Det var Juleaften 1863 lige i Mørkningen, da stod a lige uden for Døren og vilde vaske mig til Juleaften. A havde jo Kone og Børn den Gang, og det var her norden for Huset, a stod, for den Gang var der Udgang i den Side. Da hører a en Vogn komme kjørende nord fra, og a ser, der er en 3 Folk på den. Den kjører øster på, men lige som den kommer for Gården,...
Den gamle Kirkevej fra Villestrup til Åstrup har gået østen ud gjennem den Skov, der kaldes Vilhelminelund, og så hen til Sålvåd. Østen for Vilhelminelund er en bitte Klat Skov, de kalder Skrædderkrattet, og der gik Vejen om ad. Der ved Sålevad drejede den så i Nord ad Åstrup og gik i Siden af Kjæret, og der er endnu gamle Hulveje i Banken der nede. Der...
Min Oldefader bandt en Gang Fanden i Skikkelse af en stor sort Hund i Fuglsig Kostald, hvor han tjente som Røgter. Hjørring St. Olai Sogn, Vennebjærg H. Severin Christensen, Skjoldborg.
da.etk.DSnr_06_0_00192
Sønden for Skibildgård i Nøvling er der en Dam lige ved Landevejen fra Vildbjærg til Herning, og der har en gammel Røgter druknet sig. De kan se ham ved Midnatstid gå gjennem Gården og ned til Bredkjær Skjel, hvor han bliver borte. Der menes, at han har slået et Menneske ihjel og begravet det der ved Skjellet, og bag efter har han så gået op til...
da.etk.DSnr_05_0_00222
I Torslev og Tårs var der kun to levende efter Pesten. De gik så ud om Morgenen og så efter, hvor det røgte. Ham i Tårs han gik op på Ilbjærge, og da så han det røgte ovre i Øster-Vrå, og så gik han der til. Da traf han et Kvindfolk, og så blev de ved hverandre. Kristen Jensen Skippershøj, Klastrup Huse. Tårs S., Børglum H.
Der var både Skovpoge og Husdværge til i ældre Tid. Disse sidste malkede Folks Køer og røgtede dem. Jens Skaksen, Bolle Hede.
En Kone, hvis Mand var Røgter på Rørbæk, og som boede i et Fæstehus, kunde sætte Tandpine væk i en Vidjebusk nede i en Engslugt. Vi var så bange for at komme forbi den Busk, da vi jo var rædde for at få Tandpine. Plantør Helms, Granly, Gludsted. Vester S., Nørvang H.
Min Mand var en Gang ude at røgte Ruser, og da hørte han et Barn græde der ude, men han så ingen Ting. Da han kom hjem, sagde han, at han kunde ikke begribe, hvad det var, men det måtte være et Havbarn. 1906. Kirsten Olesen, Ovrø. Der er meget grundt Vand der, og flere Steder kan én soppe ud helt til Dybet.
Bertel Jensen har set en trold, da han en aften gik hjem fra Ondløse. Det var en lille bitte en med grøn stumptrøje og rød hue på hovedet, akkurat, som han kunde se præstens røgter. Han bød god-aften et par gange og råbte tilsidst: "Er det dig, Jens ?" Men så forsvandt trolden. Ch. K.
Efter Syndfloden var der en Mand, der gik ud på en høj Bakke og stod og så tænkte ved sig selv: »Nu er a ene Mand i den hele vide Verden, hvordan vil det nu gå.« Men da så han, det røgte ud fra en bitte Rønne, og det gik han efter. Så kom han til et Kvindfolk og kom til at bo ved hende. De kom til Hobe foruden Præst og Degn, og fra dem stammer så...
Mine Forældre boede på Gården Ravnbjærg i Frørup Sogn. Der var en meget stor Sal, og en Dag, min Moder vil gå derind, ser hun, at der oppe i Salen stod en Ligkiste. Så siger hun til sig selv: »Jeg skal da op og se, hvem det er,« men svarer sig selv i det samme: »Nej, det kunde være en af dine,« og så var Synet forsvundet. Det var nu om Dagen, hun så'...
