I Ryslinge bor en mand, som er født på Låland, han har fortalt følgende. Da han som dreng tjeute i en gård på Låland, kunde de ikke kjærne smør, og en heks, som boede et stykke fra gården, var mistænkt for at have taget smørret. Der blev da sendt bud til hende om at komme hen i gården; nu havde man den tro, at den, der havde taget andres smør, ikke kunde...
Der var en mand i Nørre-Harridslev, han gjorde hoveri til Åstrup vesten Hjørring og var da så rasende fattig. Han mist da sådan en masse hoveder, både heste og køer og får og svin og gjæs og ænder og høns, kort sagt alt, hvad han havde, og der måtte jo være onde folk med i spillet. Nu havde han fire heste, men de to var så magre og afkræftede, at de...
Et sjette brudstykke af en Cyprianus. At se forunderlige ting. Tag Argenturaorium og kom det i en reen linned klud og skriv på pergament med ulveblod: + Ada + A Ba ebe + + Tanat do + Zoncha Agola + Za Boba + Den, som bærer disse ord bos sig, bliver æret af alle, den, som bærer disse ord, får, hvad han bederom, og holder han den for en en lås, oplukkes...
I Engesvang levede en gang en kone, som folk kaldte Mette Kovdrup. Hun var en rigtig skrap kjælling og søgte klammeri med enhver, hun kunde komme af sted med. Hun var næsten rasende, bandte, skjændte og vilde endog gjøre ondt, når hun så sit snit der til. Folk søgte derfor at undgå hende; men det var næsten en umulighed, ti når hun ikke kunde på andre...
Om præsten Berg i Hem fortælles forvist, at han gik igjen. I krigens tid (1848) blev der, som bekjendt, samlet penge ind til soldaterne, og da også i Hem sogn af præsten og i Norup af sognefogden. Der kom skrivelse med tak fra soldaterne til alle sogne der omkring og særlig til præster og sognefogder, der havde forestået indsamlingen; og der kom til alle...
For snart hundrede år siden var der en mand, som kjøbte herregården Grøf (bjærg. Gården stod folketom et par dage før han rejste i den, og dyretom med, kan vi gjærne sige, dog stod der en lænkehund i gården. Herremanden fæstede en pige, som skulde rejse til gården en dag før han selv og folkene for at gjøre rent. Hun kom, men var ikke videre glad ved at...
Ved bryllupper og andre gilder fik man sød vælling af grove gryn, hvori brødes brød af rugmel, der var renset fra klid gjennem et hårsold. Anden ret var kjødsuppe, og tredje bergfisk med sennep. Dertil drak man øl og brændevin, nogle steder fransk bræm'.evin. Lerkar brugtes yderst sjælden, derimod tinfade, trætallerkener og en ølkande af træ med en tud,...
Når en bryllupsmand bliver udsendt, er han udrustet med hvide bukser, blå trøje og hat, en buket på brystet og en knaldepisk, hvis skaft omtrent er en alen lang. På dette er en ring, hvori er bunden en lang rød silkesløjfe. Han er til hest og rider fra gård til gård. Han forsommer ikke at slå et knald hvert sted, opsøger så husets folk og beder dem komme...
Sønnek Ludvig Petersen ejede Kværs ladegård og Grimgroft, og han kaldtes til daglig brug for den gale kapitain. En gang kom han til en kro, der hedder Hold-bi, ved Flensborg og var der inde. Da kommer der en Jyllandspottemand kjelende med et læs potter. Kapitainen lob ud og spargte, hvad han vilde have for hele læsset. De skal ikke spotte mig, for det a...
Her ovre i Rudlmg var et hus, som var over 20 alen langt, hugget op af ene råt ler og lyng. A har været i det. Muren var over tre kvarter tyk. Indgangen var altid ad kjøkkendøreu. Der var sat en kvist midt ua for huset, hvor der var to indgange. Der var blot to stolper, én på hver side af døren, ellers var det andet klinet op af ler. Vi kaldte dem...
