75 datasets found
Danish Keywords: rakker Place of Narration: Mogenstrup Salling
De skal fiske torsk under Krunderup bjærge. <Når æ ål gik af æ fywr, og der kom flynder for, det kunde æ laud tåle, men når æ rakkere gik af æ land, og der kom seminarister, så vilde landet gå i armod.» Kjeld Rasmussen, Gudum.
To rakkere fra Sønder-Resen var i Skive for at kjobe glar. Den ene hed Daniel, og den anden Aksel Tallehals. Daniel fik hans glarkiste fuld hos kjøbmand Knot, men selv blev han også fuld, og det blev Aksel for resten også. Så skulde de ud af byen. Den gang var der ingen bygninger på højre side af vejen ned efter banegården, men der var en dyb grob, og...
da.etk.JAT_05_0_00314
Her har vi endnu en rakkertavle, som opbevares i kirken. Hvem der havde den tavle, skulde have indkvartering af rakkerne. Flere af mændene vilde ikke losere dem, og på den måde fik andre for mange, de blev da enige om at lade det gå på omgang. Hvor tavlen var, kunde rakkerne så få nattely, og de gik lange veje for at komme til Lundo om natten. Kristen...
Der var en rakkerfamille her ovre i et lille hus i Torsirup, og det var den sidste her på egnen. Manden hed Abraham, og den gamle Stoffer skulde være hans fader. Om sommeren kom der tit en flok at besøge ham, det var jo af familien, for der var sådan et afkom efter den gamle Stoffer. Børnene kunde selv krøvle af vuggen på kvindernes ryg og over agselen...
da.etk.JAH_05_0_00683
Rakkeren i Odense har store privilegier. Når hans kone skal i barselseng, så lader han magistraten det vide, som sender ham en jordemoder, og når barnet skal døbes, så lader han igjen magistraten det vide, som da står fadder, og deres hustruer bærer barnet. Jeg har kjendt en borgmesters hustru, som, når hun kom tilbage, kastede strags sine handsker bort,...
De rakkere, der var så villele, at de kunde få et hus at bo i om vinteren, de kaldtes de store rakkere. Den gang der blev jagt pa rakkerne, fangedes slet ingen her i kommunen, for de havde fået et nys om det i forvejen, og de vilde ikke fanges i Herredsfoged Jantzens jurisdiktion. Derfor strømmede de herfra, inden dagen kom. Andeis Kristian. Vesterbølle.
Der lå nogle rakkere om natten i et høhus i Anders Bærteisens gård i Stistrup. Ud på natten blev der sådan hurlumhej og tummel, og da var det en kone, der hk et barn. Det blev en tøde for dem, da de ikke kunde komme af sted den dag, og næste dag ikke heller. De drak og buldrede og sloges i den tid, og så tredjedagen barnet i posen og så af sted. Der blev...
En gammel Mand her i Munkholm, Høg-Hans, har set Uens Jæger, og Hundene de kom og lugtede til ham, da han sad og sked en Aften uden for Huset. Han blev så bange, da deher Hunde kom ned fra Himmelen, at han sprang ind ad en Lem, og der faldt han så ned på en hel Del Rakkere, som lå der inde i Huset, og som han slet ikke vidste af. Den Slags Folk havde...
da.etk.DSnr_02_C_00013
I True var der en kone, som sad uden for gangdøren på hendes gård, og så i det samme kom der en hare rendende forbi og rendte ud ved deu anden side og så hen til nabogårdeu. Så tog hun noget og jog efter den med og tænkte så ikke mere ved det. Men nogle dage e'.ter, da hun var ude at læsse hø, faldt hun ned af læsset og brækkede sin arm. Hendes mand...
da.etk.DS_07_0_00118
Et sted ved Rold skov havde en rakker hængt sig, og så blev han begravet i et markskjel. Mens han var levende, gik han al tid med nogle store metalknapper i klæderne. En aften gik nogle folk (en flok rakkere) forbi hans grav. Så siger den ene: "Kom du her op, Mikkel, og lad os få nogle blanke knapper af din trøje, dem har du ikke nogen brug for." Så...
