Nær æ hemmel er som en hjæjlmaww. så vil et ræjn inden trej daww.
da.etk.JAT_01_0_00389
Regner det første mandag efter nytænding, vil det regne meget i den følgende måned. M. Møller.
Når skibene og stranden tegner sig skarpt i vandet, får vi forandring på vejret. M. Møller.
da.etk.JAT_01_0_00365
Når mosen damper, fyrer mosekonen, eg sa vil hun enten brygge eller bage næste dag, d. v. s., at det næste dag enten ril regne eller blive meget varmt. M. Møller.
En gang, medens Danskerne og Svenskerne lå i krig med hinanden, var en fynsk bonde bojet til at kjore med en svensk general. Med forlov at spørge, hvad hedder du der bag på? sagde kusken, da de havde kjort lidt. Jeg hedder general von Oxenstjærne, svarede denne. Å! udbrod bonden, så kan jeg tænke, du en gang er kommen lidt vel nær forbi en ogse!...
En præst blev en gang hentet til en gammel mand, der lå for døden, og da han havde taget plads ved sengen, spurgte han den syge: Er der nu ikke en eller anden hemmelig brøde, der tynger din samvittighed, og som du kunde føle trang til at fortælle mig? Den gamle tænkte sig om og svarede: Jo, jeg mindes, at jeg to gange har givet omgange smásuapse imod...
Kjørruis knuur (2. febr.) drywer æ ywl ur. Nu er helligdagene forbi, men derefter kommer halvhellig-dagene til påske. M. Møller.
Drengen: "Kål i dag og kål i morgen, og kål all si daww, gid Fanden hajj dæm kål." Manden: "Hvad siger du, dreng?" Drengen: "Supp' i dag og supp' i morgen, Gud lad os aldrig mangle suppe." M. Møller.
For såvel 50 år siden var Tyholmboerne slemt plagede med lotter, men så kom der en Nordmand, der vilde tage sig på at forvise rotterne fra Ty holm på 50 år, men til belønning vilde han have en vis lille sum al liver bosiddende på halvøen. Alle med undtagelse af en gårdmand var villige til at betale ham, hvad han forlangte, og han forviste da rotterne fra...
Når pigen, der binder op, samler alt kornet, medens karlen stryger leen, er hun pligtig til at give en pægl. M. Møller, Sir.
A endda, mæ sølle dreng a ska tiile å mi seng ud å fløt æ væjer, di ajer hår ed bæjer. A so te æ swel mi maww dænd wa huel, a so te æ nø/, dær wa låndt te æ bo/', æ daww di æ låring, å æ træsko ær tånng, æ mælldmarrer æ smo, å æ målldtirrer æ fo, å hwær så sååi di, te a sku go. Borbiærg. M. Moller. Sir.
Gjøgeurten kaldes hos Almuen »Jærnurten« eller »Fandens Hånd og Vorherres Hånd«, og der fortælles, at man kan lukke Låse op med den. For nu at sikre sig at man får den rette, skal man bære sig ad på følgende Måde: Man opsøger en Digesvales Bede, som man stopper til, medens Svalen er ude, og på Jorden under Hullet udbreder man et ildrødt Tørklæde. Når så...
Når en tillægskalv skal have mælk første gang, må mau give den det tiende. Næste gang skal man give den et slag over ryggen og sige: »Drik mere næste gang.« M. Møller.
Vil en karl vinde en piges kjærlighed, skal han tage et æble og bære det i sin ene armhule, til han kommer til at svede. Når han så kan få pigen til at spise det, kan han være sikker på, at hun vil komme til at elske ham, ja, hun vil ikke have ro, uden når hun er hos ham. Således var der en karl oppe i Ty, som var kommen til at bolde så grusselig meget...
Når man finder noget, må man ikke forsomme at spytte tre gange på det, før man tager det op, da det sæ ikke kan gjore fortræd, hvis det er lagt af en ond hånd for bylder. m. Møller.
Når man ikke kan få smør, skal man lægge en tudse under kjærnen, det skal vel hjælpe. M. Møller.
da.etk.DS_07_0_00795
Der var en gang eu mand. der så grumme gjærne vilde have lært at hekse, og da han havde fået opspurgt, hvor der boede en gammel trævl af en gammel kvind, som skulde være meget skrap i kunsten, tog han sig straks på at rejse hen til hende. Han finder hende godt nok og rykker frem med hans ærende, men glemte jo heller ikke at føje til, at hvis hun vilde...
St. Hans nat (24. Juni) rider heksene på kosteskatte til Tromsø, Bloksbjærg eller Hekkenfeldt. M. Møller.
Der var en gang en kone, som man beskyldte for at kunne mere end hendes Fadervor, men da hun aldrig gjorde fortræd med sin visdom, men derimod gjærne hjalp folk til rette, når de var i en eller anden nød, var hun almindelig afholdt. Engang havde hun fået sig en ung karl, ti hun havde både gård og gods, og skulde selvfølgelig da også have en karl. Så en...
En herrerånd havde en dreng, der kunde hekse. Så var det en dag, da herremanden var ude at harve, at hans heste blev sky og skinnede med harven. Han klagede sig jammerlig herover, men drengen mumlede et par ord, og hestene stod da, som de var naglede til stedet. Herremanden blev meget glad, men spurgte nu drengen, om ban også kunde få alie de andre...
