167 datasets found
Danish Keywords: ramme Place of Narration: Jersie ved Kjøge
Oppe på Navrbjærghøjen i Jersi sad for en 60 År siden to Vogterdrenge og legede. Da fandt den ene af dem på at sige, at han vilde gjøre sit Behov i et Tøjrpælehul oppe på Toppen, så det kunde falde ned i Kj ællingens Middagsgryde. Som sagt så gjort. Strags efter kom hun ud med en Træslev i Hånden og løb efter ham, og da hun var nær ved ham, kastede hun...
da.etk.DSnr_01_0_00872
En Gang var der under Gudstjenesten kommet en Lindorm ind på Jersi Kirkegård og havde lagt sig foran Kirkedøren. Da Tjenesten var endt, kunde Folk ikke komme ud af Kirken for Uhyret. En Karl, som vilde springe over det, fik et Slag af dets Hale, så han skiltes ad i to Dele. Folk måtte da bryde Hul i den nordre Kirkemur og kom så ud. Derfor er her nu en...
da.etk.DSnr_02_E_00050
En Gang væddede en Karl i Jersi med nogle andre Karle om, at han skulde stjæle Navrbjærgkjællingens Sølvbæger. Han red da en Nat ud til Navrbjærg og holdt stille udenfor Indgangen til Højen. Efter at have råbt tre Gange på Kj ællingen kom hun ud, og han bad hende nu om lidt at drikke. Hun hentede da sit Sølvbæger fyldt med Most og rakte ham, men i Steden...
da.etk.DSnr_01_0_00589
På Jens Larsens Mark i Jersi nær ved Troldkj ællingstenen lå Låddenhøj. Inde i den boede Låddenhøjstrold, som for det meste lå i Krig med Navrbjærgkjællingen. En Sti førte fra Låddenhøj til Navrbjærg, og midt på denne var en Busk, hvorved Tvekampen sædvanlig holdtes. Gamle Folk påstår at have hørt Hundeglam og dump Støj fra dette Sted, samt set,...
da.etk.DSnr_01_0_00881
Hvor Navrbjærg Mølle nu ligger, var der for en 20 År tilbage en meget anselig Høj, Navrbjærg. Her boede Navrbjærgkjællingen inde med sine mange Sønner, alle store og svære Kjæmper, avlede ved den ældste Søn. Tit såes Højen stå på 4 røde Pæle, og der hørtes Sang og Bægerklang der inde fra, det var hver Gang en Trold var født. En Mand, som endnu lever, kom...
da.etk.DSnr_01_0_00131
En gang vilde Navrbjærg-kjællingen fylde Regnemarks sø, hvorfor hun gik ud ved Kjøge bugt og fyldte en pose med sand. Da hun nu gik over markerne med den, dryssede sandet ud af nogle huller, alt som hun gik, og deraf dannedes de mange høje, som tilsammen kaldes Ølby As. Da hun kom til mosen ved Regnemark, kastede hun den håndfuld sand, hun endnu havde...
da.etk.DS_03_0_00264
Da Højelse kirke var bygget, kunde en troldkvinde i Skåne ikke tåle at se den skjønne, særdeles højt beliggende kirke, hvorfor hun løste sit hårbånd og bandt om en stor sten, som hun vilde kaste over Øresund og knuse kirken med. Men den nåede ikke længere end på Jens Larsens mark her i byen. Der lå den i mange hundrede år, og man så tydelig indridset i...
Pastor Fjelstmp i Avlum sagde en gang: “Dersom man slog en sten ind i helvede, så var man sikker på, den ramte en præst”. Lærer Jensen, Øse.
da.etk.JAT_06_0_00506
Den store Sten. der har ligget lidt sydøst for Folding Kirke, skal være bleven kastet af en Kjæmpe ovre fra Dover Bjærge for at slå Kirken ned, men den ramte ikke. Nu er Stenen bleven brugt til en Sten valse. Niels Peter Lyne, Kjøbenhoved. Folding S., Malt H.
da.etk.DSnr_03_0_00078
Om Niels Skytte pa Gl-Kjøgegård siger man, at de kugler, han skød med, altid ramte, og at den »guldfuks«. han red, heller ikke var en rigtig hest. Man siger også, at han endnu om natten jager i skoven på sin guldfuks. F. L. Or.
