30 datasets found
Danish Keywords: rank Place of Narration: Kistrup ved Assens
En karl og en pige forlovede sig en gang. Karlen rejste imidlertid til udlandet, efter først at have lovet sin kjæreste at hente hende på en bestemt dag. Han døde inden den forløbne tid, men hun vidste intet der om. Endelig, da dagen oprandt, kom han også ridende, og hun fulgte glad med. Hun sad foran på hesten, og han bagved, og nu gik det i skarpt trav...
da.etk.DS_02_G_00221
Den, som holder barn over dåben, må nøje passe på ikke at holde det i højre arm, når hun går op til funten. Barnet vil i så tilfælde være vendt forkert og vil hele sit liv komme galt af sted. Jutta Jørgensen.
da.etk.JAT_03_0_00881
Når de var ved at koge mælk, og den kogte over, skulde de smide lidt salt i ilden, for at koernes yvere ikke skulde blive gale. T&rup Jutta Jørgensen, Kistrup.
da.etk.JAT_01_0_01196
Nytårsnat må man ikke gjærne gå i seng før lidt over midnat. På slaget tolv skal alle beboerne i huset rejse sig og gjøre støj, jo værre des bedre; det gjælder nemlig om at jage alt hegseri og trolddom ud af huset, som har opholdt sig der i det gamle år. Oven på den bedrift kan man rolig gå til hvile. Jutta Jørgensen, Kistrup skole.
da.etk.JAH_04_0_00383
Når en ung ko første gang malkes efter at den har kælvet, må malkepigen gå stiltiende ned i stalden, og mens malkningen varer, ikke tale. I spanden skal hun have et stykke stål (f. eks. en kniv). Når den er malket og skal drives til vands, skal man lægge en økse over dørtærskelen, intet ondt vil da kunne skade den for fremtiden. Jutta Jørgensen. Kistrup.
Når man går fra Vester - Hæsinge ad Kistrup, ligger der en høj bakke til venstre og vest for landevejen, der kaldes Kirkebjærg, og om den fortælles, at der i mange tider har brændt lys på den, og der løber en hare, som er så dristig, at den kan løbe omkring ved folk. Marie Bommelund sjovede ved Kirkebjærget tillige med nogle andre unge folk, og hun så...
da.etk.DS_07_0_00038
I Ørbæk, Vindinge herred, lå indtil for et år siden en gammel gård, der var en interessant bygning, for så vidt den væsentligt skrev sig fra tiden før den svenske krig. Den havde som byens bedste gård i gammel tid været beboet af gamle ridefogder, husholdersker, ammer, herremændenes elskerinder o. s. v., kort sagt af folk, der mentes at have begået stor...
da.etk.DS_05_0_01649
Til herregården Ørbæklunde i Fyen kom der en ung fyr sidst i forrige århundrede .som skriverdreng. Han var snild og tjente sig snart op, så han få år efter blev ridefoged. Det viste sig nu, at han var et ondt og slet menneske, og da han døde, kunde ingen være der på gården, da han gik igjen. Folkene måtte til sidst søge hjælp hos præsten. Han kom da op...
På den vej, som går fra Odense-landevejen til husene i Ny-Stenderup, skal der ikke være godt at komme ved nattetide, da der i sin tid blev dræbt en kniplingskræmmer. Folk påstår, at der endnu færdes en skikkelse der, og at den følger folk så længe, indtil den kan få lejlighed til at se dem i ansigtet, hvorhan sig så ynkelig. jens TELL1NG, vorde. frederik...
På kirkevejen mellem Milling og Svanning på Fyen er der slemt med spøgeri. Her går en kjæmpeskikkelse, der er ganske hvid foroven. En gang gik en mand fra Milling til Svanning. Det var lidt ud på aftenen, og da han syntes det så ud, som om der kjørte en mand med et læs sand, skyndte han sig at gå til for at se, hvilke af hans naboer det var, som kjørte...
Fra Trente mølle i Ny-Stenderup til halvvejs ned til Vesterhæsinge færdes der en præst foruden hoved. Hans præstekjole svæver altid frem og tilbage, selv om det er blikstille, og dette er især mærkeligt, da han kun går ganske sagte; ingen har endnu set ham vige for nogen, selv vogne må kjøre forbi ham. jutta jørgensen.
Syd for landevejen mellem Ringe og Nyborg, i skjellet mellem Ringe og Sødinge bymarker, findes Glue mose, der på alle sider er omgiven af lerbakker. Her lå i gammel tid et slot, hvis beboere kun pønsede på alskens ondt og ikke kjendte nogen større glæde, end når de havde fået held til at øve en mer end almindelig slet streg. En juleaften gik det dog...
da.etk.DS_03_0_01211
På Kirkebjærg i Ny-Stenderup, Vesterliæsinge sogn, har der tidligere stået en kirke, og en hare driver endnu der sit underlige spil; undertiden dandser den nok så let hen ad vejen foran de vejfarende; men det er også ofte sket, at den har været så nærgående, at den har trængt sig imellem to, der gik med hinanden under armen. jutta jørcensen.
Syd for landevejen mellem Ringe og Nyborg i Jens Andersens mark overfor "Bæksmedens" hus findes en lille mose, som kaldes Klokkemose eller Klokkclong. Om oprindelsen til dette navn fortælles følgende: Medens klokketårnet endnu stod over den vestlige kirkehvælving, skete det en dag, da der ringedes over et lig, at klokkerebet blev revet ud af hænderne på...
da.etk.DS_03_0_00531
På Butbjærg i Ny-Stenderup sogn bræuder der lvs om natten. På Gamle-Stenderup bymark, nær ved OdenseFåborg-landevej, står en mægtig nvidtjorn, der ikke må beskadiges, da vil der times dem en stor ulykke, der har været Så forvovne. Jutta Jørgensen.
Vestjyske ord. Baltwom: støj, tommel; drngi: andrik; fløwwskjøt: forfløjen dreng: fræk: frejdig; a ska ha mæ føer: pyntet; en hjarri: uordentlig pige; han kraner: holder sig rank; kno”-: flink; lærer dynd; nevver: pille (om fugle); renen: ophovnet; trottdter et: haster det; værrcles: pludselig; pomling: æbleskive.
da.etk.JAT_06_0_01087
»Månen skinner blank, den døde rider rank, og Kjæresten min sørger ikke.« Nik. Christensen. Vendsyssel.
Pastor Fangel i Gudum havde før været en rank, kraftig mand, men blev en elendig krøbling, og han fik sit knæk ved en gjenganger, der viste sig som en hvid skikkelse oppe på kirkegården. krjstian pedersen, gjerding.
Tvende Kjærester satte hinanden Stævne en Aften. Pigen var først på Stedet, og så kom Kjæresten ridende. Han sad strunk i Sadlen og sagde: »Månen skinner blank, død Mand rider rank, frygter derfor ikke, mit Hjærte.« eller: »Æ do et ræj, Karen?« Hun svarede nej. Han blev ved at ride, og hun fulgte ham op på Kirkegården. Så blev hun bange og løb sin Vej....
Mellem Gudhjem og Salne, norden for Gudhjem, står en høj rank sten ovenfor nogle meget farlige klipper, der kaldes Stortarna. Nedenfor de klipper var der et skib, der gjorde vrag. Skibet var ladet med heste, og det var et rent under, at mandskabet bjærgedes. Til minde og tak rejste kaptejnen så denne sten, og efter skibets ladning kaldes den Hestestenen....