Degnen Fuglsig her i Alslev han brændte, og det var jo en slem historie, hvis det skulde blive opdaget, Så var der to gamle koner i fattighuset, den ene, der hed Ane Marie, var lians svigerinde, og den anden, der hed Dorte Katrine, siger en dag til Ane Marie : Du knude tjene en god skilling ved at gå ud og mælde ham. Hun går også om morgenen tidlig ud...
En Gårdmand, der boede vesten for Præstegården her i Alslev, havde også Mark her til øster for vor Ejendom, og om ham fortælles, at han havde flyt et Skjel imellem hans Mark og Naboens, og siden han var død, gik han med en Spade på hans Ryg og i en Skindtrøje. Folk var rædde for at møde ham, og vi Born var rædde for at komme forbi den Gårds Port om...
En Præst og hans Søn trættedes om, hvor vidt en kunde lade sig se, når en var død; Faderen sagde ja, men Sønnen sagde nej. Efter at Sønnen så var bleven Præst i Stedet, og Faderen var død, sad han en Aften i hans Studerekammer, og da kom hans Fader ind til ham. Men han forsvandt strags efter. [Alslev S., Skads H.]? Ane Marie Lavrsdatter, Alslev.
da.etk.DSnr_05_0_00365
Min Bedstefader var ellers fra Knasthøje og havde været ovre i Råborg Hus i Strandby. Da han nu gik og vilde hjem om Aftenen, kom han forbi det gamle Tinghus tæt ved Tam Høje, hvor Tingel havde været sat i gamle Dage. Der var endnu Ruiner af Huset, og inde i dem var en Stenbænk og et gammelt langt Egebord. Der gik han så ind i Morket og vilde spise hans...
Der boede en Mand henne ved noget, de kalder Tamhyww (Tam Hoje), de kaldte ham æ Kok, og hans Kone hed Birte. De kom i Tanker om at forgive deres Aftægtskone, og hun blev jo begravet som andre Mennesker. Så kom der en ridende forbi Kirken en Aften, og da råbte der en Stemme til ham: te Døden var kommen, men Tiden var ikke kommen, og det var jo...
Vor gamle Præst, Hr. Abraham Jessen, gik igjen efter hans Død, og han gik i syv År hver eneste Aften. Vi boede her tæt ved Kirken, og Kirkeejeren gjorde den Gang Kirken ren. En Gang, der så skulde gjøres rent, løb vi små Piger i Nabolaget og vilde se til det, og vi rendte ud og ind af Kirkedøren og legte. Det var jo ved højlys Dag. Da a kommer så...
Her oppe på Hvisselbjærg siger de, at der er en Jomfru indmuret og bleven nedkast i et Rum, hvor der ligger en stor Dynge Sand. Hun er jo bleven nedmanet, og så er hun oppe hvert tredje År for at måle det Sand om. Hun har et lille Bæger i Hånden at måle det med, men hun må ikke måle mere end et Bæger Sand hver Gang, hun er oppe, og når hun så endelig på...
En Herremand på Hvisselbjærg plejede Omgang med tre Søstre, men da det blev opdaget, blev de dømt alle fire til at miste Livet, for det de havde gjort sig skyldige i Synd mod Helligånden, og så blev de henrettede ude på Korshøj øst for Alslev Kirke. Alslev S., Skads H. Lærer Lovrup, Alslev.
Ea sjælden gang kan her på egnen sees et st. Hans blus. Det er dog mest oster på, vi seer det. Jeg har fået indtrykket af, at det er en gammel skik, der så godt som helt er gået af brug her. Lærer Lovrup, Alslev.
Der var kommet tre fremmede Handelsmænd her til Alslev. Folk vil sige de var fra Holland og vilde da have Losi om Natten. Men Manden, de kom til, han sagde, at han kunde ikke have dem, for Sagen var, at han formærkede, at de havde mange Penge med dem, og disse havde han fået Lyst til, derfor vilde han have en Mand i Toftnæs til at være sig behjælpelig...
Herskabet på Hvisselbjærg var sådan nogle slemme Folk mod deres Hovbønder. Fruen morede sig mest med at få de stakkels frugtsommelige Koner på Træhesten, og så vilde hun have Lodder bundet ved deres Fødder. Men bag efter dem kom der en Herremand, som var så god. Han bygte 6 Gårde til hans Tjenestefolk og gav dem de Gårde, imod at de skulde svare...
Det var en Aften Fodermesteren på Hverringe han stod ude et Stykke fra Gården og samtalede med en anden. Da kom han til at se hen efter Gården, og da så' han den overalt stå i lys Lue. Han vilde så til at råbe om Hjælp. Men da han så et Øjeblik efter igjen så' hen til Gården, var der ikke noget at se, den stod, som den altid havde stået. Ollerup...
Ved Volstrupgård skal der gå et Gjenfærd på et Stykke Mark hver Nat og råbe, te det Mark var taget til Volstrup med Vold og Uret. Det Gjenfærd har gået der i mange År. Hjerm S., Hjerm H. Mads Krist. Madsen.
En Aften, som vor Nabo Jens Ibsen og hans Kone og Søn sidder inde i deres Stue, rejser Manden sig og siger højt: »Ja!« Så siger hans Kone: »Hvorfor siger du ja?« »Jo, der var én, der kaldte på mig ved Vinduet.« Han gik så ud, men der var ingen. Nogle Dage efter døde min Søster, og en mindre Søster af mig skal da løbe der over for at kalde på ham. Han...
Hører man noget, som man ikke rigtig véd hvad er, skal man råbe: »Er det Varsel, så kom igjen!« Var det så Varsel, kommer det igjen, og det meget stærkere end første Gang. Dog er det ikke rådeligt at få det på denne Måde til at lyde tredje Gang. M. Møller.
Overtro nok hersker der i Henseende til Åmanden ved Odense, som siges at råbe om Natten og hvert År at fordre et Menneske, ja og, om han ingen får i dette År, da at tage to i det følgende.
A lå i min Seng om Aftenen, og så hører a én komme igjennem Gården og om ad Haven til Sovekammervinduet og råber og siger: »Bærtel!« A sagde: »Ja!« og løft mig på min Rov og så' efter det, men der var ingen. En 8 Dags Tid derefter så kommer den samme Tur igjen. Jens Kristians Kone i Vester-Lem lå for Doden, og så kom hendes Mand hen til mig, da de var...
Men dårligt blev det at ville tale om Folks Superstition derved med Åmanden ved Odense, som siges at råbe om Natten og at fordre hvert År et Menneske, ja og, om han ingen får i dette År, da at tage tvende i det efterfølgende.
da.etk.DSnr_02_D_00041
En Mand fra Stavning kjørte en Dag til Ganer Mølle, for den Tid var der ingen Mølle i Stavning. Da han kommer for østen i Sognet, kommer han til en Nordmand, der går hen ad Vejen. Så råber han til ham: »Kan du hegse, du.« »Det skal du med Tiden få at vide,« svarte Nordmanden. Da han havde kjørt en lidt, begyndte Vognen at vippe op og ned, og der faldt...
Nede ved Korshuset mellem Astrup og Terndrup er der i Kanten af Skoven et Dige, og ved det går til visse Tider og på et vist Klokkeslet én og råber: »Atten AH innd i Siem Skov«. Det bliver råbt højt flere Gange. Man mener, Skjellet er sat galt. Else Marie Sørensen, Møltrup, Gårdmandskone. Siem S., Helium H. Ved Th. Thomsen, Møltrup.