En meget stærk mand har en gang boet i en gård i Blendstrup. Han hed Kristen og blev almindelig kaldt Kristen Kjæmpe, allerede som en stor dreng. Da nemlig en del vogsue karle, der morede sig med at prøve kræfter, forsøgte at tage en læssestang alleryderst i den smalle ende og med udstrakte arme hæve den lige i vejret, og ingen af karlene kunde det,...
Der boede en gammel Hegsemester på Balle Høj bjærg lidt til Nordvest for Balle, ham kaldte de gamle Hans Kristian, og han var sådan en Slags Doktor i alting, men da navnlig for Benbrud. Der søgte også Mennesker til ham for Tandpine. Det var nu ellers en rar gammel Mand. Han var både Murer og Tømrer, og han gik altid med et rødt strikket Mundklæde, som...
I Stervbogården i Trunclerup, der nu ejes af Niels Knudsen, boede i begyndelsen af dette århundrede en mand, som hed Peder Jakobsen. Han blev gift som ung mand, imens han endnu havde en tolvårig halvsøster hjemme: Maren Jakobsdatter (fodt 31/s 1798). Denne pige blev nu pludselig overfalden af som man den gang troede et dobbelt onde, idet hun fik både...
Der var en skrædder, de kaldte Damsigskrædderen, for det han havde boet i Damsig i Rørmested, han var en dygtig skrædder, men var nu gammel og sad med hans anden kvinde. Det var ret en 1.. dermær, men han var æret og agtet på hans plads. Så på én gang blev det galt i hans hjem, og hvad hans arbejdsredskaber angik, pressejern, nål, saks, kniv, det skulde...
Den bekjendte degn Stæhr i Sale var oprindelig på latinskolen i Viborg, men af hvad grund han kom der fra, vides ikke. I den tid gik han i den sorte skole og havde der en læremester, som hed Klokker. Der var nogle få af latinskolens elever, som søgte denne Klokker og blev oplært i de sorte kunster. Eu aften efter endt skoletid vilde mesteren traktere...
Malene, en flittig gammel kone i Aby, fortalte, at bendes morfaders farbroder havde ejet Baggesvoqn. Han havde giftet sig den til med enken efter den forrige ejer, som døde i Ålborg. Han havde en broder, der blev oplært af provst Skjerup i Ålborg, kom siden til Kjøbenhavn, hvor han opspurgte sit familienavn, og lod sig kalde Christian Fets. Han blev,...
Du har nok hørt sige af den kloge mand i Søtowde (Søtofte, Merløse herred). - Ja, det kan jeg nok vide, for han var jo berøjted (berømt) i heie Sjællands land. Da jeg havde det dårlige ben, og der ikke var nogen ting, der kunde hjælpe, hverken doktoren i Holbæk eller apotekeren i Ringsted, så var der nogen, der rådte, at vi skulde søge den kloge mand i...
Mens a var en bitte knægt på en halvsnés år og mange gange siden, kan a tro hørte a så tit snak om de Rendsborg slaver. At begynde med vidste a ikke, hvad det var for nogle karle, men a kunde nok forstå på det hele, de det var nogle skiftinger, der vilde brænde både huse og gårde af og gjøre det fortræd, de kunde komme afsted med. De havde et stykke...
Der boede en mand i Vesteregnen noget norden for Holstebro, og ham kaldte de Per Timling, det var sådan en sær konstig træjring. Han var fra gården Timling i Asp sogn og blev taget til gardist under Frederik den sjette, som lagde mærke til ham, og hos hvem han kom til at stå meget højt, sa han endogså mere end én gang hjalp ham ud af forlegenhed. Efter...
Aggerboerne havde den skik, at når de havde været på havet, så bar de fiskene hjem i deres kuber, og så var der den vedtægt, at den mand, hvis kroge havde taget mindst fisk, hans kurv skulde bruges til at bære alle æ fisk op fra æ skib, det var jo før at spare på de andres. Så træffer det sig en 34 gange, at den samme mands kroge tager mindst, og så...
