31,089 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: raab Place of Narration: Døstrup Sønderjylland
Det var en Aften Fodermesteren på Hverringe han stod ude et Stykke fra Gården og samtalede med en anden. Da kom han til at se hen efter Gården, og da så' han den overalt stå i lys Lue. Han vilde så til at råbe om Hjælp. Men da han så et Øjeblik efter igjen så' hen til Gården, var der ikke noget at se, den stod, som den altid havde stået. Ollerup...
da.etk.DSnr_02_J_00207
Ved Volstrupgård skal der gå et Gjenfærd på et Stykke Mark hver Nat og råbe, te det Mark var taget til Volstrup med Vold og Uret. Det Gjenfærd har gået der i mange År. Hjerm S., Hjerm H. Mads Krist. Madsen.
da.etk.DSnr_05_0_00861
En Aften, som vor Nabo Jens Ibsen og hans Kone og Søn sidder inde i deres Stue, rejser Manden sig og siger højt: »Ja!« Så siger hans Kone: »Hvorfor siger du ja?« — »Jo, der var én, der kaldte på mig ved Vinduet.« Han gik så ud, men der var ingen. Nogle Dage efter døde min Søster, og en mindre Søster af mig skal da løbe der over for at kalde på ham. Han...
da.etk.DSnr_02_H_00198
Hører man noget, som man ikke rigtig véd hvad er, skal man råbe: »Er det Varsel, så kom igjen!« Var det så Varsel, kommer det igjen, og det meget stærkere end første Gang. Dog er det ikke rådeligt at få det på denne Måde til at lyde tredje Gang. M. Møller.
da.etk.DSnr_02_H_00070
Overtro nok hersker der i Henseende til Åmanden ved Odense, som siges at råbe om Natten og hvert År at fordre et Menneske, ja og, om han ingen får i dette År, da at tage to i det følgende.
da.etk.DSnr_02_D_00040
A lå i min Seng om Aftenen, og så hører a én komme igjennem Gården og om ad Haven til Sovekammervinduet og råber og siger: »Bærtel!« A sagde: »Ja!« og løft mig på min Rov og så' efter det, men der var ingen. En 8 Dags Tid derefter så kommer den samme Tur igjen. Jens Kristians Kone i Vester-Lem lå for Doden, og så kom hendes Mand hen til mig, da de var...
da.etk.DSnr_02_H_00196
Men dårligt blev det at ville tale om Folks Superstition derved med Åmanden ved Odense, som siges at råbe om Natten og at fordre hvert År et Menneske, ja og, om han ingen får i dette År, da at tage tvende i det efterfølgende.
En Mand fra Stavning kjørte en Dag til Ganer Mølle, for den Tid var der ingen Mølle i Stavning. Da han kommer for østen i Sognet, kommer han til en Nordmand, der går hen ad Vejen. Så råber han til ham: »Kan du hegse, du.« — »Det skal du med Tiden få at vide,« svarte Nordmanden. Da han havde kjørt en lidt, begyndte Vognen at vippe op og ned, og der faldt...
Nede ved Korshuset mellem Astrup og Terndrup er der i Kanten af Skoven et Dige, og ved det går til visse Tider og på et vist Klokkeslet én og råber: »Atten AH innd i Siem Skov«. Det bliver råbt højt flere Gange. Man mener, Skjellet er sat galt. Else Marie Sørensen, Møltrup, Gårdmandskone. Siem S., Helium H. Ved Th. Thomsen, Møltrup.
Provst Bagger i Linå var en Karl til at præke. Han sagde altid: Fanden far i mig. Han kom ind en Dag, og så råber han: »Fikke!« Nej, intet Svar. »Rie!« Heller intet Svar. »Trine!« Nej! »Jeg tror, Fanden har taget dem alle sammen!« Linå S., Gjern H. Hans Nielsen Fisker, Skjørring.
da.etk.DSnr_04_0_00479
I Skjoldborg Kirke har på den gamle, men nu længst forsvundne Degnestol været malet følgende: »Her er Degnens Pulpitur, her er Degnens Kirkerede, her kan hvert et Kreatur høre, Degnen er til Stede, hvert et Ord han råber ud, stiger lige op til Gud.«
da.etk.DSnr_03_0_00331
Sorø Sø kræver et Offer hvert År. Enkelte har hørt en Stemme der ude, der råber, at nu er Tiden kommen, men Manden er endnu ikke kommen. Når så én er druknet, så hører de ikke Stemmen mere det År. Særslev Højskole. Niels Kristian Jensen, Flakkebjærg Mark.
