Tæt øst for Gudbjærg Byes Tofte lige tæt ved Åen lå en stor Høj, Folk kaldte Gillehøj. Nu er den ikke mere at se, da Folk vovede at tage Stenene af den, den Gang den store Stenbro blev sat over Åen for en fyrretyve År siden. Men i gamle Dage kunde Folk gå på Gudbjærg Gade og se Højen blive lettet på fire røde Støtter, og så var Lystigheden i fuld Gang...
Det skal fore til ulykke for en barselkvinde at kolde sin kirkegang sondagen før jul eller sondagen før påske. Disse to sondage hørte jeg i min barndom kalde bands-søndage, men jeg véd ikke hvorfor. Jeg har siden læst, at det blev pålagt at lyse band fra prækestolen disse to sondage over alle hårdnakkede syndere. Fylla ur. 36. 1871. Rasmus Hansen,...
En Mand, der i sine unge Dage havde tjent Gudbjærg Præst, fortalte min Farbroder følgende: Jeg var Kj øresvend for ham, og vi to havde mange Rejser sammen. Mange af dem var dog ikke længere end ind til Hesselager Præst, for de to var rigtig gode Venner, men de havde også gået den sorte Skole igjennem sammen. Om det nu aldrig blev så silde, vilde han dog...
For Udskiftningen var det ingen Sjældenhed, at Folk stjal Korn fra hinanden, når de kjørte ind ved Nattetide, og de var jo så godt som nødt til at kjøre om Natten, for om Dagen gjorde de Hove. Men hvem, der forgreb dem på den Måde, måtte kjøre efter sin Død. Tit og mange Gange hørte de Efterlevende da, når de var ved Kornet om Natten, hvordan disse...
Til Gudme Sogn hører en By, som hedder Gjaldbjærg. Nede bag Byen ligger en stor Banke, hvorefter den har fået sit Navn. Ret før Dommedag skal der komme en Engel ned fra Himmelen med et stort Horn i Hånden, stille sig på Banken og blæse i Hornet, så det gjalder over hele Jorden. Så skal alle Guds Børn samles om ham, og nu vil Verden forgå.
Om man end hører nattepløjerne råbe og drive på hestene, slå på plovkilerne, eller man hører de knirkende hjul, er det dog ej let at undgå dem, ti de kan gjøre folk, som kommer i deres nærhed, sådan, at de hverken kan høre eller se, og får de endelig fat på én, hører der lykke til at komme fra ham igjen, før hanen galer. Sætter man sine træsko, før man...
En pige fra det nordlige Sønderjylland, der var på hojskoleu i Vejstrup, har fortalt mig, at en gammel degn der på hendes fødeegn gik en aften hjem fra et lille aftenbesøg hos nogle venner i byen. På vejen møder han ligskaren. Mod god skik, der siger: Lad fare, lad fare de døde, spurgte han en mand, der strøg ganske tæt forbi ham, og som han for resten...
En mand, der er født i Ovre og vokset op samme sted i et hus, der lå tæt ud til gaden, har fortalt mig, at han som barn somme tider vågnede om natten ved lyden af en tungt læsset vogn, der kjorte langsomt forbi ude på gaden, med en vægt, der al tid fik huset til at ryste ind under dem. Hans forældre sagde, det var ligvognen fra Albjærg, og at der nu...
En kone i Vejstrup kom en sommerdag for en halv snes år siden uden for porten af deres gård og hørte da kirkeklokken ringe. Det var hverken sondag eller helligdag, og hun grundede derfor over, hvad grunden kunde være. Hun fik så ud, at dem på herregården vist skulde have deres barn dobt, som hun vidste skulde ske på en søgnedag efter fornem skik. Men om...
da.etk.DS_02_H_00227
Det var en Aften Fodermesteren på Hverringe han stod ude et Stykke fra Gården og samtalede med en anden. Da kom han til at se hen efter Gården, og da så' han den overalt stå i lys Lue. Han vilde så til at råbe om Hjælp. Men da han så et Øjeblik efter igjen så' hen til Gården, var der ikke noget at se, den stod, som den altid havde stået. Ollerup...
Ved Volstrupgård skal der gå et Gjenfærd på et Stykke Mark hver Nat og råbe, te det Mark var taget til Volstrup med Vold og Uret. Det Gjenfærd har gået der i mange År. Hjerm S., Hjerm H. Mads Krist. Madsen.
En Aften, som vor Nabo Jens Ibsen og hans Kone og Søn sidder inde i deres Stue, rejser Manden sig og siger højt: »Ja!« Så siger hans Kone: »Hvorfor siger du ja?« »Jo, der var én, der kaldte på mig ved Vinduet.« Han gik så ud, men der var ingen. Nogle Dage efter døde min Søster, og en mindre Søster af mig skal da løbe der over for at kalde på ham. Han...
Hører man noget, som man ikke rigtig véd hvad er, skal man råbe: »Er det Varsel, så kom igjen!« Var det så Varsel, kommer det igjen, og det meget stærkere end første Gang. Dog er det ikke rådeligt at få det på denne Måde til at lyde tredje Gang. M. Møller.
Overtro nok hersker der i Henseende til Åmanden ved Odense, som siges at råbe om Natten og hvert År at fordre et Menneske, ja og, om han ingen får i dette År, da at tage to i det følgende.
A lå i min Seng om Aftenen, og så hører a én komme igjennem Gården og om ad Haven til Sovekammervinduet og råber og siger: »Bærtel!« A sagde: »Ja!« og løft mig på min Rov og så' efter det, men der var ingen. En 8 Dags Tid derefter så kommer den samme Tur igjen. Jens Kristians Kone i Vester-Lem lå for Doden, og så kom hendes Mand hen til mig, da de var...
Men dårligt blev det at ville tale om Folks Superstition derved med Åmanden ved Odense, som siges at råbe om Natten og at fordre hvert År et Menneske, ja og, om han ingen får i dette År, da at tage tvende i det efterfølgende.
da.etk.DSnr_02_D_00041
En Mand fra Stavning kjørte en Dag til Ganer Mølle, for den Tid var der ingen Mølle i Stavning. Da han kommer for østen i Sognet, kommer han til en Nordmand, der går hen ad Vejen. Så råber han til ham: »Kan du hegse, du.« »Det skal du med Tiden få at vide,« svarte Nordmanden. Da han havde kjørt en lidt, begyndte Vognen at vippe op og ned, og der faldt...
Nede ved Korshuset mellem Astrup og Terndrup er der i Kanten af Skoven et Dige, og ved det går til visse Tider og på et vist Klokkeslet én og råber: »Atten AH innd i Siem Skov«. Det bliver råbt højt flere Gange. Man mener, Skjellet er sat galt. Else Marie Sørensen, Møltrup, Gårdmandskone. Siem S., Helium H. Ved Th. Thomsen, Møltrup.
Provst Bagger i Linå var en Karl til at præke. Han sagde altid: Fanden far i mig. Han kom ind en Dag, og så råber han: »Fikke!« Nej, intet Svar. »Rie!« Heller intet Svar. »Trine!« Nej! »Jeg tror, Fanden har taget dem alle sammen!« Linå S., Gjern H. Hans Nielsen Fisker, Skjørring.
I Skjoldborg Kirke har på den gamle, men nu længst forsvundne Degnestol været malet følgende: »Her er Degnens Pulpitur, her er Degnens Kirkerede, her kan hvert et Kreatur høre, Degnen er til Stede, hvert et Ord han råber ud, stiger lige op til Gud.«
