En dreng i Fovslet varede på kræet for sin fader, og så havde han taget faderens klokke med ud i marken for at se, hvornår han skulde hjem til middag. Men der kom ingen dreng. Så gik faderen ud for at kalde på ham, og da havde han taget uliret fra hinanden, så det var ikke sært, han nu ikke kunde passe tiden. Faderen blev vred, da han så, det var skilt...
En gammel bonde her fra Gjenner, de kaldte ham Nis Kromand, han og hans folk var ude at slå græs på (Jjenner made. De Løjt karle var også ude at slå græs ovre på den anden side af mølleåen, altså på Løjt made. Så kommer de til at blive uens, for de Lojtboer pukkede de Gjennerboer. Så sprang Løjtboerne over til dem. Men nu var der en Gjennerbo, der tog...
De gamle sloges jo altid, når de var til bryllup eller anden forsamling, og når de ikke sloges, var brylluppet ikke regnet. En gang var Vesterboerne komne til at slås med de Hovslundere imellem æ røde kro og Åbenrå, de havde været til stads, og så blev de uklar på hjemvejen. Der var én der udo vester fra, de kaldte Stærke-Immer, han var med. Så fik...
En gammel aftægtsmand. der hed Niels Juel og boede oppe i byen (Gjenner), han havde en åringsplag, der løb ude i toften, og så skulde han og en ung knægt ud at gribe den. Så mødte de den oven for gaden, og så siger Niels Juel: Kunde du nu være lidt rolig, lav æ kunde få i æ bager ben, så kunde æ nok holde den. Han greb også fat i bagbenene og holdt...
Lav den samme Per Lassen var ung, blev han forhvervet til militær i Haderslev. Men så desenterede han fra dem og kom til Hopbup kro. Der kom en skrædder fra Haderslev efter ham og vilde snubbe ham inde i kroen, og de kom jo så op at brydes. Per Lassen troede ikke, skrædderen havde været så stærk, og havde i førstningen ikke taget ret ved ham, men så...
Den gang der var molletvang, da kunde molleren ordre alle dem, der stod under hans mølle, til at kjøre til Åbentå, eller hvor som helst han vilde, med hans korn, og de skulde også kjøre til hans mølle og få møllet. Siden blev det ordnet sådan, at når de vilde ikke det, så kunde de betale. De skulde også rense mølledammen. Folkene her bøtte under Hellevad...
Der har været en hulning i jorden her oppe imellem Gjenner og Løgum på nørre side af vejen, og den kaldte de Jinges Grav. Denne hulning skal være opkast for at fange ulve. Der var anbragt en vippe, og et stykke kjod blev lagt på dens yderste ende. Et fruentimmer, der hed Jing, gik en aften ud og vilde tage kjodet, men så faldt hun selv i kulen. Det...
da.etk.JAT_01_0_01352
Der er en Herregård i Kværn Sogn, der hedder Filipsdal. Der boede en Herremand, og han var en Hedning og en grusom Tyran, der mishandlede de Kristne, for det var i den Tid, da Kristendommen var ved at blive indført. En Søndag Formiddag var han på Jagt, og da skød han på en Hare, som løb hen over en stor Sten, der lå uden Hatlund By. Han galopperede bag...
Pastor Fjelstmp i Avlum sagde en gang: Dersom man slog en sten ind i helvede, så var man sikker på, den ramte en præst. Lærer Jensen, Øse.
Den store Sten. der har ligget lidt sydøst for Folding Kirke, skal være bleven kastet af en Kjæmpe ovre fra Dover Bjærge for at slå Kirken ned, men den ramte ikke. Nu er Stenen bleven brugt til en Sten valse. Niels Peter Lyne, Kjøbenhoved. Folding S., Malt H.
Om Niels Skytte pa Gl-Kjøgegård siger man, at de kugler, han skød med, altid ramte, og at den »guldfuks«. han red, heller ikke var en rigtig hest. Man siger også, at han endnu om natten jager i skoven på sin guldfuks. F. L. Or.
Ingen må kaste efter en frugtsommelig kvinde eller slå hende eller lignende, ti hvis det rammer hende, og bun rører stedet med sin hånd, da vil der blive et mærke af det, hun er ramt med, på barnet. H. Hansen, Ørridslev.
Norden for Boring imellem Boring og Rask skov er der et sted i søen rammet en hel del egepæle ned. Det ser ud, som det har været en bygning med to vinkelbygninger. Det er i den side af søen, der vender ud imod Boring. Christensen, boring.
I Dosthøj ved Skalmstrup boede en kjæmpe, og en anden kjæmpe boede i Kare bakker på den anden side af Randers fjord. De blev vrede på hinanden; kjæmpen i Kare bakker tog da en stor sten og vilde slå den anden ihjel. Han kastede den over fjorden, men den nåede ikke Dosthøj, den faldt noget derfra, og der ligger den endnu. Kjæmpen i Dosthøj havde bedre...
På Dybbøl bakke ligger en meget stor sten, tidligere har den været så stor, at man har kunnet vende med en vogn oven på den; nu er den betydelig mindre. Om denne sten går sagnet, at en kjæmpepige, som boede på Als, en dag slyngede den efter sin kjæreste i sit harbånd; men den faldt temmelig tidlig og ramte ham ikke. marie johansen, bøffelkobbel.
En Trold, der boede i Grøntved Bakker, var en Søndag Morgen gået ud for at trække frisk Luft, og da hørte han Klokken i Hvalsø Kirke ringe. Så blev han så gal i Hovedet, at han tog en stor Sten for med den at slå Kirken ned, men ramte ikke. Stenen faldt på Nørre-Hvalsø Mark på Morten Larsens Lod og ligger der endnu. Chr. Weiss. Hvalsø S., Voldborg H....
Der er en gammel Stendysse her, der kaldes Troldkirken, den er lidt norden for Landevejen. Da Sønderholm Kirke blev bygget, var der en Jætte ovre på Gjøl, og han tog en Håndfuld Sand og Sten og smed der over for at slå Kirken ned. Men han ramte den ikke, og på den Måde blev Troldkirken til. Sønderholm S., Hornum H. Lærer N. C. C. Bruun, Sonderholm. Jeg...
Fruen på Lindenborg lå i med mange, og efterhånden, som hun blev kjad af dem, put hun dem ned i en jordkjælder. Hun tik tjeneren til at skyde hendes mand, i det rode led, da de kjørte der igjennem. Tjeneren sad ved fruen, og herren sad ved kusken. Første gang han skød, ramte han blot hans hovedtøj, og så siger fruen: »Du tog vel ingen skade, lille mand.«...
da.etk.DS_04_0_00728
Hellevad, Ørum og Hammer kirker blev byggede på én gang. Bygmestrene væddede om, hvem der kunde få sin kirke først færdig og få den smukkest. Ørum og Hammer kirker blev først færdige, og Ørum blev den smukkeste. Derover blev bygmesteren for Hellevad så vred, at han kastede en sten efter Ørum kirke, og den slog tårnet ned. En anden sten slog han efter...
Ved en lergrav på Fiskholm mark, Arild, såes en vinter igjennem af og til et lille lys at brænde. Det gav anledning til mange gisninger. Hen ved midsommerstide druknede et lam i samme grav, og siden den tid var lvset forsvundet. Nissen, Ramte'n.
