Henne i Grimstrup er en stor mose, som kaldes Ravnsø mose og der har været en stor skov. Der var to herrer, som var fælles om den skov, den ene hed Gummi og boede i Gummesmark, og den anden hed Ravn og boede i Ravnsø. Så kunde de ikke komme til rette om den, og da stak den ene ild på den og brændte den af. Der findes tydelige spor af, at der har været...
Der er et sted omme ved Vengegård, der kaldes Mindet, det har været forbindelsen mellem Ravn sø og en anden vældig stor sø længere oppe, der kaldes den dag i dag Pittesøen, men nu er slet ikke andet end et mosehul. Den er på Hover mark ved Gammelgård. peder johansen, mos so.
da.etk.DS_03_0_01779
Pastor Echell i Hammelev ved Haderslev sagde en gang i en prædiken: Og ordet blev flæsk og boede iblandt os. Lærer Ravn, Marebæk.
Når krager og ravne flokker sig skrigende og kredser om husene, vil der ske dødsfald. P. K. M.
Ravneskrig det betyder lig. To søstre her gik hen ad en vej. Så fløj der en flok ravne op og skreg over dem. Ja, gid det så måtte blive mig, sagde den ene, og otte dage efter var hun død. Vinkel.
Ravnene vil i begyndelsen ikke kjendes vod deres unger, fordi do er hvide. 147:1 og 1474. S. Ditlevsen.
da.etk.JAT_01_0_01474
Der var en Mand i Astrup, de kaldte den gamle Niels Smed, han sagde, der var hverken Gud eller Fanden til. Mens han lå syg, så hoppede Lysestagen tre Gange på hans Bord uden for hans Seng. Nu vilde han tro, der var en levende Gud til, sagde han. Derefter døde han. Men Kisten den var så tung med Liget, te de døvede med at bære den på Kjærregån. Da de...
På S. S. Råbens Mark i Vonsild, en tusind Alen vestlig for Kirken, er en Kløft, de kalder Krogen, og her skal en Gang være begravet en fjendtlig Krigskasse. Gårdejer Ravn, Sjølund, Vejstrup. Vonsild S., N. Tyrstrup H.
Mens min Bedstefader boede i Klalrup, havde han en Sommer en hård og langvarig Sygdom nemlig Vandsot, og han troede, han skulde dø. Men så fortalte han, at han om Natten havde drømt, en Mand havde været hos ham og sagt, at han skulde komme sig, hvad han fuldt og fast troede på, og han blev også igjen rask. Lærer Ravn, Stovstrup.
Seks mænd fra Skjtve sogn gik om natten op til StoreStens bakke for at grave efter en skat. Gowl-Kræn var med til det. De grov, og de grov, og der var så mange tusser, så de kunde ikke grave for dem. Endelig kom de under den sten til en kiste fuld af penge, og nu blev de hårde karle. Men så kom der en ravn og satte sig på stenene, og den gav hvert hvæl...
Når de i et slag ikke fik kongen eller hovdingen funden og begravet, så kom der ravne og åd af ham, og disse ravne blev til Valravne, og den, der åd hans hjærte, den fik menneskeforstand og kunde gjøre ondt og forvende mennesker og havde overmenneskelig magt, og det var nogle skrækkelige dyr. Peder Johansen, Mos sø.
Snurrkop og flod'skjæg, de gik omkring og sang for æg. Syng, syng, så får du æg, sa' snurrkop til flod'skjæg. N. Kr. Pedersen, Gryuderup.
Når uglen lader sit skrig høre i nærheden af en menneskelig bolig, betyder det lig i huset. Når ternerne flokkes over marken, er der fisk i åen. N. Kr. Pedersen, Gr.
Når halmstråene, der ligger på jorden, danner et usædvanlig stort kors, spørges der lig. N. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_03_0_01610
Den, der puster lyset ud jule- eller nytårsaften, doer inden året er omme. N. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_03_0_01530
Når man juleaften, efter at bordet er dækket, tager eu grøn torv og med den over bovedet stiller sig uden for et vindue, medens de øvrige af husets folk sidder til bords, vil nmn få at se, at hvis nogen af folkene skal dø inden næste juleaften, sidder den pågjældende ved bordet uden hoved. N. Kr. P., Gr.
Er storken om foråret efter sin ankomst meget hvid og ren, vil sommeren blive tør; er den derimod dygtig skiden, vil sommeren blive våd, ti storken må vaskes. N. Kr. P., (ir.
Er gåsens (dier andens brystben mork på den forreste side, kommer der tidlig vinter. Er det morkt på den bageste ende, får vi derimod bagvinter. N. Kr. P., O.
Når den sorte stork viser sig ude over markerne, kommer der ondt vejr. N. Kr. Pedersen, Gr.