da.etk.DS_06_0_00717
Ingen må kaste efter en frugtsommelig kvinde eller slå hende eller lignende, ti hvis det rammer hende, og bun rører stedet med sin hånd, da vil der blive et mærke af det, hun er ramt med, på barnet. H. Hansen, Ørridslev.
da.etk.DS_04_0_02296
Norden for Boring imellem Boring og Rask skov er der et sted i søen rammet en hel del egepæle ned. Det ser ud, som det har været en bygning med to vinkelbygninger. Det er i den side af søen, der vender ud imod Boring. Christensen, boring.
da.etk.DS_03_0_01335
I Dosthøj ved Skalmstrup boede en kjæmpe, og en anden kjæmpe boede i Kare bakker på den anden side af Randers fjord. De blev vrede på hinanden; kjæmpen i Kare bakker tog da en stor sten og vilde slå den anden ihjel. Han kastede den over fjorden, men den nåede ikke Dosthøj, den faldt noget derfra, og der ligger den endnu. Kjæmpen i Dosthøj havde bedre...
da.etk.DS_03_0_00099
På Dybbøl bakke ligger en meget stor sten, tidligere har den været så stor, at man har kunnet vende med en vogn oven på den; nu er den betydelig mindre. Om denne sten går sagnet, at en kjæmpepige, som boede på Als, en dag slyngede den efter sin kjæreste i sit harbånd; men den faldt temmelig tidlig og ramte ham ikke. marie johansen, bøffelkobbel.
da.etk.DS_03_0_00095
En Trold, der boede i Grøntved Bakker, var en Søndag Morgen gået ud for at trække frisk Luft, og da hørte han Klokken i Hvalsø Kirke ringe. Så blev han så gal i Hovedet, at han tog en stor Sten for med den at slå Kirken ned, men ramte ikke. Stenen faldt på Nørre-Hvalsø Mark på Morten Larsens Lod og ligger der endnu. Chr. Weiss. Hvalsø S., Voldborg H....
da.etk.DSnr_03_0_00120
Der er en gammel Stendysse her, der kaldes Troldkirken, den er lidt norden for Landevejen. Da Sønderholm Kirke blev bygget, var der en Jætte ovre på Gjøl, og han tog en Håndfuld Sand og Sten og smed der over for at slå Kirken ned. Men han ramte den ikke, og på den Måde blev Troldkirken til. Sønderholm S., Hornum H. Lærer N. C. C. Bruun, Sonderholm. Jeg...
Fruen på Lindenborg lå i med mange, og efterhånden, som hun blev kjad af dem, put hun dem ned i en jordkjælder. Hun tik tjeneren til at skyde hendes mand, i det rode led, da de kjørte der igjennem. Tjeneren sad ved fruen, og herren sad ved kusken. Første gang han skød, ramte han blot hans hovedtøj, og så siger fruen: »Du tog vel ingen skade, lille mand.«...
Hellevad, Ørum og Hammer kirker blev byggede på én gang. Bygmestrene væddede om, hvem der kunde få sin kirke først færdig og få den smukkest. Ørum og Hammer kirker blev først færdige, og Ørum blev den smukkeste. Derover blev bygmesteren for Hellevad så vred, at han kastede en sten efter Ørum kirke, og den slog tårnet ned. En anden sten slog han efter...
da.etk.DS_03_0_00803
Ved en lergrav på Fiskholm mark, Arild, såes en vinter igjennem af og til et lille lys at brænde. Det gav anledning til mange gisninger. Hen ved midsommerstide druknede et lam i samme grav, og siden den tid var lvset forsvundet. Nissen, Ramte'n.
En gammel kone fortalte om Engelskmændenes indfald 1801. Der var én, der hed Nielsen, han kommanderede dem. og han var så bange, de skulde skyde ham, derfor havde han ladet sig lave en jærntøude, og der stod han inde i den og kommanderede. Men så var der en dansk matros, der klatrede op i toppen af masten og skød ned i tønden. Så ramte han Nielsen i det...