I en Dal vest for Borris Præstegård siges der at gå en Mand i et Halmknippe. En endnu levende Mand, der boer i Skjern, er en Aften kommen til ham og har sagt God-Aften, men hvad den sagde til ham, vilde han aldrig sige. Nok er det, da han kom hjem, var han syg og rejste sig ikke i flere Dage efter. Han lovede for, at han aldrig mere skulde tale til...
da.etk.DSnr_05_0_00246
Gjertrud Nielsens Moder Else Sørensdatter er født i Øghusene i Turup Sogn 1816 midt imellem Søby og Turup Sogne. Her i Nærheden lå en Gang en Gård, og Manden i den hentede en Gang Præsten, for at han skulde komme og berette Konen, men i Stedet for hende lagde de en So i Sengen. Da nu Præsten trådte hen til den, sank hele Gården, og på Pladsen blev et...
På Kolding Kirkegård findes et Gravminde over en, der hed Ravn. Det består af et opstående Jærnkors, og nede ved Foden af det er ligesom en Jærnkasse, det står i, men ved Siderne af denne sidste er som noget Tralværk med Åbninger ind i den. Når Børn gik forbi dette Gravminde, havde de altid en lille bitte Sten i Hånden at putte ind i Kassen, for det...
I en Gård i Helligsø havde de en Nisse, som var vant til at få Grød i Stalden hver Juleaften med en vældig Klump Smør i. En Aften narrede Pigen ham og puttede Smørret ned til Bunden. Nissen blev vred og slog de to bedste Køer ihjel i Stalden .... siden spiste han Grøden og kom til Smørret .... Ovre i Harsyssel stod to Køer akkurat lige sådan. Nu slæbte...
Min Moder fortalte efter hendes Mormoder, at hun en Aften gik hen ad Vejen efter Bunken i Saltum, og da så hun en Tue ude i Kjæret, der var belagt med ene klare Perler. Dem gik hun hen og tog nogle af og puttede i Lommen. Da hun kom hjem, sagde hun til Børnene: »Nu skal I komme hen til mig, her har a fundet sådan nogle skjønne Perler til jer.« Men da hun...
I en gård i Jelling var der også vanheld, de kunde således intet smør få, og deres øl blev surt. Så fik de fat i en klog mand. Han puttede ildtangen i ilden, så skulde den nok komme, der havde voldt det. Der kom også en kone og tog ildtangen ud. Et andet sted så de vedkommendes billede i en spand vand. Peder Kristensen, Skovdallunds mølle.
Efterhånden som man tager gjæslingerue ud af redeu første gang, puttes de igjennem et hul, som er i bagdelen mellem lårbenene på en heppe. Ræven tager dem da ikke, for de synes ham da så store som heste. Dette hul kunde man jo opbevare fra år til andet. Fra først af fik man det af en gammel hoppe, som dode eller blev skudt. I eu gård her i byen har man...
Når høgen er slem til at tage høns og duer, skal man stiltiende putte, dem i en sæk og veje dem. Derpå skrives nøjagtig, hvor meget de vejer, og da skal høg og glente ikke røre dem. a. l.
I en gård i Årestrup vilde deres kalve ikke leve, og så hentede de en heksemester vester fra, han hed Jern Ilder. Han skrev så mange sedler og puttede ind runden omkring. Så var der en revne i dørstolpen, og dér satte han også én ind. Siden, da det gav blæsevejr, var den lokkedes ud, og en tjenestedreng fik fat i den og læste: "Giv dine kalve både halm...
Der tjente en pige i Oammel-Mølle i Båsted, der hed Mette Dystrup, og hun var så ilde lidt af alle sine medtjenere. De snakkede sammen om, hvad de skulde gjøre for at få dem hævnet på hende, og en vaskerkono kjendte dem da det råd, at de skulde tage en blind kattekilling og putte baglænds gjennem hendes trøjeærme, så skulde hun blive lokket, inden år var...