da.etk.DS_05_0_00911
En gammel rakker ovre på Tyholm kom til Hindsels og skulde tage skindet af en hund. Nu var der en masse ister i den, og han sorger jo for at få fedtet taget af den, for det vil rakkerne altid gjærne have. Da han så er færdig, kommer han ind og skal have en meldmad og nogle drammer. Da kommer madammen på gården ind og spørger efter, hvor fedtet blev af,...
da.etk.JAT_05_0_00461
Én, de kaldte Henrik Rakker og boede i Ovtrup vesten Varde, havde også sit distrikt her om ad. Når et kreatur var selvdød, skulde der straks en dreng afsted efter ham. De skulde føde ham, imens de havde ham, og hvis det var en kalv, han flåede, havde han lov til at tage skindet med sig, og var det en hest, kostede det lige så meget at flå den, som...
da.etk.JAT_05_0_00316
Nogle omrejsende rakkere skal have stjålet noget lærred fra provst Rost i Åsted, og så blev do mistænkt og sat ind i arresten. Men nogle børn, de havde med dem, blev så såt ud i pleje hos folk, for de kunde jo ikke sørge for dem selv. En ældre pige kom til Mejling. Bolette Marie Akselsdatter var født i Åby og skal bo oppe i Tværsted. Roland Peter er på...
Folk brugte meget at rejse sønderpå og tage tjeneste om sommeren. På vejen hen og hjem vilde rakkerne, gjærne søge dem op og plyndre dem. Der var en pige, som drog hjem ad og kom ud i Kvembjærg hede. Der gik hun vild, men fandt så til et sted og kom ind og spurgte, om hun kunde være der om natten. Jo, hun kunde så meget godt blive, men ud på aftenen kom...
da.etk.JAT_05_0_00307
Samme Niels Kat havde en vogsen datter, der var forlovet med Niels Skot, hun hed Abelone, og jeg kjendte hende godt. En dag kom Niels Kat ind i Rekker mølle i Honning, der boede mine forældre. Så siger min moder: “Hvor er Abelone og Niels Skot i denne tid? jeg synes ikke, jeg har set dem så længe”. Da svarer Niels: “Det véd a Fanden af. det er jo noget...
da.etk.JAH_05_0_00668
Rakkerne lå en gang på den hullerede gade i Stistrup. Da kom Anders Bærteisen kjørende med et læs gjødning. Så siger han: “A, I dovne hunde, I skulde bygge jer noget om sommeren, så havde I noget at bo i om vinteren”. Så siger en af dem: “A, sølle fåer, om vinteren så bygger vi, og om sommeren så ligger vi og sætter benene i vejret og siger, stolperne er...
da.etk.JAH_05_0_00621
Da den skik ophørte, at rakkerne skulde aflive og flå folks heste, hvilken bestilling var anset for højst nedværdigende, vilde folk i førstningen ikke have noget dermed at bestille. Det blev derfor vedtaget, at hver mand fra præsten til den ringeste stodder i byen, hvor en hest blev aflivet, skulde røre ved hesten, for at der ikke bag eftei skulde kastes...
Der var både en rakker og en gjaller i Hvalløs. Rakkeren var en ærlig mand, men når han om hosten tjente hos min fader, sad han lige godt ved den ene ende af bordet for sig selv. Gjalleren var derimod en stor kjæltring. Han hed Ole Hestegjaller, og boede i et lille hus midt i Hvalløs by, rakkeren derimod på en bakke, og der var et helt gjærde af ene ben...
da.etk.JAH_05_0_00611
Min oldefader — han hed Søren Slot — havde en gang en sort ko, der blev syg og døde. Så vidste de snart aldrig, hvordan de skulde. De var jo som rædde for, at de skulde blive uærlige ved selv at slæbe den af kjørhuset. Men så kom bymændene jo da til og var ham så behjælpelige med at slæbe den ud her vesten æ kalgudige, og der grov de et hul og put den...
da.etk.JAH_05_0_00609
I min faders opvægst da kjørte rakkerne omkring og var fint påklædte. Når de fik opstaldet, gik konen byen rundt og tiggede, men det befattede manden sig ikke med, ban havde penge og spilte kort og tumlede med byssens folk. A véd en rakker, der satte sig ned på BjØrnsholm gods og bavde flere hundrede daler. Senere i min tid har det ikke været så stort....
da.etk.JAH_05_0_00606