kom ud i skoven, kom der eu ulv og vilde overfalde både ham og hestene. Da han havde svært ved at forsvare sig, faldt...
I Nørre-Smcdstrup levede for mange år siden en meget klog kone. Til hende kom der en aften en mand og spurgte om råd for en god ven, som var meget syg. Konen sagde, at i aften kunde hun ingen ting sige ham, men nu kunde han blive der om natten, »så i morgen skal du få besked.« Der blev så anvist ham natteleje i et kammer i stuehuset, men han kunde ikke...
I Skibdrup mulle, Eltang sogn, levede for mange år siden en mand, som havde friskud. En gang skød han pà eu ledstolpe og satte da haglene ind i den modsatte side af den, så man skulde mene, hun havde stået på den anden side og skudt og herved vaudt han et stort væddemål. En gang, da der var flere jægeie samlede, talte dø om, at det ikke altid var så let...
I Egtved var der i forrige århundrede en præst, som kunde en hel del' mere end sit fadervor. En gang blev der stjålet en del æbler fra en æblekræmmer, der havde ligget natten over hosen der boende skovfoged. Han, der tillige var sognefoged, gik da op til præsten og bad ham hjælpe sig med at finde tyvene. Præsten bad ham om at samle alle byens unge folk,...
I Egtved skov har der i gamle dage været et tingsted, og i min bedstefaders ungdom viste man endnu stedet. På en vej der i nærheden, som kaldes Bodil Ammers vej, går der om natten tre rådsherrer, som en gang har været ansatte ved tinget. En gang mødte en mand dem. De bad ham om ild til deres piber, og det fik de. Men manden gik vild og kom først ud af...
I Egtved var deri forrige århundrede en præst, som kunde en hel del mere end sit fadervor. En gang blev der stjålet en del æbler fra en æblekræmmer, der havde ligget natten over hos en skovfoged. Denne, der tillige var sognefoged, gik da op til præsten og bad ham hjælpe sig med affinde tyvene. Præsten bad ham om at samle alle byens unge folk, »ti det er...
I Højen var der i begyndelsen af dette århundrede en præst, som kunde mere end de fleste. Da såledesen gang præsten i Egtved sendte en dreng hen til ham med en aflåset posttaske, opdagede drengen undervejs, at tasken kunde lade sig åbne, og igjen lukkes uden nogle. Han lagde sig så ved et dige og læste alle breveue, lukkede tasken og bragte så præsten...
Den, der har hængt sig, må have rebet med sig i graven. Jeg véd, at man har holdt midt på vejen for at hente rebet. a. l.
da.etk.DS_05_0_00944
Til 14. Husdyrene. Efter 1036. Man mà ikke vride sikluden af i den mælk, man giver en kalv, som skal opdrættes, for så vil den komme til at æde reb.
Der kom én ridende en aften forbi det sted sønden for Dokkedal, hvor teglværket nu er. Da var der noget inde på marken, der råbte: "Her er reb og ret skjel." Man han fortsatte jo hans tur. søren pedersen, mov.
Man må ikke lægge rebet foroven på graven, når den er dækket til, da vil den næste døde blive en hængt. P. K. M.
Den, der kjøber et kreatur, må passe på at få noget reb med, da der ellers ingen lykke følger med. N. Kristian Pedersen, Grynderup.
Norbjcerg i Gjetrup. Den løse stud i stalden... Rogteren trak den uden for og bandt den i en krog. Om morgenen hængte der et ledigt reb på stedet. Nik. Chr.
Der gik en stud inde i Lundergård. som der var ingen råd til at finde bås til. Så trak rogteren ham hen og bandt ham ved fårehusdoren, men da han ikke havde noget reb at binde ham ved, så tog han et rughalmbånd. Om morgenen var studen henne, og der lå som skindet af en slævret kalv i halmbåndet. Kristen Nielsen, Mosehuse.
Der var nogle hjorder, der tyktev at det var skjønt at komme ind i Rodstenen på Fur. Eu fik et reb om sig og gik der ned. Da han var lidt inde, horte de andre, han råbte: "Her er én stue, og her er én stue, og her sidder der en gammel mand med lange skjæg for bordenden.* Så råbte han, at han vilde op, men da var rebet brændt over, og de så ham aldrig...
Hen i foråret skulde karlene et par dage sidde inde og sno hanimelrebe og buggjorde og hestepuder af sivier, inden de skulde ud på arbejde. En måtte ikke kjobe reb, og til at binde hovederne i brugte de klover, vi fik dem i noget krat i Riskrog her vesten for åen. A hug også tøjrepæle der i det krat og fik 5 skilling for en snes. Vi lavede meget salgbind...
