Der var en enke, der havde to sønner, den ene kaldte hun den skrattede (o: den værkbrudte), og den anden kaldtes Lille-Niels. Han var en gang bleven svirende og kommen hjem og havde været ustyrlig. Så var de komne til at slås, og de andre havde da slået ham ihjel, og så puttede de ham i en klædekiste og surrede den til med reb. Den satte de så i laden,...
Manden i Dalby - nedrelund hans kone var nærsynet og sad mest på en forhøjning i stuen og syede. En dag kommer han ind ad døren, går tværs gjennem stuen med en kniv i hånden og hen til et kammer, hvor han havde hans reb inde. Der gik som et kvarter, og konen tænkte: »Hvad mon han bliver der inde efter?« Så går hun hen til døren, men da er den kroget uden...
A lå to nætter oppe i et kammer på Overgård, der kaldes Hovmesterkammeret. A havde to hunde med mig, og en pige lyste mig der over. Da a havde ligget en times tid, begyndte der sådan puslen og slæben inde på gulvet. Hundene lå i den anden seng på noget halm, og de kom springende oven over mig og lagde sig inden for mig. Om morgenen a kom over, sagde...
En gammel jordemoder i Tørslev var meget drikfældig, og aet sidste ord, hun sagde inden døden, var: brændevin. Da hun lå lig, skulde de en aften ind i kammeret til hende og tage nogle lys i hendes dragkisteskuffe. Men lyset gik ud i lygten, da de kom i døren. De gik atter ind og fik lyset tændt, men da var der noget, der hvælte sønnens navn tre gange...
da.etk.DS_05_0_01064
Jakob Damgård var så meget en svære heksemester. Han boede i Terndrup. Drengen der, som a tjente, havde leddevand i det ene knæ, og han blev helt bojet sammen og kom til at gå med to krykker i mange år, indtil han omsider døde. Jakob Damgård flyede den dreng noget pulver og så nogle papirer, der var skrevet noget på og lagt sammen i trekanter. Dem skulde...
da.etk.DS_04_0_01964
Bagved en gård i Bjærget er der for en 30 år siden i en digegrob fundet et skelet af en mandsperson. De mente, det var af en kræmmer, der var bleven væk. Han var sønder fra, og hans kone rejste efter ham og kunde følge hans spor helt hen til Bjærget, men ikke derfra. Det skal være sket i min moders bedstefaders tid. Lige med et kom der sådan rigdom i...
Den, der har hængt sig, må have rebet med sig i graven. Jeg véd, at man har holdt midt på vejen for at hente rebet. a. l.
da.etk.DS_05_0_00944
Til 14. Husdyrene. Efter 1036. Man mà ikke vride sikluden af i den mælk, man giver en kalv, som skal opdrættes, for så vil den komme til at æde reb.
Der kom én ridende en aften forbi det sted sønden for Dokkedal, hvor teglværket nu er. Da var der noget inde på marken, der råbte: "Her er reb og ret skjel." Man han fortsatte jo hans tur. søren pedersen, mov.
Man må ikke lægge rebet foroven på graven, når den er dækket til, da vil den næste døde blive en hængt. P. K. M.
Den, der kjøber et kreatur, må passe på at få noget reb med, da der ellers ingen lykke følger med. N. Kristian Pedersen, Grynderup.
Norbjcerg i Gjetrup. Den løse stud i stalden... Rogteren trak den uden for og bandt den i en krog. Om morgenen hængte der et ledigt reb på stedet. Nik. Chr.
Der gik en stud inde i Lundergård. som der var ingen råd til at finde bås til. Så trak rogteren ham hen og bandt ham ved fårehusdoren, men da han ikke havde noget reb at binde ham ved, så tog han et rughalmbånd. Om morgenen var studen henne, og der lå som skindet af en slævret kalv i halmbåndet. Kristen Nielsen, Mosehuse.
Der var nogle hjorder, der tyktev at det var skjønt at komme ind i Rodstenen på Fur. Eu fik et reb om sig og gik der ned. Da han var lidt inde, horte de andre, han råbte: "Her er én stue, og her er én stue, og her sidder der en gammel mand med lange skjæg for bordenden.* Så råbte han, at han vilde op, men da var rebet brændt over, og de så ham aldrig...
Hen i foråret skulde karlene et par dage sidde inde og sno hanimelrebe og buggjorde og hestepuder af sivier, inden de skulde ud på arbejde. En måtte ikke kjobe reb, og til at binde hovederne i brugte de klover, vi fik dem i noget krat i Riskrog her vesten for åen. A hug også tøjrepæle der i det krat og fik 5 skilling for en snes. Vi lavede meget salgbind...
Ulvehøjen, som findes i Serritslev sogn, kaldes sådan, fordi man her fangede ulvene i gruber. I den tid, ulvene var her, lod man et langt reb hænge ud af vognen, de bed så fast heri og gjorde ellers ingen skade. Nik. Christensen.
Her i Linå har de brugt i en egestolpe afsave ild for kvægsygen med et stykke reb. Men så måtte der aldrig være en gnist i byen. Det var en gang de savede og savede og kunde ikke få ild, og så måtte de have bud omkring igjen at se efter. De skal da bave fundet ild et sted, og da de fik det slukt, skal de have fået ild. Peder Hansen, Linå.
Vil en Hest æde Reb eller æde sit Bidsel, skal man give den en brun Skudtørv. Der står nemlig en Del surt Vand i Maven på den, som skal ud. Jens Østergård, Tranum Enge (Øster Han H.). Ved Th. Thomsen, Møltrup.
En frugtsommelig Kvinde må ikke hænge Tøj op i Træer eller gå under Reb eller Strikker, for at Barnet ikke skal hænge sig eller komme til Skade ved sligt. Karen Marie Rasmussen, Linde (Nørhald H.).
Nede osten for Mølyård ereneng, de kalder Trætte-engen. En herrerånd på Høgholt havde flyttet skjellet, og så kom ejerne i Høgholt og Laden i trætte om, til hvilken af gårdene den eng skulde høre. Endelig endtes det med, at den kom til at høre til Laden, og den gård har da engstykket. Der gik en der nede og råbte: »Her er reb og ret skjel I» Det havde...