I en gård var konen en heks. Så havde bryggerpigen lagt mærke til, at konen st. Hans aften satte sig på skrævs over rugen og sagde to ord, og så snart hun havde sagt dem, så fløj hun op gjennem skorstenen og var væk. Nu vilde pigeu prøve, om hun kunde ikke bære sig lige sådan ad, og derfor puttede huu sig inde i bryggerset st. Hans aften, før konen kom,...
Der var én, de kaldte ErikVillerup, han boede i Tillerup sådan kaldes nogle steder neden for Saltum og han var klog og havde Cyprianus. Der var bleven en plag henne for en mand i Salttim, og de kunde aldrig finde den nogen steder. Så skulde de hen og spørge Erik om det. »Hm«, siger han, »mit barn (det var altid hans mundheld), der går den henne i den...
Der var nu to karle, de tjente i Vestergård i Tolstrup, den ene var øgdreng, og den anden skulde være karl. Så var der en gi. kone, de kaldte Ma Vestergårds, hun var en streng kone og en heks, og hun gik igjen. De havde et kammer, karlen lå i, og der inde var en loftslem, den kunde de ikke lukke, for gi. Ma Vestergård, hun holdt den, og den skulde stå...
En præst i Ørding på Mors døde og blev begravet. Men nu blev der sådan surr på hans kammer om natten. Så fandt de i hans papirer, at han vilde ligge et andet sted, og de grov ham da op igjen og åbnede kisten, men fandt ham i den stilling, de havde lagt ham, med hænderne foldede over brystet. En karl tog hans præstekjole og puttede ind til ham, og det...
En karl i Hjermind, der hed Per Møller, lokkede hans halvsøster, der den gang tjente hos degnen, og så gik han bag efter hen og hængte sig. Nu søgte han søsteren og kom hver nat og lagde sig i sengen ved hende. Hun blev jo kjed af det og sagde, at nu skulde hun nok åbenbare, hvad de havde haft sammen, for at hun kunde få ro. Hun gjorde det også, og siden...
En mand, der boer her i byen og har mange børn, brugte, når nogen af hans egne børn havde brokskade, acgåud i skoven og kløve et slankt egetræ og putte barnet der igjennem. Der var flere træer i vor skov, der sådan var gjort ved, og a har seet et af dem. Der var bunden en klud midt om træet, og det var smurt ind i terpentin, for at det skulde gro sammen...
En datter, vi havde, var så dårlig som barn. Så fik vi det råd at putte hende gjennem et led tre gange. Derefter skulde vi så putte hende gjennem en torv, som bag efter skulde lægges ned igjen. Men det hjalp ikke. Endelig fik a at vide, at der var en hellig kilde på Viborg mark ude ved Jegstrup. Der vilde vi så prøve den. Det skulde nu være på Voldborg...
Jowwer er nogle bitte spøgelser, der har hoved i begge ender. Ja, det har de nu ikke, men enderne ligner hinanden meget. De kan hvæse lidt af arrigskab, og så kan de blæse edder fra dem ni kokketriu. Den edder, der kommer blæsende, er den værste. Der var en gang én ovre i Dunkjær i Vammen sogn. A så den i noget græs, der var slået. De gjorde kort proces...
Der har været en by vesten for Husby kirke, der hed Grim by. Der drev en gang en død mand ind for Husby strand, og den sugede al tid på sin tommelfinger, i hvor meget de tog den af, så puttede han den dog stadig i munden igjen. Så fik de ham da jordet i Husby kirkegård, men de måtte til at grave ham op igjen. De gik nemlig til præsten om det, og han...
En aften, da manden sov, kom nissen og puttede mandens ene strompe ind i den anden, og da han om morgenen stod op, så trak han begge stromper på én fod, da han jo ikke tænkte på, hvad nissen havde gjort. Men da sad nissen under bordet med et underlig fortrukkent ansigt og sagde i en tone, som om han havde ondt ved at bare sig for latter: «Hihihi! to...
