Seks mænd fra Skjtve sogn gik om natten op til StoreStens bakke for at grave efter en skat. Gowl-Kræn var med til det. De grov, og de grov, og der var så mange tusser, så de kunde ikke grave for dem. Endelig kom de under den sten til en kiste fuld af penge, og nu blev de hårde karle. Men så kom der en ravn og satte sig på stenene, og den gav hvert hvæl...
Når de i et slag ikke fik kongen eller hovdingen funden og begravet, så kom der ravne og åd af ham, og disse ravne blev til Valravne, og den, der åd hans hjærte, den fik menneskeforstand og kunde gjøre ondt og forvende mennesker og havde overmenneskelig magt, og det var nogle skrækkelige dyr. Peder Johansen, Mos sø.
I en gi. bibog, som mange kom for at låne, havde fader skrevet: Bogen haver ingen liv, hvem den stjæler, er en tyv, han skal så med bodlen tale, ravne og krager skal over ham gale. Bindslev, Vendsyssel. Friskolelærer Jørgen Hansen.
Når ravnene rives og slides, så er der uvejr i vente. Henrik Jensen.
Når ravnen skriger flyvende, får vi regn. .Jørg. II.
Når ravne og krager flyver højt og skriger, bliver det regn og blæst. M. Rosenkjær.
Horer man storken knebre, før man ser den, bliver man sladderagtig. Ser man den stående, skal man blive hjemme. Fru Iløeg-Høyer.
Lav den samme Per Lassen var ung, blev han forhvervet til militær i Haderslev. Men så desenterede han fra dem og kom til Hopbup kro. Der kom en skrædder fra Haderslev efter ham og vilde snubbe ham inde i kroen, og de kom jo så op at brydes. Per Lassen troede ikke, skrædderen havde været så stærk, og havde i førstningen ikke taget ret ved ham, men så...
Der var en gammel degn, de kaldte Ravn, han vilde have sig en stor dram og holdt meget af tobak. Når et barn ikke var god til at læse og kunde få noget tobak til ham, så kunde det gå alligevel. De tog tobakken hjemme ved deres fader uden forlov. Han sagde: Herind med jer, I ravneunger". Ellen Marie Kirstie Rasmussen, Ry.
Der er en Skov her til Gården, som siges at være kommen her til som Faddergave. Den hedder Lås og er i den gamle Matrikul sat i Skyld som anden Skov. Nede ved Lås er der nogle sære Navne på Eng- og Agerlodder, f. Ex. Uldpose, Tøj kurv, Tosselskrog. De findes langs med Vandløbet hen ad Grændsen. Chr. Ravn, Sjølundgård. Vejstrup S., N. Tyrstrup H.
En Præst ved Navn Ravn grov efter Skatte i en Høj på Haverslev Mark, men blev efter den Tid, hvor han gik og stod, om det så var på Prækestolen, forfulgt af to Kalve, og han måtte så have sin Nabopræst Lassen til at hjælpe sig af med dem. Han Herred. A. B. (Fylla Nr. 33, 1872.)
Der har været et slot i Nygårds skov, og brønden er der endnu, men ellers er det overgroet med skov. Der boede en sysselkonge, de kaldte Bjørn, og ban bavde en mølle der nede ved enden af Ravn sø, der bed Bjens (o: Bjørns) mølle. Der er endnu et sted, der kaldes Bjens møllevad. Stykker af møllesten og pæle af møllen er tit gravet op, og da åen blev...
Der skal gro et træ op i Viborg sø, og det skal Tyrken komme og binde hans hest ved, og så skal der komme en hvid ravn og bygge rede på et af Velling kirketårne. Det er tegnene, der skal gå foiud for den sidste krig, og da skal tredsårs mænd og tolvårs drenge vinde slaget, de andre er gåede til. Rasmus Nielsen m. fl , Vinkel.
Der er taget sten fra Peder Ravns høj på jævn jord. Forend lys aften kom der en lille én, der havde en sabel på den ene side. Så kjørte Peder Ravn stenene der hen og har senere ikke fejlet noget. Jelling. En ejer, P. R., har vel bortført sten, men advaret ved en bjærgmand, har han ført dem tilbage og gik da fri for straf.
En kjøbmand i Kjæret ved Bjerget hed Johannes Smærup, men man kaldte ham Skringel. Der blev digtet et smædevers om ham: Her på kjærets tætte stræde, hor en kjøbmand, bred i sæde, snyder folket som en ravn, kjøbmand Skringel er hans navn. M. Sørensen.
En gammel aftægtsmand. der hed Niels Juel og boede oppe i byen (Gjenner), han havde en åringsplag, der løb ude i toften, og så skulde han og en ung knægt ud at gribe den. Så mødte de den oven for gaden, og så siger Niels Juel: Kunde du nu være lidt rolig, lav æ kunde få i æ bager ben, så kunde æ nok holde den. Han greb også fat i bagbenene og holdt...
Så snart ravnen har fået sine unger ud af æggene, forlader den reden, der straks overdrages med spindelvæv, og af de smådyr, som fanges heri, må ungerne leve. Chr. Weis3.
I Jens Degns gård i Vejby havde de i hans forfædres tid sådan en hammel kone, og hun driver en bitte pige på en 12, 13 år til at gå ud og gjenne hovederne, og det var endda slemt tåget. Hun turde ikke, men konen drev hende af sted. Hovederne gik jo løse og imellem hinanden den gang. Hun kom ikke hjem om morgenen, og så skulde de ud at lede, men det...
Min Fader har også tjent ved en Provst ude i Ribe. Der var en Taskenspiller en Dag, som kunde gå gjennem en Bjælke. De stod allesammen og var så forundrede over det. Da kommer der en Pige gående med noget Græs i hendes Forklæde, hun havde været ude at skjære til en Kalv. Så siger hun: »Å, kan I ikke se, han krøvler langs hen ad den.« Nu kunde de se det....
Kancelliråd Holst på Trøjborg var sådan en hård Mand. Der kom en Bejjmand for hans Dør og vilde bede om noget, og så begyndte han at skjælde ud med de Ord: »Din luse Hund, din Lusangel, du skal pakke dig fra min Dør.« Da siger Stakkelen, han skulde passe på, han ikke selv blev det og fik flere Lus end som han. Holst dode også af Lusesyge. Han kunde ikke...