Et Sted oppe i Em var der to Nisser, der røgtede et Par Køer. De blev uenige, og så stak den ene en Ko ihjel. Derover blev Manden fortrøden på dem, og så fik de ingen Grød med Smør i. De hentede da en Ko langt henne. Karlen var i By om Aftenen, og han mødte Nissen, da han kom slæbende med Koen. Da han satte den fra sig, sagde han: »Skrols Hede er lang,...
Der var sådant Spektakel i Stalden på Kloster, så det var hvæle. Min Bedstefader var Røgter og gik så derind og slog til Side imellem dem med en Slagel. Han fandt en løs Stud, tog et Danske Sagn. II. 5 Stykke Reb og bandt om Hornene af den og bandt den så til en Stolpe. Om Morgenen lå Rebet, og der var ingen Stud. Ane Eriksdatter, Børglum By.
Den gamle Ane Kirstine Jensdatter her i Stavning var fodt i Lønborg, og hendes Fader var Røgter på Lønborggård. Der havde de en Nisse, og en Aften, da Røgteren skulde gå ind i Loen efter et Sold, kunde han ikke finde det, men idet han så gik ud igjen ad Døren, smed Nissen Soldet bag efter ham, og så skoggerlo han. Når Røgteren var ved at kjøre Gjødning...
Ude i Bakkerne i Skjæve sønden for Brøndens Kro er et Hus, de kalder Skovhuset, og i det Hus var en gammel Kone, hun var oppe at skulle bage til Jul, og da hun nu kom ud til Skorstenen, sad der på Arnen to bitte Dværge og røgte hver af sin Pibe. Så gik hun ind igjen og var inde så meget som en Times Tid. Siden hun atter kom derud, var de væk. Sådan har...
En gang skulde a gå til Solbjærg og kjobe noget, og da a så kom ned over Præstbæk, så ser a der en 3, 4 karlfolk og nogle kvindfolk, som gik der. De sad på et dige fra forst af, og så nokkede de ned efter nogle elle, der groede ved bækken. Der var en bel flok af de skiftinger, og a blev ræd og rendte til Solbjærg så stærkt a kunde. Men så turde a ikke gå...
Alle Hegse og Trolde skal gjærne ud St.-Hans Aften og kjærne Smør, og så kjører de på en Ovnrage eller en stor grå Hankat. Præstefruen hun kjører på en Hest. I en Præstegård var Karlen altid så sygelig og led af Gulsot og Madsot og sådan noget noed, og det var, for det Fruen brugte ham at ride til Trondhjem på. Det var nu sådan med alle de Karle, som...
Der boer en Mand i Rostrup, der hedder Pjalt-Morten, og han har Cyprianus. Min Mosters Datter (altså mit Søskendebarn) var der at sy, og da blev der en Aften et slemt Spektakel på Loftet, og der blev ikke Ro, før Pjalt-Morten kom op af Sengen, og han tog Ceperånus i Hånden og gik op på Loftet. Efter at han havde været borte en Stund, kom han ned igjen,...
Anders Østergård i Astrup var en meget klog Mand og havde Cyprianus. Da han var død, skulde han have den Bog med sig i Kisten, og nu ligger den begravet med ham på Astrup Kirkegård. Astrup S., Hindsted H. Thorvald Thomsen, Moltrup.
da.etk.DSnr_06_0_00075
Hen over Klitten mellem Tranum og Bralbjærg kommer der hver Nat på en vis Tid et Spøgelse, der går tværs over Stien, som forer op gjennem Klitten. Det ligner et Menneske og er hvid med sorte Arme og har noget sort bundet om Hovedet. Det kan ikke se og går og hvister med Armene. Jens Østergård, Tranum Enge. Tranum S., Øster Han H. Ved Th. Thomsen, Moltrup.
