A kom en gang til fem rakkere et skjønt bitte korn østen for Fredbjcerg, og de var komne i træde om kjærester. En af dem gik ved to krykker, han var født i Durup, og det var ham, det skulde gå ud over. Der var tre om ham og vilde tage hans kvinde fra ham, og de vilde slå ham. Kvinden vilde jo nok holde et bitte korn med ham, men det var ikke nemt, da der...
De Søtrup-rakkere blev forlovede i kroersteder og kastede kjæppe. Alle karlfolk og kvindfolk havde kjæppe, og hver kjendte sin. Så kastede de dem, og de to, hvis kjæppe kom til at ligge sammen, de skulde følges ad en tid. Der vankede jo et godt lidkjøb både ved forlovelsen og ved ægtevielsen. Grisen, de havde med dem, kaldtes en kjæltringgris. Børnene...
Rakkerne foragtede i grunden bønderne. De var mere belevne og fingernemme og kunde bedre begå sig i en snæver vending. Men bønderne foragtede dem til gjengjæld. De sagde, at de lugtede. Der var nu for resten også en særegen metallisk lugt ved dem, hvilket jeg flere gange har lagt mærke til, og mener, at den sagtens var foranlediget ved blikkenslåeriet....
En Pige, der tjente på en Gård, skulde gå hen til en Naboby, som hedder Barmer, med nogle Penge. Nu havde der lige været en Bakker inde i Gården, og han havde set, hun havde fået Pengene. Som hun nu går, kommer hun ned igjennem en Dal, og der kommer så Rakkeren og overfalder hende. Hendes Kjæreste var netop på den samme Gård, og han kommer i Tanker om,...
En af rakkerne hed Kræ Nejtling, han var fra Lomborg eller Fabjærg fattigvæsen. Hver juleaften gik han ned til den bæk, der løber vesten om Lomborg præstegård, og badede sig der. En anden rakker hed Jens Trilling; han kunde bisse. Det vilde folk altid gjærne have ham til, og når han kom til nogen, havde de sådant sjov med ham for at få ham til det. Så...
Sognefogden i Stagsted og nogle andre mænd slog 4 eller 5 rakkere ihjel, der hørte til en familie, som kaldtes Klogfolkene eller Blårfolkene. Formanden for dem hed Skov-Kristian, og de boede i to bitte hytter i nærheden af Stagsted skov. De rakkere havde været til bal i Knudseje. i Skjæve, og der var de kommen i klammeri. Så blev der sendt bud efter...
Den samme rakker i Hvalløs var en gang ved Klasholm at slagte et bæst, og det blev slagtet i hundegården. De havde sådan en stor hundegård der og en voldsom besætning af hunde. Så skulde de jo have kroppen af hesten. Da rakkeren nu havde stukket den, sprang den ind på ham og vilde da gjøre ham fortræd. Han skreg og puttede sig bag et træ, men bæstet blev...
I Vrove boede mange rakkere, og det var skik, at når en mand havde en gammel krik, som skulde skydes, sendte han bud til rakkerne, at de skulde komme og tage huden af den. Så træffer det sig en dag, at en mand havde en krik, der skulde skydes, og han sendte bud til rakkerne. Der kom også snart en gammel kone, som skulde forrette arbejdet. Det var...
A tjente som Høvre i Sludstrup i Skjærum i fire År. Vi Høvrer lå i et bitte Kammer i søndre Ende af Kohuset. Så skete det, a fik ondt i Maven, og a vågner en Nat og skal op. Det var sådan et pænt lyst Måneskin. A gik så ud på Møngen i bare Skjorte, men som a sidder der, kommer en bitte Månedsgris lige hen til mig, og den blev stående ganske stille at se...
En mand i Aler, Skjern sogn, hed Stærke-Ole. På den tid var der nogle, der kaldtes Kvembjærg rakkere, og da der tit blev nogle vejfarende væk, og ingen vidste, hvor de blev af, så troede folk, at det var de rakkere, der fik dem sat veje for. Denber mand kom så i tanker om, at han vilde hen og se, om det kunde væve sandhed. Han kom ridende fra Ringkjøbing...
