Min Fader Jens Peter Svendsen overtog Vole Højgård efter sin Fader. Så gik han en Dag ind til Vole By for at bejle til Niels Krogs Datter Kristense i Vole Krogsgård. Men da han fremkom med sil .lirende, sagde gamle Niels Krog: »Det var det værste, du kunde have forlangt af mig; nok ved a, te du har en stor Gård, hvad Mark angår, men når det er Blæsevejr,...
Ude på Vole Søndermark boede for mange År siden en Skrædder ved den såkaldte Skræddermose. Hans Kone var dårlig til Bens, men han var ikke. Han holdt dog ikke meget af at bruge Benene. Han sagde: »A har kun rendt én Gang i mit Liv, og det var den Gang vor Tøs Mette var falden i Grøften, da måtte a rende, for ellers havde hun druknet.« Konen snakkede tit...
Kosakkerne lå her i Egnen, og da tjente min Husbond i Gjern Præstegård. Der var en 40 Stykker i Gjern. Om Søndagen samledes de på Gaden og sloges i Sten. Så sagde Folk til dem, at det var sært, de sådan sloges i Sten. Så svarede de: »Om der falder en Mand, det gjør ikke noget, wi er Fanden wælte mig nok igjen.« De sagde wi Der lå to i Gjern...
Der lå en Mølle nede i Engen inde ved Låsby og norden for Tovstrup, og den Møller, der boede, han havde en Datter. Så havde han en Gang en Møllebygger til at holde Værket i Stand, og han blev Kjæreste med Datteren, og så spurgte han en Dag Mølleren, om han ikke måtte få hans Datter, for hende var han bleven kjendt med. Faderen sagde nej, for hun havde...
En gammel Tjenestekarl, der i mange År har tjent i en Gård i Vole, fortæller, at en Morgen tidlig, da han lige gik ud af Stalddøren, så' han en hvid Skikkelse bevæge sig hen over Gården. Konen i Gården lå syg, og få Dage efter døde hun. S. P. Jensen, Vole.
da.etk.DSnr_02_H_00189
Hos en Gårdmand i Vole så man en Aften det var meget sildig tre snehvide Lam komme i Flok med Gårdens Får. Man troede, at det var Lam fra Byen, men da man kom ind i Stien, var de borte. Det samme År døde to Opholdsfolk og en bitte Pige. Svend P. Jensen, Vole.
Sybille skal have spået, at når den Tid kommer, at Vogne trækkes af Sted uden Heste for, da er Verdens Ende nær. Hun har også spået, at mod Verdens Ende skal man pløje både Bakker og Bjærge, og Sommer og Vinter skal omtrent blive ens. Fremdeles har hun spået, at når man skriver tre Nitaller i Årstallet, er Verdens Ende nær. Svend Peter Jensen.
Klar op i Sky, lad ringel i By, lad Duggen dryww, lad Fuglen flyww, lad Himmeriges Dør stå åben. Svend P. Jensen, Midtjyll.
Helhunden hører man oppe i Luften ved Nattetid. Det er som en Kobbel gjøende Hunde. Denne Lyd varsler Pest eller anden Ødelæggelse. Nogle kalder den også Kong Valdemars Jagt. En Mand fra Vole Mark hørte denne Lyd i 1847, og så fik vi Krig, altså kan det Også varsle om Krig. Svend P. Jensen, Vole. E. Lindorme og Småkryb.
Bæsterne gik løse om Efteråret i forrige Tider, men man måtte passe, at de ikke gik på Kalbygårds Mark. De Folk, der lå og skulde passe på dem, var fra Soning. Da de kom ned i Krattet, var der et Bål der nede, og der sad Koner og Børn runden om det Bål for at varme dem. Så vilde Folkene hen at se til det. Da var der en Kjælling, der sad lige ud for Ilden...
I ældre Tid skar de Tørv og brændte til Kul i Miler, og så solgte de Kullene til Smedene omkring i Landet. Det var nu en Indtægt for Egnen her. Men Kulmilen skulde jo passes, når der var stukket Ild i den. En Nat sad så en Karl ved en Mile her nede i Longemose og tænkte ikke på noget, og da stod der med et en rigtig smuk Pige forved ham. Han blev helt...
Der var Bryllup i en Gård i Linå, og så om Natten, mens Gjæsterne dandsede, gik Bruden udenfor. Da så hun en stor Bakke, der lå tæt ved Gården i den nordøstlige Del af Sognet, løftet op fra Jorden og en hel Masse små Puslinger dandse der inde under. Hun blev ved at stå og se på dem, og så kom en af Dværgene hen og bød hende en Drik af et Bæger, som han...
Der var en mand, som havde en slem tådpine. Så var der en klog kone, som flyede ham en seddel, han skulde putte i ilden, men der måtte ingen se det. Lige som inauden var ved at putte seddelen i ilden, kom hans søster og så det. Men så blev der og sådan et spektakel, det var, som man kjørte heu foi vinduerne med et stort læs krat. S. J.
En gammel kone i Vole fortæller, at hendes moder en gang var så ilde plaget af ringorme, men så var der en tiggerkoue, som lærte hende, at hun ni morgener i træk skulde på fastende hjærte dyppe hendes slikfiDger i munden og med den kjøre avet om på ringormene, imens hun sagde: De ringorms døtre de var 9, de 9 var de 8, de 8 var de 7 ... de 2, de 2 var...
Det var også i en gård i Mollerup, der havde de en stud, som eu dag blev helt krakilsk. Men så kommer der enstakkelsmand, og han siger, at studen var forgjort, men det skulde ban nok kurere den for, og så stryger han den hen ad ryggen med hans hånd tre gange og siger; »Lad den nu trave lidt, men lad eu karl sætte sig på en hest og ride bag efter, for...
I Sorring boede en mand, som kom på de tanker, at hans køer var forheksede. Han sendte bud efter en klog mand, der erklærede, at det også var tilfældet. De fik nu noget ind, som ingen vidste hvad var. Så brød den kloge mand dørtrinet op og lagde en stoppenål der under, så kuude ingen heks mere komme i nødset. S. P. Jensen.
I Silkeborg-egnen tjente en karl, som var forelsket i en pige, men hun vilde ikke have ham. Så gik han til en klog mand eller kone, der lærte ham at tage en hugormebråd i munden, når han kyssede pigen. Han fik også fat i brådden og fik lejlighed til at kysse hende, og fra den tid vilde hun have ham, så de blev gifte. Men konen, som har fortalt mig dette,...
En gårdmand i Mollerup fandt en dag noget i én af hans hestekrybber, der var på størrelse som et hønseæg og lignede voks. Manden havde en karl fra Skovby, og han siger, at der i den by boede en klog smed, som nok kunde sige, hvad det var for noget. Så en gang karlen vilde hjem, flyr hans husbond ham dether krammeri med, han vilde nu godt, om den kloge...
I Shanderup, Gjern sogn, boede en gang en kone, som kunde hekse. Hun havde kun én søn, og han lærte nogle slemme kunster af sin moder. Da han kom ud at tjene for karl, havde han om aftenen stor morskab af at give sig til at pibe, ti da kom der en masse rotter op af deres huller, og de lob rundt om i stuen, så kvindfolkene forskrækkede lob ud. I marken...
I en gård i Mollerup fandt man en dag for mange Herreus år siden, da man var ved at kjøre mog ud, en kiukko med noget i, der lignede smør. Folkene i gården kunde ikke begribe, hvem der havde sat det, og hvad det var sat der for. Men så var der en klog mand, som siger, at deskulde sætte kiukken med det her i ind i ovnen og lade det stå dér, indtil de...
