Lige øst for Bulbjærg lidt inden for Strandkanten går en Standvej, og ved Siden af den ligger en Stendynge, som almindelig kaldes Kaptainens Grav, og enhver, som kommer der forbi, smider en Sten til Dyngen. Læge Roelsgård, Vejle. Lil S., Vester Han H.
En ung Dame, Frk. Pedersen, der var på Besøg i Ringsted, havde en Aften været i Selskab nede i Amtstuegården og kom gående op forbi St. Bents Kirke op til Torvet sammen med en Pige, der skulde hente hende hjem. Da de kom til det gamle Skolehjørne, som vi kaldte det, standsede de uvilkårlig begge to. De stod der lidt, og så spørger Frøkenen Pigen, om hun...
Ejeren af Sølyst ved Klampenborg kunde ikke forstå, hvorfor hans Lejere altid flyttede, da Huset var godt nok, og alt var godt indrettet. Han gik da til den sidste Lejer, som lige havde sagt op, og spørger ham, hvordan det kunde være. Han svarede: »Jo, jeg kan ikke være der, for det spøger i Huset. I det Værelse, der vender ud imod Sundet, viser der sig...
Min Fader boede i Tørring By, og der boede en gammel Karetmager til Leje hos os. Men så vilde min Fader selv bruge den Lejlighed, den gamle havde, og indrette sig en pæn Stue der, og Karetmageren måtte da flytte. Han fik sig så Lejlighed i et andet Hus i Byen, men kunde ikke have Ro der nogen Nat. Han syntes, at der færdedes nogle Skygger udenfor Huset;...
En Karl ved Navn Niels Sørensen tjente på Store-Grundet og var bleven Kjæreste med en Pige, som også tjente der. En Aften var de så blevne enige om at gå ud en lille Tur og holde Snak med hinanden og kjærestes lidt, og så gik de hen i den Port, der kaldes Slyngborg Port og satte dem der ved hinanden. Men nu havde den Port Ord for, at den aldrig kunde...
Der er somme små Børn, som har et Lungeslag i Ansigtet eller på Kroppen. Der var en Mand, som en Gang kom gående hjem med en Lunge i Hånden, og for at forskrække sin Kone, som var frugtsommelig, smed han den efter hende. Barnet blev da født med en stor brun Plet på den ene Kind. Sådanne Pletter eller Mærker kaldes Lungeslag. Frøken Eggers, Vejle.
Børn, som har Lændefald eller Engelsk Syge, skal gnides godt ind over Lænden med Pappegøje-Fedt. Dette kjøbes i Håndhan om Aftenen gik i den, og det hjalp. Min Kone, April 1910. Gjellerup S., Hammerum H.
En Salve for Sår og Udslæt. Man opgraver en Skræpperod og vasker den ren og river den så på et Rivejærn så fin som mulig. Så kommer man det revne i en Lerpotte og tilsætter lige så megen sød Fløde, lægger så et tæt Låg over Potten og graver den en halv Alen ned i Jorden. Der lader man den stå i to Dage, og nu er den da bleven til en fin gul Salve, som...
Man får Natild, når man spiser meget røget Skinke. Jeg har haft Natild. Læge Melchiorsen i Ringkjøbing spurgte mig så, om jeg havde spist meget røget Skinke. Jeg fik nogen hvid Salve at smore det med. Der blev lyserøde Blegner, som Vandet løb ud af. Jeg var dårlig nogle Dage, før det brød ud. Jeg var fuld af Blegnerne i den hele venstre Side og Brystet...
For Svindsot brugte man i gammel Tid at tage almindeligt Rugmel, som de ellers bagte Brød af, og brunede det i en Pande, ligesom når de brændte Kaffebønner, og kogte det så som Grød, der da spistes af den syge. Asmussen, Mølholm, Vejle, 1917.
