En kunde så godt høre, når rakkerne kom i en by, for så begyndte hundene at gjø fra den ene ende til den anden af byen, og de havde alle én lyd, det var ikke den sædvanlige lyd, det var sådan en gjælsterlyd. Vi snakkede om det så mange gange, at vi kunde hore. når der var rakkere i byen. just Tinter, Løgsted.
I Logsted by blev en rakker slået ihjel af de andre rakkere. Han hælede sig ude i bydammen så længe han kunde. De andre blev dog ved rundt omkring dammen så længe, til de fik fat i ham og slået ham ihjel. Der blev ingen ting gjort ved det. De var jo blevne gale på ham og råbte, at de ikke vilde levne liv i ham. J. Vinter, Løgsted.
Rakkerne skjærer altid et stykke af en hængt tyvs klæder. Dette kjøber folk på landet, som mener, at når de stryger deres heste dermed, så bliver de glatte. Jeg har talt med folk i Odense, som havde set rakkeren skjæro således stykker af en tyvs klæder, og da de spurgte, hvorfor han gjorde det, svarede han, at det var for at tørre hans hænder på. J. B.
Tæt ved gården Torupgård på Vole mark boede en gang nogle rakkere. Så var det en aften, at der kom en bissekræmmer der til hytten, hvor de boede, han vilde blive der om natten, for han vidste nu ikke, at det var sådan noget kjæltringpak, som boede der. Rakkerne snakkede nu sammen om, at når kræmmeren kom til at sove, så vilde de slå ham ihjel og tage...
da.etk.JAH_05_0_00638
Rakkerne gik med armene flåede helt op til skuldrene og fangede ål. På åbæjeren jog de armene ned og hibsede dem op. Abæj o: et sted, hvor der er fast grand eller brink (lige ud til vandet. Just Yinter, Logsted.
Der har boet rakkere i et hus i den ovre ende af Tàning. Lige overfor det hus ligger Rakkertoften, og der er gravet og plovet en farlig mængde ben op, som blev solgt, eftersom man fandt dem. Tåning.
I Rønbjærg var der en jordhytte, hvor kjæltringkvindgrne passede på at være, når de skulde barsle. Da så den store natmandsjagt var, blev alle rakkerne vist hen, hvor de var fødte, og på den måde hk Rønbjærg sin broderpart af dem. Pastor Biilow, Todbjærg.
Når rakkerne var vrede på hinanden, vidste de ikke noget værre at sige end: A vilde rele nok onske, æ torden vilde slå ned i din glååskiste. En herregård kaldte de en skrupkasse, en dreng en knevels, sover æ dreng: slemmedegger æ knevels? Niels Ottosen, Rønbjærg.
Rakkerne boede sådan i skove og udørkener. Der var også rakkere i ørting. Så kom den lov ud, at de skulde være ærlige, og præsten i Ørting sendte da bud til dem, te de skulde komme til ham hele familien, både mand og kone og børn. De kom også, og han lod dække bord og sendte bud til nogle af bønderne, at de skulde komme i besøg hos ham. Han lod også hans...
Der var rakkere i Nørager i Drurup, de kaldtes de Nørager rakkere. De fik en gang fat i en pige, som de tog op på vejen, og trak hende af klæderne og vilde have undlivet hende. Men i det samme kom der en kjørende, og ham kom hun op at kjøre med og kom sådan fra det med livet; men hun blev tosset og duede aldrig siden. Svingelbjærg.
Der kom en gang en kjæltring ind til Niels Halds i Breum, og da var konen gået til kirke. Hun tiggede jo og manden vidste ikke, hvad han skulde give dem, for det han var ene hjemme, eller hvordan han skulde blive dem kvit; men så finder han på, for at blive af med dem, at spørge dem ad, om de vilde ikke skjære en hanhund for ham. Nejnej, sagde de, nok...
Der har været snak om fra gammel tid, at der skulde 24 æg til en rakkerpandekage. En gang var nogle rakkere inde ved en mand i Farsø og svirede. De kaldte ham To-Kræsten, og han havde noget kaffe og sukker og brændevin at sælge og vilde gjærne tage lidt skillinger ind. Det traf en gang, som de sad der, at der blev en forlovelse imellem dem, og da gik det...
Niels Bærteisen i Stranden har fortalt, at hans fader for at blive fri for kongens tjeneste rømte over til Mors, og der tog sig en tjeneste, samt var der i nogle år, indtil han kunde komme igjen. Han gav sig jo et andet navn, og på den måde blev han fri for at tjene kongen. Der var også mange, der gav sig i rakkerselskab for at blive fri for det. Når de...
De skal fiske torsk under Krunderup bjærge. <Når æ ål gik af æ fywr, og der kom flynder for, det kunde æ laud tåle, men når æ rakkere gik af æ land, og der kom seminarister, så vilde landet gå i armod.» Kjeld Rasmussen, Gudum.
To rakkere fra Sønder-Resen var i Skive for at kjobe glar. Den ene hed Daniel, og den anden Aksel Tallehals. Daniel fik hans glarkiste fuld hos kjøbmand Knot, men selv blev han også fuld, og det blev Aksel for resten også. Så skulde de ud af byen. Den gang var der ingen bygninger på højre side af vejen ned efter banegården, men der var en dyb grob, og...
Her har vi endnu en rakkertavle, som opbevares i kirken. Hvem der havde den tavle, skulde have indkvartering af rakkerne. Flere af mændene vilde ikke losere dem, og på den måde fik andre for mange, de blev da enige om at lade det gå på omgang. Hvor tavlen var, kunde rakkerne så få nattely, og de gik lange veje for at komme til Lundo om natten. Kristen...
Der var en rakkerfamille her ovre i et lille hus i Torsirup, og det var den sidste her på egnen. Manden hed Abraham, og den gamle Stoffer skulde være hans fader. Om sommeren kom der tit en flok at besøge ham, det var jo af familien, for der var sådan et afkom efter den gamle Stoffer. Børnene kunde selv krøvle af vuggen på kvindernes ryg og over agselen...
Rakkeren i Odense har store privilegier. Når hans kone skal i barselseng, så lader han magistraten det vide, som sender ham en jordemoder, og når barnet skal døbes, så lader han igjen magistraten det vide, som da står fadder, og deres hustruer bærer barnet. Jeg har kjendt en borgmesters hustru, som, når hun kom tilbage, kastede strags sine handsker bort,...
da.etk.JAH_05_0_00604
De rakkere, der var så villele, at de kunde få et hus at bo i om vinteren, de kaldtes de store rakkere. Den gang der blev jagt pa rakkerne, fangedes slet ingen her i kommunen, for de havde fået et nys om det i forvejen, og de vilde ikke fanges i Herredsfoged Jantzens jurisdiktion. Derfor strømmede de herfra, inden dagen kom. Andeis Kristian. Vesterbølle.
Der lå nogle rakkere om natten i et høhus i Anders Bærteisens gård i Stistrup. Ud på natten blev der sådan hurlumhej og tummel, og da var det en kone, der hk et barn. Det blev en tøde for dem, da de ikke kunde komme af sted den dag, og næste dag ikke heller. De drak og buldrede og sloges i den tid, og så tredjedagen barnet i posen og så af sted. Der blev...
