31,089 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: rank Place of Narration: Tingerup ved Hvalsø
Vestjyske ord. Baltwom: støj, tommel; drngi: andrik; fløwwskjøt: forfløjen dreng: fræk: frejdig; a ska ha mæ føer: pyntet; en hjarri: uordentlig pige; han kraner: holder sig rank; kno”-: flink; lærer dynd; nevver: pille (om fugle); renen: ophovnet; trottdter et: haster det; værrcles: pludselig; pomling: æbleskive.
da.etk.JAT_06_0_01087
»Månen skinner blank, den døde rider rank, og Kjæresten min sørger ikke.« Nik. Christensen. Vendsyssel.
Pastor Fangel i Gudum havde før været en rank, kraftig mand, men blev en elendig krøbling, og han fik sit knæk ved en gjenganger, der viste sig som en hvid skikkelse oppe på kirkegården. krjstian pedersen, gjerding.
Tvende Kjærester satte hinanden Stævne en Aften. Pigen var først på Stedet, og så kom Kjæresten ridende. Han sad strunk i Sadlen og sagde: »Månen skinner blank, død Mand rider rank, frygter derfor ikke, mit Hjærte.« eller: »Æ do et ræj, Karen?« Hun svarede nej. Han blev ved at ride, og hun fulgte ham op på Kirkegården. Så blev hun bange og løb sin Vej....
Mellem Gudhjem og Salne, norden for Gudhjem, står en høj rank sten ovenfor nogle meget farlige klipper, der kaldes Stortarna. Nedenfor de klipper var der et skib, der gjorde vrag. Skibet var ladet med heste, og det var et rent under, at mandskabet bjærgedes. Til minde og tak rejste kaptejnen så denne sten, og efter skibets ladning kaldes den Hestestenen....
Imellem Ejby og Gjelsted kirke ligger en stor sten med aftrykket af fem fingre. Kjæmpen Ranke kastede den efter Gjelsted kirke, men kunde ikke kyle den så langt, og den faldt da omtrent midtvejs. Denne Ranke skal være den samme, som der synges om i verset i "Riberhuses indtagelse": . . . Ridder Rank . . . fru Bengjærd blank. Byen Blanke i Rorslev sogn...
da.etk.DS_03_0_00140
Nøg: ringe, ussel; skjævt: har gode gaver; nolelæ : nem i sine hænder; å skjældt jæn te å sed ve æ uug: få fat i én til det; frææwårn: undselig (fjale); dænd æ så kran: så rank, en kraner: knejser; a tro;cær gjænst de hjælper: snart; en bøggi: bygning; en siende kåel: lumsk, svær til at begå sig.
da.etk.JAT_06_0_00979
Kristen Rank i Fjeld skov var en rigtig rover. A 1 oserede hos ham i 3, 4 nætter, og det var pæne folk imod mig, men a havde jo heller ingen penge. Det var derimod prangere og sådanne folk, han gjorde det ved. Det var en lille pige på 7 år, der fortalte det om ham, og sa tog de ham og gjorde undersøgelse. Der fandtes elleve benrade under tre fjæl i...
da.etk.JAH_05_0_00362
En pige og en karl havde forsvoret sig til hinanden (o : lovet at møde hinanden, enten levende eller døde). Så døde karlen, og han kommer ridende om natten, det var måneskin, og tager pigen med sig, der går ved siden af hesten. Så siger han: tSe. månen skinner blank, dødmand rider rank, frygter du ej, mit hjærte?> (eller: Bliver du ikke bange, min...
da.etk.DS_02_G_00220
En kone skulde dele 8 potter mælk i 2 lige store dele, men havde ikke andet at måle med end tre krukker; den ene rummede 3 potter, den anden 5 og den tredje 8 potter. Hvorledes bar hun sig ad for ved hjælp af disse at dele mælken som forlangt. Chr. Weiss. Opløsning : Når al mælken er i ottepotskrukken, fylder hun trepotskrukken, som så derefter tommes...
da.etk.JAT_06_0_01280
Da der var 4 porte i Kjøbenhavns volde, rejste en karl derind for at more sig, han gav en skilling for at komme ind ad porten og 1 skilling for at komme ud ad porten, og han kom ind og ud gjennem alle 4 porte. Hver gang han var inde i byen, brugte han halvdelen af sine penge, og da han var kommen ud gjennem den sidste port, havde han givet sin sidste...
Det har rødder i jorden, ligesom Hans Anders's gård i Alsønderup. Chr. W.
da.etk.JAT_06_0_01236
Løvetand kaldes også på Sjælland Fandens kjærnemælk eller mælkeurt; gjogeurter kaldes her i egnen og vist nok de fleste steder på Sjælland gøgsgrød, flt. gøgsgrødder; at læsse gjødning kaldes vist nok endnu på det meste af øen at bryde møg; livvarer bruges i det nordligste Sjælland, ligesom i visse egne af Jylland om kreaturerne; orehakkelse er den...
da.etk.JAT_06_0_01086
Hvor meget er 10 til 2? 5, når hver af dem skal have lige meget. Chr. Weiss. Man tænker straks på 10 og 2 og svarer som regel 12.
da.etk.JAT_06_0_00853
Skomager Frank i Soderup var egentlig en Kjøbenbenhavner, vilde han lade, han snakkede fornemt, og det var dog en lille fornøjelse i hans fattigdom. Skomageriet var det ikke så stort bevendt med i hans ældre år; men så gik han til Holbæk en gang om ugen og hentede en] kube fuld af hvedebrød til at sælge. Kort for hovedet var han, og kunde snart blive...
da.etk.JAT_06_0_00342
Sagnene om jorbrand kan antages [at hidrøre fra, at man i gråvejr kan have set en eller anden bygning, stærkt belyst af solen, som fra en skybar plet har skinnet på den. Den 9. november 1894 gik jeg i middagstiden fra Tingerup til Scderup. Det var aldeles gråt i luften, hvor jeg var, men stille. Pludselig så jeg mig hændelsesvis omkring, og det forekom...
da.etk.JAT_06_0_00248
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: “Han har fire snese dalere”, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
En karl fra Viborgegnen kom til at tjene en hestehandler, mod hvem han ofte var på rejse både i og udenfor riget. En gang kom han til Hamborg, som han fandt meget behag i, og da han kunde få en god tjeneste hos danske folk der i byen, sagde han farvel til hestehandleren og blev hos disse folk i to år. Så får han lyst til at se sine gamle forældre og...
da.etk.JAT_06_0_00175
Anders Hansen var kommen hjem fra markedet med en ko, der så så sølle ud, at folk ikke kunde begribe, hvad han vilde med den. Gamle-Klavs. der tit havde spil med Anders, spurgte ham en dag, de traf hinanden i smedjen, hvad han havde givet for den. Nu kunde Anders nok forstå, at han skulde bære løjerne op for en gangs skyld, og derfor svarede han ganske...
da.etk.JAT_06_0_00133
En mand, der havde gjort noget, så han måtte give møde i retten, skulde her skrive sit navn. Han undskyldte sig med, at han ikke kunde skrive. “Kan De slet ikke skrive noget?” spurgte dommeren. “Ikke andet end beter”, svarede synderen. Chr. Weiss.