Her i Ry havde de forhen trolovelser. De skulde begge to stå for ved et stort spejl og give hinanden hånden, og så fik de som et lille gilde oven på. Når der så blev bryllup, og folkene kom fra bordet, da skulde musikanterne rende ud af huset, og hele forsamlingen fulgte efter og havde i hinandens lommetørklæder. Den gang lå alle husene i Ry i én række,...
Fastelavns søndag går drengene her omkring og synger for folks døre følgende: Og hør I, gode venner, og hør I enhver, en vise vil jeg synge for alle fjærnt og nær, vi fastelavnen fik, og efter gammel skik, vi fik en gammel tønde, og katten i den gik. Så banker vi på tønden, til tønden går itu, så blev vi alle sammen naturligvis jaloux [på ham, der lykken...
Voldborg aften skal hegsene til Troms kirke. Ved Hadsund færgested kan man ved midnatstid både få dem at se og høre. De kommer da ridende på limeskafter, ovnrager, skader og lign. Den aften skal man have et rønnekors i lommen for ikke at blive benyttet af hegsene til at ride på. Når de kommer til færgestedet, råber de: Hej, ombord! og har man lyst til...
Jens Grams trup, der var en Tybo, kjøbte Kjcergårdsholm i don gale tid foi- 800 rigsdaler. Han havde først v;erel soldat i Kjøbenhavn, og så kom han til en bogbinder Og tjente hans penge ved ham. lian kom så lige hjem og kjøbte garden og betalte den med dot samme. De sagde, al han kumlr vise sig to steder pil én gang. lian kunde være til Holstebro marked...
Der kom en ny herre til gården (Lundgård), og han kunde ikke lide, at de sagde I til ham. Han sagde: "De siger I til min hyrde, Per Nielsen, de skal ikke sige I til mig." Så var der en mand, der sagde, at han ikke vidste, hvad han skulde kalde ham. Ja, han skulde kalde De. Dem, der havde forset sig, de skulde på træhesten, det var en skarp fjæl, der stod...
Vaild (vådeild) fremkom derved, at folk i gamle dage ofto måtte låne ild, da man i den tid ikke havde tændstikker. Nar der så i et hus kom lorskjellig slags ild sammen, fremkom våilden. Det skulde stå i pagt med en ond magt, der drev kogleri, indtil våilden havde gjort sin ulykke. Våilden etterlod sig altid en sort, glindsende forkullet plet et sted i...
A tjente som Dreng oppe på Lille-Ring Mark i en Gård, de kaldte Røverkulen, ved en Mand, der hed Per Smed. Gården ligger midtvejs mellem S to re-Ring og Lille-Ring og Skovby. Vi var nu altid der vant til at få en halv Meldmad at æde, inden vi trak ud med Køerne om Morgenen for ikke at høre Kukken fastende. Nu havde vi en trodsig Kvie, og så skulde...
En gammel mand i Skrærup blev syg, og så kom der bud efter en klog mand. Da han kom, sagde han, at den syge var forhekset, slog ild over ham, tog så deres brødkniv og satte bagen af den til mandens fod, samt bad ham træde til, det han orkede. Så trådte han til, så hele sengen rystede, men den holdt dog, uagtet det var meningen, at den skulde have gået i...
En kone i Kjærtemincle kunde i lang tid ikke få smør. Da fik hun det råd, at hun en søndag uuder gudstjenesten skulde sætte en potte med fløde over ilden at koge, og lukke vel alle vinduer og døre og sætte alle kroge på, så skulde det nok vise sig, hvem der var heksen. Som sagt så gjort. Da fløden nu begyndte at koge, blev der banket stærkt på døren, men...
Der var en gang en kone, som man beskyldte for at kunne mere end hendes Fadervor, men da hun aldrig gjorde fortræd med sin visdom, men derimod gjærne hjalp folk til rette, når de var i en eller anden nød, var hun almindelig afholdt. Engang havde hun fået sig en ung karl, ti hun havde både gård og gods, og skulde selvfølgelig da også have en karl. Så en...
