Der kom en gang en kjæltring ind til Niels Halds i Breum, og da var konen gået til kirke. Hun tiggede jo og manden vidste ikke, hvad han skulde give dem, for det han var ene hjemme, eller hvordan han skulde blive dem kvit; men så finder han på, for at blive af med dem, at spørge dem ad, om de vilde ikke skjære en hanhund for ham. Nejnej, sagde de, nok...
Når et øg var død i forrige tider og skulde flåes, vilde tjenestefolkene ikke tage fat på det arbejde, inden husbond og madmoder forst gik ud og gav hver et snit. Det var jo ikke al tid, rakkerne var til færds lige i tiden, nar dyret skulde flåes, og få bud til dem kunde på sine steder heller ikke let lade sig gjøre. Sådan var det også hos provst Møller...
Lange-Grete var en gang kommen til Breum i følge med nogle karle af hendes slags. Så vilde de til at lave kål til nætter, men så skulde karlene gå hen og tigge nogle skottere, og de gik så til Langesgård. Men der spillede karlene på gården dem det puds, at de fyldte deres poser med iskaver, og så kom de tilbage til Lange-Grete med dem. Hun var jo gal og...
Pludder-Mads havde en kjælling, der hed LammeBorret. Hun gik for af med en krykke og en kjæp, og han gik bag efter og holdt i hendes skjørt, for ban var jo blind og kunde ikke selv gå. Hvor hun kom id, vilde hun jo tigge en dram til Mads, og når de havde skjænket den, vilde hun holde glasset til hans mund skulde det da forestille, men hun drak selv...
Skjelle- 8imon kom ind et sted i Jebjærg. hvor manden var dod og bleven begravet. Så siger han jo til konen, om hun havde ikke noget godt at give ham efter den begravelse. Det er galt, svarer hun, for æ brændevin er sluppet op, men a har et bitte gran kamferbrændevin, vil du have det? Det er godt til en gammel karl , sagde Simon og han får jo...
Skjelle-Simon havde hans navn af, at han var skeløjet, og han var rigtig nok også skjelle til gavns. Han sagde, når han kom ind et sted: Go daw, kjønne mo'r, kan I finde et bitte æg og gi Skjelle-Simon i daw? Skal I hældes et ha jer en kaffekande eller en blikputte eller noget andet bliktuj i da?r? og så rimlede han op, hvad han havde at sælge. Hans to...
Vænø-Slegi han fortalte, at han havde 18 og 20 kirkesogne at leve af med Fur. Det er siden blevet til en sige efter ham, at der er 18 og 20 kirkesogne i Salling. På Fur og Vænø tælles efter snese, derfor var det, han sagde 18 Og 20. Niels Goderum.
For omtrent et halvt hundrede år siden talte min fader med to mænd, som boede i nærheden af Vesterhavet, så vidt vides i Harboøre, og som rejste omkring for at kjøbe et barn, der efter deres eget udsagn skulde nedsættes levende i strandkanten af Vesterhavet, for at dette ikke skulde ødelægge de tilgrændsende kystlande ved oversvømmelse. Barnet skulde...
En kunde så godt høre, når rakkerne kom i en by, for så begyndte hundene at gjø fra den ene ende til den anden af byen, og de havde alle én lyd, det var ikke den sædvanlige lyd, det var sådan en gjælsterlyd. Vi snakkede om det så mange gange, at vi kunde hore. når der var rakkere i byen. just Tinter, Løgsted.
I Logsted by blev en rakker slået ihjel af de andre rakkere. Han hælede sig ude i bydammen så længe han kunde. De andre blev dog ved rundt omkring dammen så længe, til de fik fat i ham og slået ham ihjel. Der blev ingen ting gjort ved det. De var jo blevne gale på ham og råbte, at de ikke vilde levne liv i ham. J. Vinter, Løgsted.
Rakkerne skjærer altid et stykke af en hængt tyvs klæder. Dette kjøber folk på landet, som mener, at når de stryger deres heste dermed, så bliver de glatte. Jeg har talt med folk i Odense, som havde set rakkeren skjæro således stykker af en tyvs klæder, og da de spurgte, hvorfor han gjorde det, svarede han, at det var for at tørre hans hænder på. J. B.
Tæt ved gården Torupgård på Vole mark boede en gang nogle rakkere. Så var det en aften, at der kom en bissekræmmer der til hytten, hvor de boede, han vilde blive der om natten, for han vidste nu ikke, at det var sådan noget kjæltringpak, som boede der. Rakkerne snakkede nu sammen om, at når kræmmeren kom til at sove, så vilde de slå ham ihjel og tage...
da.etk.JAH_05_0_00638
Rakkerne gik med armene flåede helt op til skuldrene og fangede ål. På åbæjeren jog de armene ned og hibsede dem op. Abæj o: et sted, hvor der er fast grand eller brink (lige ud til vandet. Just Yinter, Logsted.
Der har boet rakkere i et hus i den ovre ende af Tàning. Lige overfor det hus ligger Rakkertoften, og der er gravet og plovet en farlig mængde ben op, som blev solgt, eftersom man fandt dem. Tåning.
I Rønbjærg var der en jordhytte, hvor kjæltringkvindgrne passede på at være, når de skulde barsle. Da så den store natmandsjagt var, blev alle rakkerne vist hen, hvor de var fødte, og på den måde hk Rønbjærg sin broderpart af dem. Pastor Biilow, Todbjærg.
Når rakkerne var vrede på hinanden, vidste de ikke noget værre at sige end: A vilde rele nok onske, æ torden vilde slå ned i din glååskiste. En herregård kaldte de en skrupkasse, en dreng en knevels, sover æ dreng: slemmedegger æ knevels? Niels Ottosen, Rønbjærg.
Rakkerne boede sådan i skove og udørkener. Der var også rakkere i ørting. Så kom den lov ud, at de skulde være ærlige, og præsten i Ørting sendte da bud til dem, te de skulde komme til ham hele familien, både mand og kone og børn. De kom også, og han lod dække bord og sendte bud til nogle af bønderne, at de skulde komme i besøg hos ham. Han lod også hans...
Der var rakkere i Nørager i Drurup, de kaldtes de Nørager rakkere. De fik en gang fat i en pige, som de tog op på vejen, og trak hende af klæderne og vilde have undlivet hende. Men i det samme kom der en kjørende, og ham kom hun op at kjøre med og kom sådan fra det med livet; men hun blev tosset og duede aldrig siden. Svingelbjærg.
Der har været snak om fra gammel tid, at der skulde 24 æg til en rakkerpandekage. En gang var nogle rakkere inde ved en mand i Farsø og svirede. De kaldte ham To-Kræsten, og han havde noget kaffe og sukker og brændevin at sælge og vilde gjærne tage lidt skillinger ind. Det traf en gang, som de sad der, at der blev en forlovelse imellem dem, og da gik det...
Niels Bærteisen i Stranden har fortalt, at hans fader for at blive fri for kongens tjeneste rømte over til Mors, og der tog sig en tjeneste, samt var der i nogle år, indtil han kunde komme igjen. Han gav sig jo et andet navn, og på den måde blev han fri for at tjene kongen. Der var også mange, der gav sig i rakkerselskab for at blive fri for det. Når de...
