Der boede en Mand ved Sundgården, han hed Rejmer. En Gang tog han til Kjøbenhavn, og så gik han på Kjøbenhavns Gader en Juleaften og ønskede, han var i Sundgården. Da stod der en bitte Mand ved ham og sagde, at når han vilde lade Færgen gå for ham hele Natten, når han kom hjem, så skulde han skaffe ham hjem den samme Aften. Det lovede han. Så tog han ham...
Nord for Torup nede i Mosen brændte der om Natten tre Lys, der stod i en Række. Folk troede, at der var gjemt en Skat på det Sted. Lærer Obel, Vrejlev. Tolstrup S., Børglum H.
En præst i Flade, der var ugift, var ude på besøg en gang, og det blev sildigt. Husjomfruen sad og ventede på ham, og hun var ved at falde i søvn. Så knurrer hunden, og hun lurer én gå inde i præstens stue. Nu troede hun jo, det var ham, og råbte ; »Vil De have lys?« Ingen svarer. Såtænder hun lys. Da lå præsten på sofaen med hånd under kind. Hun taler...
Jakob Klat tjente i Klitgård. En julemorgen vilde han op at kaste korn, og som han nu sidder og kaster, bliver der sådant spektakel inde i gulvet - der lå tre gulve lige indenfor hinanden - og der stod tre lys på en bjælke lige tæt ved ham, de havde et mat rødligt skjær og kom lige med ét. Han vilde støde dem ned med riven, men måtte opgive det. Som han...
Der var et kammer i Jens Svanborgs gård i BUrgby, der spøgte det, og ingen turde ligge der. Når én kom der, så tarsk det ham fra den ene side til den anden, og det var, ligesom de slog til side med nogle flasker, og de klingrede ned. Det var mest om højtidsaftener. Der lå to store sten ved en rende, som gik ude osten gården, og der tykte folk al tid om...
Det spøgte slemt i Nnndrup, det slog dørene op og i, og der kom en karet kjørende en vis tid hvert år (juleaften?) og slog portene op. Så kom Jørgen UJødt. Han indgik et væddemål med gjengangeren, der kaldtes fru Rige. Huu skulde kjøre underneden jorden, og Jørgen Ufødt ovenpå jorden, og den, som kom først på færgen ved Velsund, havde vundet. Han kom...
Der skulde også gå en gjenganger, Povl Tøttrup, oppe ved Falbæk rende i Gullerup ved Handklit. Så skulde præsten fra Tisted, Revelius, over at mane ham. De så en ildflamme på vandet, men den kan a ikke fortælle videre om. Da præsten kom i land ved Gullerup land, kom han ved sengetid om ved et sted, hvor der stod et par gamle folk ude. Det var der, hvor...
Svenskerne foer her nede og vilde tage, hvor de kom. I en gård i Solbjærff var der ingen folk, da de kom, og konen var alene hjemme, for de andre var gåede til kirke. Så kommer en Svensker ind og vilde lære hende til at finde alle deres gode sager og deres solvtøj, og han gjorde sig myndig. Hun skulde også lukke.ham en stor jærubeslagen ork op, men det...
Når hyrderne vogtede deres kreaturer der ude ved Kylbjærg lige her øst for vor gård, så gik der nogle bitte børn ved dem, og der fik bjærgfolkene i Kylbjærg en bitte pige ind til dem og vilde give hende nogen mad. Men hun vilde ikke spise ved dem. Det var en gammel tro, at når nogen spiste ved dem, så kunde de beholde dem. Så kunde de altså ikke beholde...
I Ljørslev er en høj, der kaldes Svanholmshøj. Når man gjorde spektakel på den, kunde det give dump igjen der nede. Jens Peter har passet kreaturer der og hørt dem. Det var, ligesom det sagde der nede : "Vil du?" Johanne Jensdatter, Bjærgby.
Når katten sidder under kakkelovnen og tørrer sig om snuden med poten, får man snart fremmede. H. Bering.
da.etk.JAT_03_0_01173
Når man kjorer fra hjemmet med enten mandens eller konens lig, så skal man lægge mærke til, hvordan vinden blæser. Blæser den i samme retning, som ligskaren kjorer, altså fra hjemmet, tager den afdøde lykken med sig i graven, men har den vinden imod, forbliver lykken i hjemmet. C. L. R.
Pastor Petersen i Store-Rørbæk var fra Als, hvor hans fader var smed. Han skoede selv hans heste og var meget praktisk. Så kaldte Per Kjeldsen på Mølgård ham altid Per Smed. En dag pà Hobro marked, præsten stod og snakkede med nogle andre præster, kom Kjeldsen og rakte sin store næve ud. God dag, Per Smed! Tak, Per Nar. Så hummede Kjeldsen sig med...
Min Mands Fader der boede i en Gård i Lystrup ved Århus, fortalte, at han én Gang havde set en Nisse i et Ladevindue. Han kom på Vejen der om ved og blev jo lidt benavet ved at se ham og turde ikke ret se på ham. Nissen havde fået en hel Del af Byens Hunde samlet til sig, og så rækkede han Benene ud imod dem og sagde: »Pappa, pus mæ den Lall!« Den gamle...
Tæt øst for Jerslev by ligger Bulhøw (Bodilhøj), som skal have sit navn af, at en heks, som hed Bodil, en gang blev opbrændt her. Jerslev mark er trindt omgiven af høje, så langt øjet rækker. Nik. Chr.
Den, der vil være en heks, skal gå tre gange avet om en kirke ved midnatstid, og alle tre gange række tungen ind ad noglehullet. L, Fr.
da.etk.DS_07_0_00492
På Korup mark ligger tie høje i en række, kaldet Kongshøje, og man siger, at der skal ligge en konge begravet.
Der er en række høje imellem Hallund og Kjølske, de kaldes Wolle Knøse, de hører nok egentlig til Lunden. Der skal sidde så stor en skat i, og det hedder: Der skal wæær så møj guld i Wol Knøøs, te di en gang skal Danmark udiøøs. jens mosen, ø."brønderslev.
Der har også været et lys at se på Nbrre-Havbros skalde, en hedebrink, især imod højtid, og a har gået efter det, men så såre a gjorde det, var det forbi. Folk har bildt mig ind, at der var noget kast ned i gamle dage, og det har ikke kunnet fundenes Igjen. povl thomsen oc ole ræk, havbro.
Kirken i Nordby skulde have været bygget ved Søby, men så blev sagerne flyttet op om natten på en banke, der kaldes Kirkespjaeld, og der blev den bygget. Vognene, som de kjørte materialierne op til kirken med, blev om natten sat hen i en række i Vogndalsrenden. hans farver, nordbv.
