I vor nabogård var både mand og kone døve. En dag ser manden en fremmed kone. som skyldte ham penge, og han troede, hun kom med renterne. Så råber han ud i kjokkenet: Abelen (o: Abelone), sæt æ kande på, Søren kommer med æ renter! Da han nu kom ind. vilde han have henstand med dem. Så gik manden ud til hende og råbte: Abelen, tæj æ kande af, han hår...
Havet har gået ind ad Kalles Mærsk og op til Fil so. Der er klæg i Kalles Mærsk og har været eng. Hele fjorden har været eng helt ud til strømmmen. Der er to gårde i Henne, der kaldes Klovgård, og der skal have været som en slags havn eller indsejling. Gunde Gundesen og kone, Kjelst.
da.etk.JAH_05_0_00795
Der lægger så meget til her omme, at det forste min moder kom til dether sted, da var der kun en lille knold, hvor de slog en børren flæg, og nu er det halve af det land, der er blevet, delt imellem 60. De kunde ikke enes om at skifte det, og så tog Varde det halve af det.
Der har forhen sejlet skibe op til Varde, hvor der nu er eng. Men det lægger jo også til bestandig. Kvægflækningerne er hele sognets ejendom. De er i det sydøstre hjørne af Billum sogn. Det blev oprindelig delt i 60 lodder, så hver mand hk lige meget, enten han var husmand eller gårdmand, og da lejedes det hele stykke ud for 31/3 mark. Nu koster lejen...
De folk fra Børsmose holdt ved Lille-Jens høj, når de var til bryllupper, og fik dem der en lille skjænk og et stykke krims. Da Hans Tudal blev gift med min søster, var vi også oppe på Lille-Jens høj og fik en skjænk. Morsomt nok siger folk altid han til Lille-Jens høj. Gunde Gundesen, Kjelst.
På Højbjærg vesten for Kjelst er der en grav som et kryds, og der har æ hørrer holdt pintsegilde. De gik omkring og samlede mælk til gildet. Én, de kaldte BlindeKristian, spillede for dem, og de dandsede så rundt om det kors. Mette Nielsdatter, Kjelst.
Dove-Ole sagde, at hans kone skulde have bank, hun havde så godt af det. Gunde Gundesen, Kjelst.
Krims er store kager, 6 tommer lange og 4 tm. brede og næsten 1 tm. tykke. De er lavede af sure fløde ug smør og bygmel, lige meget fløde og smør. Det er af samme slags, som ellers kaldes knæpkage. Krims er det tidligere navn og brugtes blot vest for Varde. De bruger krims i Ogsby endnu og får egentlig ikke andet kage ved gilder. Gunde Gundesen, Kjelst.
En lille pige i Vester-Kjelst havde onde sår på æ hele krop. Det sad i én kage, og hendes moder skulde gnide på hende bestandig. Hun gik lidt i skole, men ikke ret meget. Det var strængt at se på hende, og hun dode Også af det. Gunde Gundesen. Kjelst.
Der var en forvalter Kvist på Hesselmed, der var så gruelig galsindet. Så var Søren Kjær fra Kjelst til hove en dag og stod og fyldte en mog vogn. Han var meget polisk, og da i det samme forvalteren kommer gående tæt forbi, terper han en grebfuld blod mog ned på mogvognen, så det strenter hen på ham og ytrer i det samme: "A er så ræd for Dem, som a er...
I de to nordre gårde, Tvillinggårdene, i Morton skulde de levere deres præstetiende i Tor up præstegård, men det vilde de ikke, og så målte de vejen op fra marken, hvor tienden skulde tages, og så hen ad Torup til. De begyndte ved Lille-Bavnehøj, og da de kom til en høj, som kaldes Skååuhøj nordvest for Farsø, så var der en mil, og der væltede de tienden...
Provst Sehested i Jandrup var her i gården at tage tiende ud, mens Niels Kristensen var her. Da siger manden: "Ja. I skal så mane og have noget af æ tredje kjærv". "Jeg skider i jer tredje kjærv!" svarede provsten. Mette Nielsdatter, Kjelst.
Gamle Ib, der tjente på Hesselmed i 70 år, var Først i møllen fot at hjælpe til der, men kunde ikke gjore noget ved det. Det eneste han kunde, det var at hente poser op, men det kunde han også gjøre til gavns. Når han blot havde båret dem ind, kunde han hente, hvad pose det skulde være, oppe i møllen i døde mørke. Så blev han sat til at harke (o: rive)...
Per Kjær var hjorde her i Kjclst i flere ar og blæste i en lud. Han begyndte ved Oster-Kjelst og blev ved at drive fårene helt om til Borg kjær, langs omkring med hedekanten. Mette Nielsdatter, Kjelst.
Den vinter a gik til præst, havde a sådan en tandpine, og så gik a til en gammel mand, der hed Lars Jensen. Han fulgte med mig ud til et bushjørne, hver der lå en stor sten, og der skulde a tage min hose af og stå på med den hare fod stiltiende, imens han satte sin finger ind ved den syge tand og læste lidt over deu. Så gik pinen væk, og a havde ikke...
Kigholm konen er klog 0g kan blandt andet kurere for tandpine. Hun bor i Ål sogn. En mand ber i Billum søgte hende, men blev lige godt ræd. Da han kom ind, stod der en dings på kakkelovnen som en slange, og den løb rundt. Men da så konen stillede sig hen for ved den, holdt den stille, og så gik tandpinen væk- Mette Nielsdatter, Kjelst.
Min moders moder plejede altid, når nogen havde drukket af det, hun gav dem, og hun ikke troede dem rigtig, at smide lidt af det, de levnede, på gulvet for at forebygge fortræd. Mette Nielsdatter, Kjelst.
Revsø-lwnen var meget klog. Der var bud fra Rømø ved hende, at de ikke kunde kjærne smør. Så gav hun dem en pakke, der skulde i kjærnen, og den måtte de jo ikke se til. Men en gammel kone her ovre i Kjelst præstegård kunde ikke stå imod og så til det. Der er nemlig ladeplads her, og Rømøboerne sejlede så her til og var der inde. Pakken indeholdt et...
I Billum boede en gammel kone, om hvem de sagde, at hnn kunde prikke i en sætte, og så kom mælken i den. Vi havde en provst Sehested, han sagde til hende, at hun kunde samle lige så meget smør som alle bykonerne. Hun svarede, at hun havde ikke andet, end hun havde med Gud og æren. Så siger han: "Det har jeg ikke sagt, at du ikke havde det med Gud og...
Da Niels Kjelst foer (til søs), havde hans fader to fede får, der lige var vaskede og skulde slagtes, men så blev de stjålne. Han skriver da til sønn3n om det, denne går ind til en klog mand i Hamborg, der kunde vise tyven igjen i et spejl, og han så manden trække med fårene og kunde kjende ham, detvar netop en mand i Børsmose, de kaldte Niels Fok. Så...
