Konferentsråden på Overgård »den krogede«, som han kaldtes, spøgede så voldsomt, da hanvar død, at snart ingen kunde være i gården for ham, for der var næsten ikke det sted, hvor spøgelset ikke færdedes; han red på ryggen af pigerne ned af trapperne, og tumlede med hestene i stalden. Det var ikke til at holde ud, og så måtte de have præsten fra Udbynedre...
I Balle præstegårdshave, i det nordostlige hjorne og ost for gården, står en meget boj ask, som der ikke må blive hugget ved, ti i så fald vil gården brænde. Man fortæller, at der en gang skal være set varestavn for ildebrand, og at en klog mand da skal have sat det hen, så længe de ikke rorte asken. Så en gang, at provst L., der hegnede godt om træet,...
Det var en aften sådan i mørkningen, karlen i Hvirring præstegård gik ud fra hans meldmad, da så han, der var lys i kirken. Så gik han tæt hen til kirkedoren, men den var aflåset, hvorpå han gik ind til præsten og sagde, at sådan og sådan var det, kirken var oplyst, og doren lukket. Så siger præsten, om han ikke vilde kjøre over og hente Nim præst. Da...
Det hændte sig en aften, mens jeg var hjemme som dreog, og vi sad inde i stuen i mørkningen, at min moder siger til mig: «Hvorfor sidder du sådan og smider med brødkniven.* Jeg sagde, at jeg ikke havde rørt ved den. Men hun blev ved at påstå, at jeg havde smidt den hen ad bordet. Jeg erklærede, at det ikke var tilfældet, og så blev sagen stående ved det...
For omtrent tredsindstyve år siden var det kjær, som nu hører til Sebberkloster, et stort morads fuldt af damme og bække. En morgen tidlig gik en mand fra Barnier by ad vejen til Store-Ajstrup, der nu er anneks til Sebber, men tidligere hørte til Lundby. Han så da en mand svæve hen over kjæret, og ikke bedre manden kunde se, så havde han en skomagerlæst...
Der er et dyr i Vendsyssel, orner kaldes det; det er meget frygtet og regnes for det mest giftige dyr, vi har her til lands. Jeg har aldrig set det og kan ikke sige, hvad dets rette navn er, jeg véd kun, at det hører til krybdyrene. Det slår ikke som hugormen, men blæser på folk, når de rører ved det, og at blive omerblæst er langt mere farligt end at...
Kristen Jakobsen kastede en gang i en høj, der ligger på Mejlby ejendom, tillige med et soskendebarn. Som de havde kastet noget, kaldte konen dem hjem td onden, men da de kom hjem, var den endnu ikke færdig. ?Da de endelig havde fået måltid, sov de til klokken 4, 5. Efter at have gravet noget igjen sagde søskendebarnet, at han havde hørt, hvorledes de...
En mand fortalte mig en dag følgende: Da der var skabt alle slags folk, manglede Svenskerne. Men så en dag blev Moses så vred og slog med sin stav så hårdt på en kokase, at der sprang en skikkelse som et menneske op der af, og det blev til en Svensker. Han og hans afkom var al tid i vejen for andre mennesker. Derfor er Svenskerne så ilde lidt, hvor de...
Hos Anders Byholts i Sulsted skulde de have barn i kirke. Han kjøbte et godt stykke kjod, og konen kogte suppe om løverdagen. for hun skulde selv med i kirke. De to fremmede koner fik hver en ske at spise med ved barselet, men børnene sad med skekopper, som skafterne var brækket af, og manden spiste med en udhulet brodskorpe. Fedtet dryppede ned fra...
Forhen brugte mændene skindtrøjer og de gamle koner skindskjorter. De kunde bruges til mange ting, også til at røre æg ud i. Når diese var slåede behørigt, satte konen lige handen ind i slidsen og gav et stod, så fløj det hele over i Ilanden. Hvis en kone forud havde siddet med børn på skjødet, var skjørtet ikke altid så meget redeligt. Lærer Lauritsen,...