For Svindsot er Rævelunge et udmærket Råd. Den afpresses og mases, så Saften kommer fra Trævlerne. Derefter bliver denne Saft blandet med Honning og Hyldebærsaft. Dette er Dybdals Råd. Han fik Apotekeren i Tarm til at lave det til, så de syge kunde få det at kjøbe der. Men det kunde ikke fås på Apoteket i Ringkjøbing. Asmussen, Mølholm, Vejle, 1917.
For slem Hoste og Svindsot har man brugt Følfodblade, som helst skal plukkes i Foråret og så tørres i Solen og da knuses, derefter kommes på Potten og koges som The, der da drikkes af den syge. Asmussen, Mølholm, Vejle, 1917.
En Salve til at lægge på bulne Fingre eller andre Steder, hvor der findes Bullenskab. Man tager 1 Del Surdej, 1 Del Tjære og 1 Del Honning og ælter sammen og smører det så på en ren Klud og lægger på. Det er et stærkt Trækmiddel og skal snart trække al Materien ud. Asmussen, Mølholm, Vejle, 1917.
Kvinder, som giver Die og får bulne Bryster, skal lave en tynd Salve af fint afskrabet Hyldebark, der blandes sammen med lidt søde Fløde og så kommes i en Potte, der sættes over Ilden, og så gives et Opkog under god Omrøring. Denne Salve bruges så som almindeligt Omslag på Brystet. Asmussen, Mølholm, Vejle, 1917.
Hjemme i Assendrup boede en Væver, der var gift med en Svensker. Hun fortalte, at hjemme i Sverige brugte de, når et Barn led af Skjæve, at putte det igjennem et Træ, der var vogset sådan, at der var dannet en Åbning i det, som Barnet kunde komme igjennem. Det skulde nok hjælpe. Der kan en Gang imellem findes et sådant Træ, der er groet med en Kløft i...
En Guldsmed fra Vejle vilde gå til Tirsbæk Slot med en Sæk, hvori han havde nogle Guldsager, som han havde repareret for Herskabet der. Han går jo gjennem Skoven, og der kommer så en til ham i en islandsk Trøje og med en Øgse på Nakken. Han spørger om, hvor han skal hen. Guldsmeden svarte: »Til Tirsbæk med noget, jeg har gjort i Stand.« »Er du ikke...
Kræmmerstenen lå ved Vejen fra Over-Isen til Gludsted, omtr. 100 Alen neden for Foden af Gludsted Langbanke, og efter hvad der er fortali for mig, skal den have fået Navn efter en Kræmmer, der var efterstræbt af en Rover, og da han mærkede, at han ikke kunde komme fra ham, så satte han sig der på Stenen og foregav for Røveren, da han kom til ham, at han...
Skomager Clausen, der blev henrettet 1839, kom hertil som Svend, og da hans Mester døde, giftede han sig med Enken. Hun ejede et lille Hus oppe på Blegbanken, som nu er kjøbt af Kommunen og så revet ned. Konen var meget ældre end han og ret vanskelig at omgåes. De kom dårlig til Rette og blev da enige om at skilles ad. De gik så til Provst Lerche...
1838 blev Skomager Rasmus Klavsen henrettet oppe på Exercerpladsen lidt ovenfor Søndermarks-Skolen. Han boede her henne i Gaden og var ganske ung, ikke mere end godt og vel en Snes År. Så blev han kjendt med en ældre Kvinde, der gik og var god ved ham og vartede ham op med Pandekager og sligt, når han kom hen at se til hende. Det gik tit på, og de blev...
Der var en Degn i Vodder, som hed Lauritsen, han var der fra 1770. Det var en ydmyg og frygtsom Mand, og Præsten, der hed Radoor*), benyttede sig af dette og søgte at fortrædige ham ved enhver Lejlighed, han lod ham altid forstå, at han var den underordnede, og derfor var Lauritsen altid meget bange for Præsten. En Dag var der Begravelse i Gånsager, og...
