Lange-Grete var en gang kommen til Breum i følge med nogle karle af hendes slags. Så vilde de til at lave kål til nætter, men så skulde karlene gå hen og tigge nogle skottere, og de gik så til Langesgård. Men der spillede karlene på gården dem det puds, at de fyldte deres poser med iskaver, og så kom de tilbage til Lange-Grete med dem. Hun var jo gal og...
Pludder-Mads havde en kjælling, der hed LammeBorret. Hun gik for af med en krykke og en kjæp, og han gik bag efter og holdt i hendes skjørt, for ban var jo blind og kunde ikke selv gå. Hvor hun kom id, vilde hun jo tigge en dram til Mads, og når de havde skjænket den, vilde hun holde glasset til hans mund skulde det da forestille, men hun drak selv...
Skjelle- 8imon kom ind et sted i Jebjærg. hvor manden var dod og bleven begravet. Så siger han jo til konen, om hun havde ikke noget godt at give ham efter den begravelse. Det er galt, svarer hun, for æ brændevin er sluppet op, men a har et bitte gran kamferbrændevin, vil du have det? Det er godt til en gammel karl , sagde Simon og han får jo...
Skjelle-Simon havde hans navn af, at han var skeløjet, og han var rigtig nok også skjelle til gavns. Han sagde, når han kom ind et sted: Go daw, kjønne mo'r, kan I finde et bitte æg og gi Skjelle-Simon i daw? Skal I hældes et ha jer en kaffekande eller en blikputte eller noget andet bliktuj i da?r? og så rimlede han op, hvad han havde at sælge. Hans to...
Vænø-Slegi han fortalte, at han havde 18 og 20 kirkesogne at leve af med Fur. Det er siden blevet til en sige efter ham, at der er 18 og 20 kirkesogne i Salling. På Fur og Vænø tælles efter snese, derfor var det, han sagde 18 Og 20. Niels Goderum.
Når et øg var død i forrige tider og skulde flåes, vilde tjenestefolkene ikke tage fat på det arbejde, inden husbond og madmoder forst gik ud og gav hver et snit. Det var jo ikke al tid, rakkerne var til færds lige i tiden, nar dyret skulde flåes, og få bud til dem kunde på sine steder heller ikke let lade sig gjøre. Sådan var det også hos provst Møller...
Der kom en gang en kjæltring ind til Niels Halds i Breum, og da var konen gået til kirke. Hun tiggede jo og manden vidste ikke, hvad han skulde give dem, for det han var ene hjemme, eller hvordan han skulde blive dem kvit; men så finder han på, for at blive af med dem, at spørge dem ad, om de vilde ikke skjære en hanhund for ham. Nejnej, sagde de, nok...
For omtrent et halvt hundrede år siden talte min fader med to mænd, som boede i nærheden af Vesterhavet, så vidt vides i Harboøre, og som rejste omkring for at kjøbe et barn, der efter deres eget udsagn skulde nedsættes levende i strandkanten af Vesterhavet, for at dette ikke skulde ødelægge de tilgrændsende kystlande ved oversvømmelse. Barnet skulde...
Der kom en gang en dreng til døren, som a stod i laden, og så siger a til ham: Hvis dreng er du? A er Mortens. Hvad er det for en Morten? ¦ Det er en, der går om. Hvad går han om? Han klinker og lodder og gjør sådant nogetfor folk. Så er det vel ham, de også kalder Rakker-Morten, så tager han vel også hunde og katte af. Ja,...
I Logsted by blev en rakker slået ihjel af de andre rakkere. Han hælede sig ude i bydammen så længe han kunde. De andre blev dog ved rundt omkring dammen så længe, til de fik fat i ham og slået ham ihjel. Der blev ingen ting gjort ved det. De var jo blevne gale på ham og råbte, at de ikke vilde levne liv i ham. J. Vinter, Løgsted.