Rakkerne vilde gjærne fange kattene og stege dem, for de kaldte dem husharer. Når en rakker blev for gammel til at folge med de andre, grov de et hul i jorden og put ham derned, gav ham en meldmad i hånden og dandsede så runden om hullet, idet de sagde: Hils fader Abraham fra mig-. Lange-Grete hørte med til det parti. Jens Kristian Svin og Abelone...
Den forhenværende præstegård her var i en årrække bortfæstet. Præsten boede i Ribe, og den var en fæstegård indtil for en 30 år siden. Fæsteren havde en gang taget sig på selv at flå et dødt kreatur af. Så kom rakkeren og hug hans kniv ind i døringen. Derover blev manden så forbitret, at han snappede hans bøsse og vilde skyde ham nogle hagl i benene, men...
Da a var 11 år, kom a til at tjene i Varhede i Avlum. Så kom en rakker derind, og min husbond siger til ham: Kan du fange mig en fisk nede i åen, så skal a give dig og dine tre børn et måltid mad. Ja, nu vil a provo det, siger lian. Han fik fat i en frø, og den flåede han, så skindet ding lede på henene af den, og så på krogen med den og ned til...
Der var en karl under Lundenæs gods, der hed Lars Lodal. Herremanden vilde have ham til soldat, og det var han ræd for. Da han nu mærker, det skal være alvor, så stikke: han af fra Skjærn og op ad Faster til. Men så havde ladefogden mærket det, og ham og en anden karl de sad til hest og satte efter ham, og så nåer de ham ved en høj oppe ved Kjelstrup i...
A tjente i Dolbyyård, da min husbonds fader blev begravet. Så kom Pludder-Mads og Lamme-Dorret også der den tredje dag og vilde have noget. Han hk steg og ogsekjod og mere, og det putter han til hobe i hans hat. Da den var nu fuld, og han sætter den på hovedet, så skulde resten i lommerne. Til sidst vilde han have noget af tobakskassen og rager ned og...
Abraham var den mest velhavende af rakkerne i Estvad. Han var blikkenslager. I sine yngre år havde han en gang i fuldskab torsken politiet i Skive, han havde slået det i hovedet med en træsko. Derfor kom han på vand og brød. Siden den tid blev han fuldstændig ædruelig. I sin høje alder giftede han sig med en kjøn og ung rakkerkvinde, der siden kom til at...
Min bedstefader var præst i Olstrup og Hover og hed Møller. Så traf det sig en dag, at nogle rakkere kom bærende hen til en gård med Niels Kats kone, hun var bleven syg. og der døde hun. Så skulde det jo da mældes til præsten, og Niels Kat kommer jo selv personlig til præstegården og forklarede, at hans kone var død på Bjærg. Iblandt andet spurgte...
Der var en gang auktion i Tørring præstegård, hvortil mange præster og andre storhanser var komne. Præstekonen havde rettet an og dækket bord til alle fine gjæster, der skulde spise hos hende. Imellem dem, som var mødt til auktionen, var også en lille herremand, som hed Povl Skov, og en kjæltring eller rakker, der hed Kristen Tand. Povl Skov var en del...
I Hvalløs boede en rakker og en gjaller. Rakkeren og hans kone havde ingen børn, men gjalleren havde to, en datter og en søn. Så var der en karl, der tjente hos hans faster, som ejede en gård der i byen, han vilde altid så gjærne se over til gjallerens, for der var bestandig kommers. Men rakkeren og gjalleren kunde ikke godt komme til rette, for...
da.etk.JAH_05_0_00613
Syd for Tårs kirke i Vendsyssel boede i gamle dage flere natmandsfamiljer. De boede der i al skikkelighed og bestræbte sig for at blive som folk i almindelighed. Hr. Trap, den daværende præst i Tårs, talte med dem om, at de skulde se at få deres børn i kirke. Ja, det vilde natmandsfolket også; men selv kunde de jo ikke komme i kirke, der vilde nemlig...