Der var to gårde i Nissum, Hyldgård og Bjærg, og i Hyldgård havde de meget mist på kreaturer. En morgen lukkede manden døren op for tre galte, og de sprang så fornøjede ud af døren og ud på møddingen, men lige straks de var kommen der, så støvtede de alle sammen. Så står han og ser på dette her og synes, det er da så mærkeligt, og så går han ind og...
På vejen fra Gjersbøl til Kollerup ret nord for Snedsted er et vadested over Kallerup å, som kaldes Kollerup vodested. Der er ikke andet end vand og dynd at se, men man kjører dog dristig over uden at synke igjennem, hvorimod der er bundløst ved siden af. En sølle hyrdedreng havde læst Fanden til sig og kunde ikke blive af med ham igjen. Han spurgte:...
En mand, a tjente i Oster - Tørslev, de kaldte ham Jens Hjuler, han havde forsvoret sig for et barn, og han var nu så slem så slem. Det var en torsdag, han havde gjort det, og de torsdage var nu altid værst ved ham. Sært nok var det, at de tre fingre, han havde rækket op, de var altid i bevægelse, flan gik igjen, før han var død. Når han var ude, kunde...
Der har i sin tid været en præst i Hjerk, der kunde mane, men han var en gang kommen galt fra det. Det var Kjen Pæjesder fra Vium, han var kommen i lag med, og hun slog bogen fra ham to gange. Han duede ikke til noget siden den tid, faldt helt sammen og kunde sidde hele dagen som fraværende, indtil han med ét sprang op og råbte: "Det var en Fandens Kjen...
Det er gammel tale, at folkene her skal nedstamme fra Hollænderne. Talen er også anderledes end længere vest på. Vi siger : Mawd-in, stu-in, hurød in, kål-in, kat-in. (Dette er da hankjøn). Fremdeles: Hæjst-en, klåk-en, gry-en, .^æng-en. (Dette er da hunkjøn). Fremdeles: Bårør-ed, låm-ed, glas-ed. (Dette er da intetkjøn). Der siges: I mawd, i huwd, i...
I gamle dage var der på Linderumgårds mark i Ugilt sogn et stort krat, hvori en rover opholdt sig, der kaldte sig StærkeOlger eller Stærke-Ole. Han røvede og plyndrede, hvor han så lejlighed dertil, men især var han bekjendt for at efterstræbe svangre koner. Derfor rustede mændene sig en gang, slog kreds om den hele skov og fangede ham, men da de havde...
I Nimtoft ligger Ramten mølle, hvor der tidligere har boet meget rige folk. For mange år siden var her en møller, som endog havde skibe i søen. Møllen hørte den gang under Mejlgård, og herremanden der beskyldtes for både selv at ville røve på landevejen og stå i forbindelse med en røverbande, som huserede i Nørre herred. Endskjøndt mølleren betalte sine...
Salig hr. Højeri Skyum havde en broder, som ejede Irup i Hørdum. En søndag efter sidstpræken var præsten henne at besøge herremanden, og om aftenen da de kjorte hjem, kom de over et kjær, der har navn efter en lille bæk, som hedder Arbæk. Da de kom der, holdt karlen, vender sig om og siger: »Faer! »Hvad er det, min søn?» »Fåer, æ troer et, vi kan...
Mester Knud maner gjenfærdet på Stubbergård. Alle skulde forlade gården iuden solnedgang, og så lukkede han alle luger og døre og tændte tre lys, som han selv bragte med sig. Af disse satte han ét over indgangsdøren, ét under bordet og ét på bordet, foran hvilket han satte sig med tre bøger, den ene for brystet og én i hver hånd. Endelig kom spøgelset...
Knud Gyldens/jerne på Stubbergård havde gjort så mange skurkestreger, medens han levede, så han ikke kunde få ro i graven, men så snart det blev mørkt, måtte han vandre fra kirkegården til gården, og der gjorde han sådan et spetakkel, så ingen mennesker kunde være der. Endelig var der en kapellan, som dristede sig til at vove en dyst med gjengangeren,...
