Det var i min bitte Barnetid jeg var så lille den Gang, at jeg lige kan mindes det , da stod min Moder en Aften silde og vaskede, for det hun var så optaget af Arbejde om Dagen. Hun stod netop og tænkte på, at hun skulde nok ind og have sig noget at spise, for hun kunde have en lille Styrkning behov nu, men det var snart knap, hun havde Tid til det,...
Det var en Aften Fodermesteren på Hverringe han stod ude et Stykke fra Gården og samtalede med en anden. Da kom han til at se hen efter Gården, og da så' han den overalt stå i lys Lue. Han vilde så til at råbe om Hjælp. Men da han så et Øjeblik efter igjen så' hen til Gården, var der ikke noget at se, den stod, som den altid havde stået. Ollerup...
Ved Volstrupgård skal der gå et Gjenfærd på et Stykke Mark hver Nat og råbe, te det Mark var taget til Volstrup med Vold og Uret. Det Gjenfærd har gået der i mange År. Hjerm S., Hjerm H. Mads Krist. Madsen.
En Aften, som vor Nabo Jens Ibsen og hans Kone og Søn sidder inde i deres Stue, rejser Manden sig og siger højt: »Ja!« Så siger hans Kone: »Hvorfor siger du ja?« »Jo, der var én, der kaldte på mig ved Vinduet.« Han gik så ud, men der var ingen. Nogle Dage efter døde min Søster, og en mindre Søster af mig skal da løbe der over for at kalde på ham. Han...
Hører man noget, som man ikke rigtig véd hvad er, skal man råbe: »Er det Varsel, så kom igjen!« Var det så Varsel, kommer det igjen, og det meget stærkere end første Gang. Dog er det ikke rådeligt at få det på denne Måde til at lyde tredje Gang. M. Møller.
Overtro nok hersker der i Henseende til Åmanden ved Odense, som siges at råbe om Natten og hvert År at fordre et Menneske, ja og, om han ingen får i dette År, da at tage to i det følgende.
A lå i min Seng om Aftenen, og så hører a én komme igjennem Gården og om ad Haven til Sovekammervinduet og råber og siger: »Bærtel!« A sagde: »Ja!« og løft mig på min Rov og så' efter det, men der var ingen. En 8 Dags Tid derefter så kommer den samme Tur igjen. Jens Kristians Kone i Vester-Lem lå for Doden, og så kom hendes Mand hen til mig, da de var...
Men dårligt blev det at ville tale om Folks Superstition derved med Åmanden ved Odense, som siges at råbe om Natten og at fordre hvert År et Menneske, ja og, om han ingen får i dette År, da at tage tvende i det efterfølgende.
da.etk.DSnr_02_D_00041
Gjæænde : kjælen, næsvis. Hammerum h. P. K. Toksvig. Marie Jensen.
da.etk.JAT_06_0_01296
Høwwedværk: noget rigtig klodset arbejde; sikke nåj køwwedværk, du lawer. Frøken Marie Jensen, Vejle. Gjellerup.
Herunder hviler min kjøre mand, i livet kjørte han med sand, holdt mere af brændevin end af vand, og deraf døde min kjære mand. pens. lærer Wagner, Vejle.
PI Vejle kirkegård skal der være et trækore, hvorpå der står malet: Herunder hviler min madamme, nu bar hun fået fred, og jeg fik den med det samme. Kn bai:er Lavisen i Vejle siger, at han har læst det. pens. lærer Johansen, Vejle.
Ildnavler: neglerødder. (Gjellerup). K. M. Jensen.
da.etk.JAT_06_0_00986
Provst Damgård i Odense havde i regelen kun tre tilhorere, når han prædikede i St. Knuds kirke, og disse tre var hans kone, hans datter og kordegnen. Fru Johansen, Vejle.
Pastor Høegh i . . . . var hos biskoppen Balslev i Pibe for at blive indstillet til embedet i Grejs. Men hiskoppen svarede, at pastor Smith i Tyregod allerede var indstillet, hvorefter Pastor Høegh udbryder: Men faer, har du da kun én velsignelse, velsign også mig min fader. Høegh fik også velsignelsen, idet han fik embedet. pens. lærer K. Johansen,...
Pastor Carlsen i Dalby nedre stod og prækede. Just idet han begyndte på en sætning: Og Jesus sagde . . . . blev han vaer, at kirkedøren stod åben, og fortsatte da i samme åndedrag: Å, luk døren der! pens. lærer Johansen, Vejle.
Mads Hamborg i Rind var snedker og kludrede noget med at lave ligkister. En mand i sognet lagde sig til at dø, og svigersønnen kom så og bestilte en ligkiste til ham, men lagde selv træet til. Det syntes Mads var for godt til kisten, og så lavede han sig et åsæt af det, og ligkisten lavede han så af det gamle åsæt. En tid efter mødtes Mads og den unge...
Kvistgård på Mosegård, der er rødhåret, siger til en mand, der kom for sent til et sognorådsmode, og var lidt skaldet: De kom nok for sent, da Vorherre byttede hår ud. Han svarede: Ja, det kunde jo godt være, jeg var med de sidste, men da jeg kom, var der ikke andet end rødt hår tilbage, og det vilde jeg ikke have. Lærer Bech, Vejrum.
da.etk.JAT_06_0_00360
Vi havde en hjælpelærer, der hed Juhl. En dag kom en af naboerne derind, og han kaldte ham Julius. Ea læreren var gået ud, sagde han: Ja, a hører nok, De siger Jubl, for De vil jo komme lidt nemt over det, men a kan jo se, han er lidt fin på det, og så vil a gjore lidt stads af ham og kalde ham Julius. A kommer ikke så tit og kan nok overkomme at sige...
Kristen Skjællund i Bind (han boede i et lille sted nede ved Knud Mose) gik post til Herning, men så var han en gang bleven meget syg, og nabomanden kom om at se til ham og vilde da tale lidt med ham om hans saligheds sag. Hvis du dor nu, Kræsten, tror du så du kan blive salig? I det samme står hans kone, Jette, i døren med hænderne i siden og råber:...
