Vejlby kirke i Vends herred hører nu under stamhuset Hindsgavl. Muligvis den tidligere har hørt til Billeshave, der nu er en proprietærgård i Vejlby sogn, ti en stor gravhvælving på midten af kirkens nordside husede levningerne af »Bildishaffues« fordums ejere, de Bilder, Urner, Jueler og Rosenvinger. For snart en menneskealder siden, da det blev...
Skovgård slot lå i Nørager sogn. Der findes en stor voldgrav, og der cr endnu betydelige murlevninger. Slottet har haft fire tårne, hvis grund endnu sees. Her boede Kaj Lykke, og da han tog dronningen med vold, kom kongen selv herover med en stor hær og lagde helt slottet øde. Kaj Lykke måtte flygte til Tyskland. Han var ellers rig, men kongen tog alle...
De war jej gång i min faers faers fårfders ti, da tient en piig i Slustrup i Skiivom sown, hun war hællens frå e bette huws nier i Aste. De wa no såent om ætierowe. Dæj ghng hon kam wæjsten får Skjowthåldt, tendt hon : <Dæssom dær no endda ha waer nowwen å wor øeg hæær hænn i hien, så kuj a få rii hjæw<. De wåår så hælder endt swe lænng, forri hon...
An Husmand fræ Dåen hon haj i sæn, re wa fåblrfend. Han gik neier i tårekj<æred we foelken, få ræ ku han fo en mælldma å en dram, å re wild han gien ha. Sá kalldt ri a ham, om han wild kom h søø min måw. "Nææj, så wel a ålde sæt men ski i ræ far." - "Mæn wi skal ha brænndwin å duur-om ti (dyppe i)." - "Ja, så for a ha en bete skifel." Jen da så skuld...
Der var sommergilde til Anders Andersens et år, og jeg spillede for karlene - den gang havde de sommergilde fra Voldermisse (1ste maj), til de red sommer af by st. Haus dag, og de, som "gik hen", betalte så spillemandspenge Vorfrue dag, og dermed var det forbi for den sommer. De dandsede i byloen i den søndre længe, og jeg spillede om eftermiddagen, så...
Hos en husmand her i Kjøng havde byens karle en nat fået adgang til loftsrummet. I nattens løb blandede de alle mandens kornsorter sammen i en dynge. En anden nat tog de og dækkede en mands skorsten foroven, så røgen ikke kunde komme ud. De tog døre og brædder og sømmede for vinduerne, og det havde til folge, at det endnu var mørkt, da manden og konen...
Hr. Niels Hesselberg prædikede i førstningen smukt og sirligt. Lidt efter lidt henfaldt han til et slags moralsk vanvid og blev en skræk for menigheden. Selv frygtede han for, at enhver vilde forgive ham, og ingen turde komme til ham uden at have et par mænd med. Han gik med en pjaltet frakke, sammenbunden med et reb, hvori stak en hammer eller øgse, og...
Endnu er der vel en gård, der hedder VestervigKloster, men klosterbygningen tænker jeg ikke er at se længere, da ejendommen er delt i to gårde, hvoraf nok ingen ligger tæt ved kirken, sådan som det var tilfældet med den gamle klostergård. Denne bestod af fire sammenbyggede længer, og kirken udgjorde da den ene side, medens den fløj, der var beboet af...
Der var en hegsemester fra Lindet, de kaldte ham den hvide smed, for det han gjærne gik i en hvid trøje. Han skrev sedler, der var dyppet i kirkevin, hvorover der var messet tre søndage i træk. Han borede huller ind over dørene, og der i de huller blev sat sedler ind, og så blev der slået en told for. Siden skulde ingen hegse kunne gjøre de kreaturer...
Anders Hvas var en rigtig udspekuleret Jyde og boede, om jeg husker rigtig, i Hinge. Han var næsten altid i konflikt med øvrigheden, ti han var både tyv og kjæltring og godt inde i begge fag. Herredsfogden, som hed Kofod, kjendte ham godt, og de havde idelig forretninger at afgjøre. En dag han sad pa tyvebænken (anklagebænken) på herredskontoret, og...
