Der gik stadig Rygter om, at der gik Spøgeri i Uggerby Kro. Det vilde min Fader nu ikke tro, han blev ved at sige nej til, hvad de fortalte, det paste ikke, og hvor mange der kom og fortalte, de havde hørt det den Nat og det den Nat. så blev han ved at sige: »Det passer int.« Nu fik de det sådan med Væggetøj der i Kroen, og Konen og Manden og Barnet de...
I Vinteren 1859 kom der en Aften en meget fin Kommode i Land, og den blev sat op til Strandvagten. Den var aldeles ubeskadiget, og Skufferne var låsede. Næste Dags Morgen var Skufferne opbrudt og uden noget Indhold. Nogle År efter så man, at en af Naboernes Døtre var klædt i noget grønt Silkestof og havde Tørklæder på Hovedet, som ikke var her fra...
En ung Pige, jeg har kjendt, havde en Aften været et Ærende i Rønninge, og det blev lidt sent for hende, inden hun kom tilbage igjen. Da hun nu gik hen ad Vejen, der førte over en Dalsænkning, som kaldes Højbro, og hvor Vandet danner Afløbet fra Rønninge Søgårds Sø, da syntes hun, idet hun var næsten kommen over Dalen, at der var sådan Puslen og Støj et...
Der ved Kastrup Dæmning er for mange År tilbage en Skrædder bleven slået ihjel. Det var en Pjaltkræmmer, der gjorde det, og han boede oppe på Grambyes Mark. En Aften han var i Gabøl, da var han inde ved en Kjøbmand for måske at gjøre en Handel, og der var Skrædderen også inde. Han fik så at se, te Skrædderen havde så mange Penge ved sig, han havde måske...
En mand fæstede en gang en hostpige, der fik den forretning at sætte det hostede korn i rad. Den første dag, hun var med i marken, bestilte hun ingen ting, men lå og solede sig så lang dagen var. Om aftenen, da de øvrige hostfolk forlod marken, vilde hun på ingen måde med. Før hun gik fra marken, skulde det hostede korn være sammensat, var hendes svar på...
A hentede en gaug Begen i Gislwn til et øg, der var sygt. Han gjorde nu hans krusifikser og kunster, og gav også øget noget ind: Dyvelsdræk, hørfrø og paradiskjærner, og så skrabte han på lidt arvet solv og kom i også. Da. han nu lidt etter solnedgang var færdig med det, skulde a jo til at kjøre ham hjem ad. A tager eu mogvogu og lægger en stor...
I Engesvang levede en gang en kone, som folk kaldte Mette Kovdrup. Hun var en rigtig skrap kjælling og søgte klammeri med enhver, hun kunde komme af sted med. Hun var næsten rasende, bandte, skjændte og vilde endog gjøre ondt, når hun så sit snit der til. Folk søgte derfor at undgå hende; men det var næsten en umulighed, ti når hun ikke kunde på andre...
Tæt ved Bjerre by i Udbynedre sogn ligger der en stor bakke, hvis sydostlige hjørne indtil for nogle år siden gik tæt ned til gårdene, og haverne lå op ad skråningen. Nu er der taget af det hjørne til vejgrus. For ved lag fyrretyve år siden, havde de en hund til Kristen Lavstens, der gik løs, og den sidste månedstid før jul gik han hver aften op på...
En pranger fra Holsten vilde op til Store - Mandags marked i Holstebro og handle, og han færdedes med mange betroede penge. Så overnattede han i Jersild i Avlum, og han havde loseret der tit og troede de mænd så godt. Der var 4 gårde i byen, og om morgenen vilde den ene mand med ham, og han gik med en ege plejlslagel i hånden. Det var noget tåget i...
På Randers slot boede et fruentimmer af adelig slægt, d 3r gik under navnet Bodil Stens, og hun havde en gård i Kovsted, der bærer navnet Stensgård. Den kvinde var ilde berygtet i et og alt. Så boede der samtidig på Dronningborg en Sprechelsen, der er bleven begravet i Borup kirke. Der fortælles, at når Bodil Stens havde haft hendes piger en tid lang og...
Jow, do æ sne joiv po et: har hastværk; slowwn: sagtne, de slowne mæ blæsten, også om pine; delken: skure, fordybning i gjenstande, kaldes også skrip; pejte: dunk, en donk sikåri; æwwl: soge trætte, ban æwle sæ enå po jæn, æwles å kjæwles; hjajj: et gammel udmagret og, også om personer, der ser forslidt og forasede ud, hærom hjajj ; skwajepøls laves af...
Et lejdebrev. Idet jeg meddeler et af Kristen Iglsøs lejdebreve i aftryk, forudskikker jeg en meget kortfattet meddelelse om manden, som er mig meddelt af én, der kjendte ham særdeles godt og i længere tid opholdt sig i samme sogn. Denne mand forer da ordet: Kristen Kristensen Iglsø lod sig til daglig brug kalde Kræn, og når man snakkede med ham om...
Der var én her i Øse, de kaldte æ gale Dreng eller æ kloge Dreng, han var nok et uægte Barn, og han fik Cyprianus af Jens Madsen i Oved. Den gamle Jens Madsen var så velhavende og sad ved en stor Gård og havde mange Penge ude på Rente. Så blev han syg og troede, han skulde dø. Da fik han Bud efter Pastor Håse, han skulde komme og berette ham. Han gjør...
da.etk.DSnr_06_0_00083
Der boede en Mand ude på Rubjærg Hede, der hed Rasmus, og det var en ualmindelig klog Mand. Der var kun det enlige Hus der ude den Gang. Han havde også Cyprianus, og der er mange, der mener, at jeg har den efter ham som eneste Arvetager. Han havde svær Omgang med de Underjordiske der på Egnen, og dem var der nok af. Så var der også en klog Kone der i...
Hans virkelige navn var der næsten ingen, der kjendte, han blev så godt som al tid kaldt Beggen, eller Beggen i Oislum, og under dette noget besynderlige navn var han i en vid kreds en bekjendt doktor, dyrlæge og heksemester. Han nød derfor en stor anseelse i sin hjemegn og blev søgt, så snart der var noget i vejen med husstanden eller...
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: Han har fire snese dalere, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