Der var en mand i Hårby, der hed Lavst Ladefoged, det var en af de første kunstnere, der var her i Danmark. Han var snedker, drejer, hjulmand, uhrmager og rnekanikus. Da apothekeren i Skanderborg holdt sølvbryllup, gjorde han til ære for ham nogle glasklokker, der blev hængt ude i haven på en snor, og når vinden rørte ved dem, gav de sådan dejlig musik....
Jeg skulde have en til at rense mine kakkelovne, og det var Jens Frederik god til. Nu vidste jeg, at han havde været straffet, og så sagde jeg til ham: Kan jeg nu stole på, at du ikke stjæler fra mig? Ja, svarede han, en skulde da vel ikke steel fra den, der gjør jen wal. Ja men vi skal jo aldrig stjæle fra nogen. Dertil svarede han: Ja, De...
Skaffertale ved begravelse (om ligkisten). Mit liv, o Gud, står i din hånd, når du opløser livets bånd, så endes vore dage. Nu rørte venner samle sig med vemods tårer om dit lig, men venners suk og klage dig kalder ej tilbage, så vist som Jesus Kristus lever, o. fader, i din herlighed, så vist vil og din ånd sig hæve fra jordens strid til himlens fred....
Husmændene kommer sammen en gang årlig til stokkegilde (den lille stok).:. Der gjøres aftale om, hvor meget en mand skal betale i mulkt, hver gang en ko eller et får slipper løs og kommer på fremmed jord. De har en firkantet stok, omtrent 3 alen lang og et par tommer tyk på hver led. Derpå har hver mand en rubrik med hans navn, og hver søndag gjøres...
Gadeild brænder de hver Philippi Jacobi eller, som det kaldes, Voldermisse aften. Det første jeg så denne skik at brænde gadeild, var 1686 henne i Tanderup sogn, hvor der blev antændt en ild på det højeste bjærg, der var på marken. Alle bønderkarle og piger kommer sammen med lange rafte og stænger og rører i ilden, at luen står så højt op i vejret, man...
Niels Andersen i Kollemorten havde en Ko, der ikke kunde rejse sig selv og ikke gav Mælk. Så blev Jens Kusk i Smidstrup hent op til den. Da han nu kommer der, så sidder han og skræver for Kakkelovnen og pisser ind i Ilden. Da bliver Konen gal og skjælder ud og dansker op. »Det var et rart Svin, du der har hent os,« siger hun til Manden, »havde vi endda...
Der var en Hestehandler nede fra Ty, de kaldte Store-Klavs, han kom her over til Sønderlund i Sinding og vilde være om Natten, for han havde sådan Kjendskab med Manden. Han blev også loseret ind der og kom op i et Gjæstekammer a har nu selv ligget i det samme Kaminer. Da han nu havde læjen et Stød, enten han nu havde sovet eller ej, ved a ikke, men han...
Han (Hr. B. Aggerholm, Ådum) berettede mig videre, at der var en Mand i Ringkjøbing, som han iblandt besøgte og kom til. Han havde en Løj bænk, som han tit lånte ud til andre at lægge Lig på. Der skete det ikke så få Gange, at Hr. Aggerholm om Aftenen så deres Gestalter ligge på samme Løj bænk, som skulde snart dø og lægges på samme Løj bænk, som blev...
En Mand fra Hillerslev, Jens Jensby, begyndte at kjøre hjem af en Høj på hans Mark, der kaldes Galgehøj. Da han havde kjørt et Par Dage, blev der sådan en Støj i Gården om Natten, som om der kom en hel Hoben Vogne kjørende ind i Gården, og der kom en bitte Mand ind til ham og gav sig til at klemme og plukke ham: om han vilde jævne den Høj igjen, for det...
På Als fortalte en gammel mand mig, at han i sin ungdom tillige med andre lå og spiste meldmad på en herregårds mark. Man lagde nu mærke til en snog, der kom op af sit hul og lob et stykke til siden. »Den skal ikke komme i det hul tiere!« råbte en skøjen knægt iblandt folkene, og lob så til og stoppede en sten i. Lidt efter, da alt var blevet roligt...
