Det var i Svenskekrigen, da skal Præsten i Åle være bleven slagen ihjel af dem. De havde først været hjemme i Præstegården og taget, hvad der var. Nu vidste de, at han kom kj ørende fra Annexet i Tørring, og så passede de ham op og slog ham ihjel ved en Bro, der var ikke ret langt fra Sogneskjellet. Vejen er rigtignok siden bleven flyttet, og Broen er nu...

Der var en Nisse i en Mølle, og ham havde de sådan et Spektakel med om Efteråret i den Tid deres Køer kalvede. Han vilde altid ligge og brøle i Grævningen, og når Pigerne så kom op og slæbte af med ham, slog han en Skranni op og var igjen Nisse. Så får de en fremmed Pige til November, og Pigen, der blev i Gården, siger til hende: »Vi skal døje noget i...

A tjente på Hvisselbjærg i Alslev, lav a var en 15, 16 År. Vi havde en Røgter om Vinteren, og han skulde rejse til Majdag, så skulde a passe Kreaturerne efter den Tid. En Dag kommer a og skal vælte Hø ned til Kreaturerne, og kommer da op på Stænget og giver mig til at skrabe sammen på det, for der var jo ikke meget tilbage ved den Tid. Stormen havde...

Præsten i Gjerlev, Smith, tog etatsråden til alters. Han var den eneste, der vilde, for etatsråden var sådan en ugudelig krop. Men præsten havde også gjort megen uret. Han havde forandret skjellene nede i kjæret, og efter sin død gik han dernede og råbte om aftenen, fra den tid kornet kom ind og så til November, ellers andre tider om året hørte de ham...

Der var en Gang en grumme klog Præst i Jebjærg, han kunde mere end hans Fadervor. Han havde fået det lavet sådan, at Præstegården ikke kunde brænde, så længe en gammel Hat, der var ude i Gangen, blev ved at være der. Så døde han, og der kom en anden Præst, en ung Mand, som ikke kunde lide denher gamle Hat, der lå der. Så var der en gammel Røgter, som var...

Der var en Mand i Tværsted, der var så forfærdelig til at stjæle ved Stranden, han hed Peder Havkjær. En Dag, han kom derned, så han en Mand, der var skyllet ind på Stranden og vist var lige ved at dø. Så tog han og slog ham ihjel, og hans Klokke og Penge tog han jo fra ham, det var nok for Resten ikke ret mange. Men Manden havde også et Par rigtig gode...

Stuehuset i den gamle Præstegård i Rubjærg er senere bleven dannet om til Forpagterbolig. På Væggen lige inden for Indgangsdøren i Forstuen sad der et Bræt, hvorpå der var en Indskrift. Der stod: Gud har set min Rejses Møje, med sit fromme Forsyns Øje var tilføjet dette Brød, hvor jeg skal hans Tjener være, gid jeg må hans Navn med Ære stedse lykkes til...

Der er en temmelig stor Bondegård i Bedsted, der hedder Hundskjær, og der boede én, der hed Søren Klavsen. Han var sådan en storpratende Mand og vilde have hans Vilje frem, og alting skulde bøje for ham. Min Moders Bedstefader han hed Kræn Hansen, og han tjente ham for Karl. Så en Dag siger Kræsten til Manden: »Det er nok galt fat med den Høj her oppe.«...

Der var to brødre i Hjemsted, den ene af dem ked Adolf og var sådan en spilopmager. Den anden vilde så gjærne gå ud om aftenen, og det kunde Adolf ikke lide. Deres moder kun var enke, og så kom der en aften en handelsrejsende o% lå ved dem om natten. Så siger Adolf til ham: “Må a ikke hine din pels og dine lange støvler i aften?” Jo, og han kommer i det...

A7estJyllands udstrakte hedestrækninger var kjæltringernes egentlige tilholdssteder. De kom alligevel tit i besøg til Kragehind, der ligger i skjellet mellem mark og hede. Endnu véd ældre folk her på egnen at fortælle om dem. Det fremgår deraf, at kjæltring-mæudene var håndværkere, de ernærede sig som glarmestere, snedkere og kjedelflikkere. Eumand...

Mens Villemoes boede på Kjærgårdsholm, havde han en gang fremmede ude fra Rauders-egnen. Så gik herskaberne ned i engen for at se bønderne stakke hø. Den fremmede herre havde en stærk kusk, og han var også med nede i engen. Så vilde han gå og kyle med bonderkarlene. Villemoes siger til den anden herre: “Du har en overmodig knægt til kusk.” — “Nej, han er...