Der skal have været en løngang fra en høj, der ligger vest for Ingstrup kirke, og ind under kirken. Den er vel fra munketiden. Man kan stå på højen og råbe hen til kirken, og så svarer det igjen, for det den løngang er der. niels kristian nielsen, KVORUP.
da.etk.DS_03_0_01013
For omtrent 25 år siden sad jeg en aften i min stue i Drceby, Kjerteminde, og strikkede. Pludselig hørte jeg, at der blev råbt lige bag ved mig: «Maren Kirstine! Maren Kirstine!* Jeg sprang forskrækket op, men der var ingen; jeg lukkede dSren op og så ud på vejen, men der var heller ingen. Et par dage efter får jeg at vide, at min broder, Peder Johansen...
Denne her gård lå forhen inde i byen (Hårup). Da kom manden hjem en aften, han havde været i Linå, og fortalte konen, at på vejen var der kommen noget til ham ude ved KjællingJwj og havde råbt, at han skulde sige Biddter, te Båldter var død. Så farer Buldter ud af arneskjodet og hen og ud af døren, idet han råber: Æ, er Båldter død, er Båldter død !"...
I dag skal I Fanden ta' mig høre en præst og ikke Pibeskid i Akkerup, sagde hr. Råben i Kjærte til menigheden på Hårby kirkegård, da han skulde præke for deres præst, hr. Eskild Lobedantz i Akkerup. H. Br.
Af vore forposter råbtes over til fjenderne i 1848: Wat wols du hæmm, Klåås? wols du witkoel hæmm? Der dyrkedes nemlig en masse hvidkål omkring ved Trenefloden. Peder A. Bjerregård. Brandstrup.
da.etk.JAH_05_0_00254
På Stævnhøj ved Skind bjerg råbtes granderne til stævne, og ved denne samledes de. Kl. Gjerding.
En gang var der kommen ild i et hus i Vilstrup. Der blev råbt om hjælp, og folk strømmede til for at slukke, men de kunde ikke få magt med ilden, der allerede havde omspændt det meste af taget. Da kom præsten til, han gik ganske rolig rundt om brandstedet én gang, og da han havde gjort det, var ilden standset. Chr. Nielsen, Jælling.
De begyndte at rende og råbe: »Tåning brænder.« Kræn Degn var den gang røgter i Havreballe. Så sagde han: »Stille lidt, stille lidt, dersom det ikke er kommen alt for vidt, så skal vi nok få det forbøjen. Så strøg han op i marken pà et højt sted, sådan at han kunde se derop, og så svingede han sin gamle hat tre gange over hans hoved. Det så folk, men...
En aften sad nogle få karle og spilledekort i et hus i Lisbjærg tæt ved kirken, det var noget, de var slemme til, og de sad der til langt ud på natten. Men som de sad, horte de én råbe: »Niels (sådan hed to af dem)!« Derover blev de meget rædde og lagde kortene fra sig. Ane N.
Før var der vægter på Gamle-Kjøgegdrd, og en gang da han havde råbt 1, gik han ud for at se til noget tøj, der lå på blegen, men da han kom nærmere, så han et sort dyr sidde på et stykke lærred,, og da han kom derhen, tog dyret fat på ham, kastede ham til jorden og krystede ham således, at han næppe kunde rejse sig. Siden råbte han aldrig mere ét. fr. l....
Ved de tre Gåseluner i Vildmosen har der gået en mand og råbt bestandig: "Red og ret skjel, femten favne tilbage." Han havde nemlig flyttet markskjellet femten favne ind på en anden mands mark. nik. chr.
Der er en jomfru indmuret på Lindenborg. Hun havde omgang med hunde. I et tårn, hvor hun blev sat ind, kan de høre det råbe til visse tider. Jens Mosen, Ø.- Br.
Da Vorherre var en lille dreng og lob om her nede som andre born, kun uden synd, vilde han en gang ind i et hus, men var for lille til at lukke doren op. Han råbte da : «Luk op!> men folkene, der nok hørte ham råbe, var for dovne til at ulejlige sig selv og sendte en lille spæd dreng hen at lukke op o. s. v. Jorgen Hansen.
Min bedstefader gik eu aften ved midnatstid hjem ad, da hørte han, vist i Malling bjærge, én råbe: "Mette, har du vandet varmt, og kniven bvas?" Det kan nok være, min bedstefader kom hjem i en fart. Lærer Frederiksen, Homå bede.
da.etk.DS_01_0_01297
Manden i en gård på Næsby mark hørte det råbe ude på marken: "Hør du, Klat, sig til din kat, at Knurremurre er død." Han fortalte det, da han kom hjem. "Hvad er.....," råbte katten og foer ud af døren og kom aldrig mere. Siden mærkede man ikke troldene der i gården. Chr. R.
Udenfor Ebberup by boede trolden og hans kone i et krat, under jorden. Der borte man ham altid, når det tordnede, råbe: "Lusse, kom hjem, det dundrer!* Ch. K.
Her brænder de blus både Voldborg og st. Hans aften, og så parres de. Her brændes blus for [Per Jensens] karl og [Jens Hansen]s pige, gid de må længe leve i velstand og glæde hundrefie år og dertil flere. Den, der kan råbe højest . . . Lærer Joh. Chr. Bendix, Terndrup.
I Brorstrup kom der også børn til skole, som ikke kjendte bogstaver. Så kom der en dreng fra Mejlby. Han kunde nok huske a og b, e og k. Så vilde jeg prøve med a igjen. Nå, Niels, hvad er det?" Nej, Niels han kløede sig: A kan ikke huske det". Så råber jeg noget højt: A!" Du må sku ikke råbe så højt æd mig, du ræder mig hen!" C. Brøgger, Ravnkilde.