En rakker i Tårs, der hed Jens Hansen, kom en dag til Hjørring. Da stod den gamle kjøbmand Lemberg i hans dør. God dag, bro'r, siger Jens Hansen. Hvor kommer det bro'rskab fra? siger kjøbmanden fornærmet. Han svarede: Vi er alle brødre og søstre i Kristo. Så tav Lemberg. Kristen Jensen Kiog. Jetsmark.
En velklædt person kom en aften ind i en kro og vilde blive der om natten. Så skulde de jo til bordet at have noget at spise, men han havde sat sig ved en uderside langt fra bordet. Da de andre nu skulde til at begynde, kom pigen og sagde: Du skal værsgod og sætte dig op til æ bord. Så satte han sig også op, men da de skulde til at spise, tog han hans...
Jeg spurgte en rakker, Jens Frederik, om, hvormange børn han havde. Han svarede: Syv børn foruden en i Kjøbenhavn, som sidder i brændevin. Da jeg vilde have nærmere forklaring over dette, fortalte han, at det barn havde han fået 10 daler for. Det var sendt ind til et museum. Han sagde fremdeles, at det havde været skjønt at få sit barn at se igjen,...
Det har været skik her, at når et logulv skulde lægges om, så skulde der sættes en gryde med flintesten midt under det, for at det kunde klingre, når der sloges på det med slaglerne. Andre har brugt hestepander, som blev taget i rakkerkulen. Gode tærskere siger, at det kommer just ikke an på at få det til at klingre, men på at få kornene til at falde. P....
En gammel rakker lå for døden, og så blev præsten da hentet Han spørger ham, om han havde nu ingen store synder på hjærtet. Nej, ikke uden én, sagde han, men den vilde han ikke en gang åbenbare, for den kunde han ikke få tilgivelse for. Jo, han skulde blot sige det. Ja, han havde altid tykt så godt om sig selv. Ja, siger præsten, den synd kan det være...
Mellem Vorde og Fiskbæk Sogne ligger der en Mose, som kaldes Knoldemose. I denne skal en Gang en Pige fra Løgstrupgård have druknet sig af Kjærestesorg. En Mand fra Vorde blev tilsagt at kjøre hendes Lig til Vorde Kirkegård. På Hjemvejen mødte han en omrejsende Rakker, som, da han hørte, hvad han færdedes efter, sagde til ham, at hvis hans Heste rimmede...
Der boede en Røver under »Nar' Falling Bro« i Salling. Så kom der en Mand fra Hinnerup ridende en Aften, han havde været i Skive og vilde hjem efter. Da han kom til Broen, kom der en sort Mand op fra den, greb Hesten i Tøjlen og sagde, at han skulde komme med hans Penge, ellers vilde han slå ham ihjel. Den sølle Mand greb i hans Lomme efter hans Pung, og...
Et sted ved Rold skov havde en rakker hængt sig, og så blev han begravet i et markskjel. Mens han var levende, gik han al tid med nogle store metalknapper i klæderne. En aften gik nogle folk (en flok rakkere) forbi hans grav. Så siger den ene: "Kom du her op, Mikkel, og lad os få nogle blanke knapper af din trøje, dem har du ikke nogen brug for." Så...
Jens Andersen i Tåning havde et barn, der var så sært, de vidste ikke, hvad det okadede. Så sagde atil Gjertrud, barnets moder, at hun skulde søge til Rakker-Mette. Hun kom og tog nogle tråde og slog knuder på. Det blev gjort her omme, så vi så det, og så blev trådene hængt op i et træ. Ligesom det svandt væk, skulde sygdommen og svinde. Så kom barnet...
En gammel rakker ovre på Tyholm kom til Hindsels og skulde tage skindet af en hund. Nu var der en masse ister i den, og han sorger jo for at få fedtet taget af den, for det vil rakkerne altid gjærne have. Da han så er færdig, kommer han ind og skal have en meldmad og nogle drammer. Da kommer madammen på gården ind og spørger efter, hvor fedtet blev af,...
