270 datasets found
Danish Keywords: re Place of Narration: Viborg Vestermark
lien lim væn æ vø, Ras, som han soo, ræn-åån, re æ riin åll ræmm. Voldby.
da.etk.JAT_06_0_01252
I Nørre-herred siges: A west ænt, re wa ræ, Has. foren ro kåem å gjæn wæjren a hweeren.
da.etk.JAT_06_0_01251
Prøver man en brudekrands på sit hoved, skal man aldrig få den på selv for alvor. Skovr. Mads Holdt, Påbøl.
da.etk.JAT_03_0_00623
Et par enkelte steder har de haft indgang ad kjokkendøren. Der var to halve døre, og så var der som en bitte forgang foran skorstenen, og når de kom om forbi den, kom de ind i den egentlige stue. Niels Uglsø, Sønder-Os.
da.etk.JAH_03_0_00025
Voldermisse aften sættes en røn ved alle døre og over køer for at hindre hekse i at komme ind og at ride bort med køerne. J. Bircherod.
da.etk.DS_07_0_00366
Der var en mandomme på Strdrup, en herregård sønden for Kolding, han havde en dragedukke. Det var et lille levende menneske, der lå i en æske i en dragkisteskuffe. Der boede en kone her i sognet og er død for nogle år siden, hun sagde, at hun havde set den tit. Den kunde rejse sig op i æsken og se på dem, og den samlede mange penge til manden. Han havde...
For dørspænde hos små børn kan det hjælpe, når man om morgenen, inden solen kommer, går nøgen og stiltiende med barnet foran sig gjennem tre døre, det samme kan også ske om aftenen, efter at solen er gået ned. H. Th. Nybo.
da.etk.DS_04_0_02137
Man skal stjæle flæskesvær, smøre sine vorter dermed og sætte det op i et træ, så fuglene kan tage det. Jørg. H.
da.etk.DS_04_0_02055
Der pige, der blev undlivet i Nedre-Logstrup, var bleven frugtsommelig ved manden, og derfor tog han livet af hende. Hun gik igjen en tid, og vi kaldte hende re Knoldemose - kone, men siden hun er kast op, bar vi ikke set til hende. Hun kom i Vorde kirkegård. Jens Telling, Vorde.
da.etk.DS_04_0_01322
Der er en løngang fra Børglum kloster til Vrejlev kloster, og nedgangen er i Børglum kirke. A havde en broder, der var nysgjerrig efter at komme derned, og han gik med en lygte et stort tag ind i den. Der var flere døre, han skulde igjennem, men til sidst blev han led ved at gå der og vendte tilbage uden at komme til enden af løngangen. johanne katrine...
da.etk.DS_03_0_00994
En gammel kone her oppe i byen gik og vilde bilde folk ind, at hun var en heks og kunde stille bæster og gjøre dem løbsk o. s. fr. Så siger min alde til hende: “Hvordan kan du gå og bilde folk det ind, du kan jo slet ikke hekse”. Hun svarte: “Jammen så giver de mig noget”. Kirsten Marie Sørensdatter, Lemming.
da.etk.JAT_06_0_00046
Når muldvarpen skyder op under døre, og skuddet er langt udad efter, så skal snart lig føres ud af huset. A.L.
da.etk.JAT_03_0_01690
En mand lå en gang i sin seng og borte en ravn skrige på en underlig angst måde. Han rejste sig og gik ud til den, og så floj den lidt hen på marken. Han gik efter den og hver gang han kom i nærheden, flyttede den sig lidt. Da manden endelig blev kjed af legen og vendte om, så han luen slå ud af mønningon på stuehuset. Mads Jepsen. Sladder og fuldskab.
da.etk.JAT_03_0_01238
Skjærtorsdag aften skulde alt bagerovnstøjet være inden døre, da ellers heksene vil tage det, og ride til Bloksbjærg på det. Deu aften viser der sig ingen skader, da heksene også rider på dem. Den dag skulde mau have stål over døre og foder, for at det ikke skulde forhekses. P. K. Jensen.
Der boede en gammel kone henne ved Wår bro, de kaldte hende Karen Rut, og hun kunde sådan gjøre mange ting og skabe sig omkring til en hare og gjøre mange resser til Skagen i den skikkelse. Hun gik sådan i mange år, men gjorde ellers ingen kunster. Hans Kristian Larsen, Skibsby.
da.etk.DS_07_0_00119
På raejeriloftet på Baggesvogn er et kammer, hvor ingen ting kan være. Der skal bæres nyt halm ind i det til hver højtid (andre siger nytårsaften). Der er to døre i kammeret lige for hinanden, og så vilde Ane Sofie Johnsen, som tjente på gården og rendte et ærende, lige smutte der igjennem, men hun blev dødsens Syg. Kristen Frederiksen, Bindslev.
En ung mand kom til sin fader og bad om nogle penge at komme ud og more sig for. “Å, du kommer så tit*, siger faderen, “men det er det samme, kan du gjøre mig et regnestykke, skal du få dem. Nu skal du gå ind på fire gjæstgivergårde, og du skal give hvert sted en skilling for indgang og en skilling for udgang. Hvert sted skal du give ud de halve af de...
Per Olesen, der var omgangslærer i Sønder- og NørreVorupøre og Farieby, kaldtes i almindelighed vor frelser, og det øgenavn havde han fået ved en eksamen. Der var en stor masse børn at høre over, og de var meget uvidende, præsten spurgte dem til, men de vidste ikke noget. Endelig siger han : “Men så må I da vide, hvem der er vor frelser”. Da råber en...
Den prokurator Bondo, ham var der ingen, der kunde stå sig for, han vandt alle de sager, han havde med at gjøre. Så fik han en gang atter en sag med en mand, og da kom der en prokurator, der var ham for klog. Han sagde: “Du lille Satan, vig ud af Bondos ærme!” og med det samme sprang der også en mus ud af ærmet pa ham. Siden kunde han aldrig vinde nogen...
Døren var forhen delt i to halvdøre, og dette er flere steder tilfældet med kohusdøre og stalddøre endnu. I den nederste halvdør var der i det ene hjørne gjærne en lille dør eller lem til katten at gå ind ad. Det nederste dørtræ kaldes daring eller dårtræ, det øverste æ overdaring. E. T. Kristensen.