Et par folk i Skj . . . havde 12 børn, og da de nu vogsede til, og nogle af dem var helt vogsne, stod det moderen i hovedet at få dem gift, nu var hun og manden jo allerede noget til årene. Så kom en arbejdsmand, der boede i nærheden, en dag derind og tilbød sin hjælp, men han vilde have et par hundrede kroner for sin medvirkning. Der boede en enkekone...
Dæ bowed en ma" uud åpo Naheje hænn i Skalte so"m, di kalt ham dæn niooge Pe Tælen,, å dæ Avar åse ed sto?re swonera dær. Di hådd ed wånnhwål te kjæll, sku væær, som di brujjt te å ta vtkn å te h?<seds bruf å te å læg- i blød i, it å ed åårit soen småsåger, bånntø?r å bleer, hwa de no ku træf. Jæn gå^ da wa kouenen ve å temms, få di sku te å båg\ Så...
Nede i Herskabshaven på Dallund har indtil 1879 eller 80 stået en Mindestøtte for en Hund med følgende Indskrift: C. C. F. Baron v. B. F. R. f. d. u. Philipper. 1826, hvilket vil sige: Rejst for det uskyldige Dyr Philipper. Det var nemlig Hundens Navn. Kammerherreinden havde en lille Rottehund, som hun holdt meget af og havde til Stuehund. Den vilde...
Det var, mens a tjente på Tårupgård, da havde a været ude at gå en Aftenstund og kom hjem lige ved Midnatstid. Da a nu kommer ned i Gården, så hørte a sådan Brølen og Skrigen af Kreaturer ovre i Kostalden, og a hørte lige så tydelig, at de savede med en Sav. A kunde jo ikke begribe, hvad det skulde betyde, men det fik a snart at vide. Ogsenhuset lå i Syd...
I en gård i Nørre-Nissum boede en mand og en kone, og hun kunde hekse, fortalte man, og en gang så man det grangivelig. Det var nu mærkeligt nok, ti hun vareliers så godgjørende og venlig mod enhver. Så var det en gang, at deres lam gik over på naboens mark og gik og åd hans korn, og det blev de ved med hver dag, men så sendte han sin lille datter over...
Min fader blev engang vaer, te en kone, der boede i et hus lige over for hans, stak noget op i taget lige over hendes dør. Så gik han der over om aftenen og vilde se, hvad det var. Da sad der fire tøjrhæle i tækket, og dem tog han hjem og lagde på skorstenen. Den ene var der skrevet så mange krydser og korser på. Som de nu lå og brændte, gav den ene...
For mange år siden hændte det, at en gård i Vestjylland brændte en nytårsaften. Ejeren lod gårdeu opbygge påny, men da det igjen blev nytårsaften, nedbrændte den atter, og således skete det i flere àr, hvorfor familien blev så led og kjed af at være der, at de en gang, dagen før nytårsaften, besluttede at flytte ud af gården med alt hvad de ejede. Men...
I en gård på Hjarnø opholdt sig en gang to kvindfolk, som sad i et af udhusene og vævede for folk. Men de var to ægte trolde (d. e. hekse), de drev det så vidt, at manden måtte søge råd derimod, som han også fik. Han skulde omstrø hele gården med hørfrø, men mest for alle døre. Rådet hjalp dog ikke, ti de fruentimmer var klogere end de fleste hekse, men...
Der boede én her ude i Dalsgård ved Bystrup, han hed Randrup og kunde sige al ting forud. Han kunde sige bestemt, hvad føl der var i et og, enten heste- eller mårføl o. s. v. Han kurerede en gang min fader. Så forbød han ham at gå ud eller komme på marken, inden tre solemærker var forbi, for han var forhekset. Han kom sig også, men det med de tr9...
En senere ejer af Skovsbo var ritmester Erik Lykke. Han var en ond mand og plagede sine bønder. Han befol, at der skulde rejses en galge på Langehøje mellem Urup og Bredbæk, og den høj kaldes endnu den dag i dag Galgebakken. Det første tømmermanden var færdig med at rejse galgen og krævede sin betaling, lod Erik Lykke ham hænge i galgen, for at mesteren...
