341 datasets found
Danish Keywords: raab Place of Narration: Tingerup ved Hvalsø
Om en gammel Husmand i Kirke-Hvalsø, Gær-Jens (han hed egentlig Jens Jensen) fortælles, at han for over 50 År siden plejede at sige, at Hvalsø skulde blive en Kjøbstad, og at der skulde holdes Marked der. Markedet er nu kommen, for det holdes 4 Gange om Året, og man kan også nu få der alt, hvad man før rejste til Kjøbstaden efter. Chr. Weiss. Hvalsø S.,...
da.etk.DSnr_03_0_00831
Sankt Kjelds Kilde (som nu forøvrigt ikke bestemt kan påvises) sprang en Gang med så stor Kraft frem under Gudstjenesten i Døllefjelde Kirke, at Menigheden måtte forlade Kirken over Hals og Hoved for ikke at drukne. Degnen, som var længst tilbage i Kirken, måtte løbe oven på (oven af) Stolene for at komme ud. Heraf skal være kommen et Ordsprog, som høres...
da.etk.DSnr_03_0_00595
En Trold, der boede i Grøntved Bakker, var en Søndag Morgen gået ud for at trække frisk Luft, og da hørte han Klokken i Hvalsø Kirke ringe. Så blev han så gal i Hovedet, at han tog en stor Sten for med den at slå Kirken ned, men ramte ikke. Stenen faldt på Nørre-Hvalsø Mark på Morten Larsens Lod og ligger der endnu. Chr. Weiss. Hvalsø S., Voldborg H....
da.etk.DSnr_03_0_00120
På den indvendige Side af Porcellænsblomstens Kronblade er en hel Del små mørke Prikker og Tegn, og skriftkloge Folk har fortalt, at disse Tegn er hebraiske Skrifttegn, der betyder: Jesus af Nazareth. Jødernes Konge. Chr. Weiss.
Spurvene holder Ting om Foråret for at vælge sig en Konge for Året. I alle Tilfælde gjør de et forfærdeligt Vrøvl og Støj. Chr. Weiss.
Gråspurvenes Reder skal man gjøre sig Umage for at ødelægge, fordi den har »spurvet« Vorherre. Hvad det er, kunde man ikke sige mig. Chr. Weiss. Præstø.
da.etk.DSnr_02_G_00022
På Åstrup, Såby Sogn, Lejre Herred, har det mange Gange hændt, at Køerne efter Sengetid begyndte at brøle og blive urolige, som de plejer, når en Ko har kælvet. Når Røgteren så kom, lå der også en Kalv i Gravningen. Han fik da et Halmbånd om Halsen på den og slæbte den af Sted hen til Døren, og fik den på en Trillebør for at føre den hen til Kalvehuset,...
da.etk.DSnr_02_B_00225
Bonavedde o: Bonden Vedde eller Vætte skal have levet omtrent ved den sorte Døds Tid. Han var noget i Slægt med de underjordiske, idet hans Moder skal have været en Havfrue eller Vætte, hvorfor han og kunde færdes så vel over som under Jorden, men hans Fader var et rigtigt Menneske. Han boede i Skræddergården i Pedersker Sogn. Hver Nat var han på Jagt...
da.etk.DSnr_01_0_00942
Når hønen lægger vindæg, skal den puttes gjennem et par mandsbukser, så skal der igjen komme skal på æggene. Det hjælper også, når man binder dens ben sammen og hænger den en halv times tid op på et bjælkehoved. Chr. Weiss.
Når man fra et fremmed sted har fået høns eller kyllinger til tillæg, skal man lade dem se op gjennem skorstenspiben, inden man slipper dem ud i sin egen flok, så løber de ikke bort. Chr. Weis.s.
da.etk.DS_07_0_01266
I 1813, da vore kyrasserer lå i Holsten, var der en bondegård, hvor mange af karlene søgte til, fordi der vankede sådan god æggekage. Så en dag var æggene gået med. »Nu skal jeg snart skaffe nogle«, sagde konen og løb ud i en lade. De ventede noget, men konen blev ude. og der var en farlig kaglen. Så gik én ud for at se, hvad det kunde være. Det var...
Det træ, som ikke har haft rod i jorden, kan det onde ikke udrette noget ved, f. eks. flyvende røn i en stynet pil. Chr. Weiss.
da.etk.DS_07_0_00857
Min fader, som var bager i Præstø, gjorde kors i dejen om aftenen, når den rar lagt, men talte ikke om grunden hertil. Chr. Weiss.
da.etk.DS_07_0_00807
Forstenede søpindsvin kaldes her i egnen Smørlykker. Chr. Weiss.
da.etk.DS_07_0_00603
Da skaderne skal med til Bloksbjærg Skjærtorsdag nat, begynder de allerede at drage af sted deu foregående dag, og man ser derfor ingen skader efter kl. 4 deu dags eftermiddag. Chr. Weiss.
Der fortælles, at heksene endogså kan ride til Bloksbjærg på møddingen, dersom der ikke er stål i den, og så taber gjødningen sin kraft. Et sted havde man lagt øksen i møddingen, hvorfor den også fik lov at ligge i fred; men da højtiden var forbi, og man skulde til at bruge øksen, kunde ingen huske, hvor den var, og man troede, nogen havde stjålet den....
En vinter, da Præstø Jjord var tillagt med is, gik en af byens borgere med sin bøsse ud på isen for afprøve, om ban ikke kunde være så heldig at træffe noget vildt, et stykke råvildt eller dådyr, der forlystede sig over isen fra de omkring fjorden liggende skove, for dyrene tilhørte nok herremanden på landjorden, men ikke på isen. Den gode borgermand gik...
da.etk.DS_07_0_00284
For mange år siden boede i Bukkervp et par folk, der ikke enedes godt. Konen var noget opfarende, og han fik skyld tor at holde til med andre fruentimmer, hvad dog aldrig blev bevist. En morgen tidlig gik manden til skovauktion. Da der op ad dagen kom nogen for at tale med ham, undrede det dem, at dørene stod åbne, men at ingen folk var at se. De gik så...
Når man, uden selv at vide det, har det første æg, som en sort hønneke har lagt, i sin lomme, kan man, ved at gå i kirke en skjærtorsdag, se, hvilke af konerne fra sognet der natten forud har været til heksesabbat på Bloksbjærg; de skal nemlig i kirke og har hver en strippe på hovedet, men kuu den med ægget kan se stripperne. Nu var der eu karl et sted,...
Rotter og mus fordrives sikkert, når man, hver gang man skjærer brød, kaster et lille stykke hen i en krog med den tanke, at det skal være til dem. Der må ikke siges noget, og det skal fortsættes uden afbrydelse i længere tid. Chr. Weiss.