En Herremand var sådan en Elsker af Jagt, og så bad han Vorherre, om han måtte ikke få Lov til at jage i Luften, når han kunde ikke længere jage på Jorden. Det blev ham tilstået, og mange har hørt ham fare i Luften, og Hundene har pebet. De har også hørt ham råbe på Hundene. Han kaldes Huens Jæger. Jens Pedersen, Mammen.
da.etk.DSnr_02_C_00002
I Hemmet var de ved at kaste i en Høj. Så viste der sig for dem Fugle og Duer og Kokkemænd, der galte. Lige med et stak der en Gård i Brand. Nu skulde det hele jo gå tiende, men så er der én, der råber: »Halløj 1 nu brænder en Gård!« Dermed sank hele Kramkisten. Morten Povlsen Post, Lindknud.
da.etk.DSnr_01_0_00823
Uden for Hjørring er en Høj, der kaldes Klovnhøj, og i den Høj skulde der være en Kiste med en Skat i. Så var der nogle ude at grave efter den, og de kommer til Kisten og begynder at hejse den op. Da de har fået den lige oven til Jorden, så råber en af Mændene: »Hejj op, op med den!« Men da falder Kisten ned igjen, og Øret blev siddende ved Rebet. Det...
Ovre i Rovsthøje er en Høj, som Byen har Navn efter. Den ligger nord for Byen, og når Folk gik ud fra Byen og op i Nordvest efter Udflyttergårdene, løb de altid vild øg kom langt østen for Højen. I den Høj var en Bjærgmand, og ham kunde man råbe ud, når man gik 24 Gange rundt omkring Højen og råbte: »Bjærremand brind', er du der ind'.« Vi prøvede tit på...
Bitte Rytters Fader i Agselterp var en Gang nede i Rytterkrattet ved Madum Sø, og der var en Bakke, hvorfra han hørte én råbe: »Giv mig min Hat, giv mig min Hat!« Der blev samtidig slået Kistelåg i. Bitte Rytter sagde da: »Ja, giv også mig en Hat!« Der kom så én op af Bakken til ham. Det var jo en Nisse, der boede i den Bakke. Skovfoged Anders Halds Kone...
Det var i den Tid, de brand Brændevin. Så hændte det sig i en Gård i Kjællrup i Ingstrup Sogn, der var en bitte Dværg, der vilde ligge lige ved Kjedelmunden. Pigerne ragte ham af Vejen og vilde ikke have ham der, men han vilde nu være der. Han snakkede ikke noget og svarede dem aldrig, i hvor meget de snakkede til ham. Så var det en Dag, Manden kom fra...
Ole Krogslunds Fader i Krogslund kjørte til Mølle over ad Kollund. Da hørte han noget råbe til ham, te han skuld hilsen Biltser fræ Baltser, te Baltser wa dø. Da han kom hjem, fortalte han det, og så vandt der en bitte én op i Kakkelovnskrogen og sagde: »Åå, er Baltser dod.« Kristine Marie Birk, Bestyrerens Kone på Navtrup Fattiggård. så vandt der en...
Da den gamle meget bæftige superintendent Struense en gang visiterede i Tinglev, havde ban det uheld, at kusken væltede med ham. Uagtet han ikke fik mindste skade, blev han som rasende og udskjældte kusk og tjener for djævelsbørn og alt det værste, han i sin forbitrelse kunde hitte på. Pastor Bjørn fra Bylderup var med mange flere nærværende. Efter at...
da.etk.JAT_06_0_00715