A har tit drømt om noget, og bag efter kommer det til at passe. A kunde lige så tydelig se det, som det var ved hjemlys Dag. Ja, Manden han sidder og bekræfter det, så De kan nok skjønne, det passer, hvad a fortæller Dem. Men a har ikke sådan drømt i de sidste År, for nu bliver a jo ældre. Ja, det er nu ikke rart at tumle med sådant noget. A drømte, te...
Den gamle Søren Jessen boede i Lyngholm. Han havde mange Folk og der iblandt to Karle. Så en Løverdag Aften imellem Jul og Nytår så spørger de ham, om de måtte ikke gå ad By. »Kommer I i Aften igjen?« siger han. »Ja,« siger den ene Karl, »æ skal nok komme til Sengeaften,« men den anden Karl han siger: »Æ vilde gjærne blive henne i Morgen også, for æ har...
Ry møllerkone hængte sig inde i kakkelstuen - de gi. havde ikke anden storstue. Hun var ved at stryge tøj, da hun gjorde det. Pastor Wenzel kunde gå hjemme i sin stue og mærke det, og så sagde han til hans døtre: "Der kommer snart bud fra Ry mølle." Han blev buden til begravelsen, og lykkelige var de, at de havde ham med. Bæsterne havde ondt ved at slæbe...
En hestekjøbmand kommer til en kro ved Haderslev og beder om nattely. Han tager hans mantelsæk med ind i kammeret og får nøglen til døren og låser for den. Da han nu er kommen til sengs, og ligger og sover, kommer der tre kraftige sorte karle ind til ham, og de forlanger, at han skal levere hans penge fra sig. Ja, men han måtte vel få lov til at komme i...
Der er en gård i Rindum, der hedder Brændtoft. Så var det en vintermorgen sidst i forrige århundrede, at pigorne kommer ud at malke, og karlene at moge, og da er der deu nat falden sådan en masse sne. Som karlene så kommer ud med den forste kårfuld mog på møddingen, da rejser der sig to aldeles nogne mennesker op af staldmoddingen og lober deres vej. Der...
Der var en mand i Jævngyde, der hed Sorte-Bask, han var kusk for Slanter-Lavst. Så en aften kl. 10 omtrent, det var mørke og mulm, da kommer Slanter-Lavst og kalder på ham, efter at han var gået i hans seng. »Du skal rejse dig og tage det nye tøj og lægge på de nye heste og trække i dine nye klæder.« »Hvor Fanden i Helvede skal vi nu hen?« for han...
Landsdommer Hoffvk Silkeborg var sådan et grimt menneske. Hans tjener havde set noget med ham, som ikke måtte blive åbenbaret, og så kalder han ham ind og slår ham så næsteu ihjel. Tjeneren bliver så puttet i en sæk, og så bliver der én kjøbt til at putte ham i Remstrup å. På vejen bad han for sit liv og lovede, at han skulde rømme udenlands og aldrig...
Da Svenskerne kom til Mogenstrup, forlod beboerne deres gårde og flygtede ud i Rondesmose, vesten for byen. De boede så længe der ude, at flere af de Mogenstrup mæud blev født der ude. En mand, der boede i eu af de vesterste gårde man påpeger endnu, hvilken det varlistede sig en dag hjem og vilde hente en kage af dem, de havde skjult, inden de tog af...
Et sted på Fyen lå en høj, som var beboet af troldfolk. Manden mente imidlertid længe, at det kun var noget dumt snak, men besluttede sig dog til sidst til at undersøge det. En aften siger han derfor til konen: "I nat vil jeg ud til Troldhøj og se, om der virkelig er trolde der ude." Hans kone tiggede og bad ham om endelig at lade det være, troldene...
Niels Blankenhjærg, som a gik til præst med, han kom efter det ud at tjene til Vester-Vinkel i Hove. Om sommeren, det var besovejr, da heste der en sort ko, så snart solen skinto igjennem, og de andre fulgte efter, så drengen døjede ondt med det. Han skulde nu ligge nede ved åen og passe på høvderne, og der finder han et æg, som han tager og stikker i...
Der boede en kone i Hjorslcv, som de kaldte Kristiane Odense, fordi hun var født i Odense. Hun tjente en tid på Ørslevgærd, mons hun var pige, og hun var så umådelig dygtig en stuepige, når man skulde domme efter hendes egne ord, for når hun bar ud fra bordet, så kunde hun bære tolv dusin porcellænstallerkener, der var stablet oven på hverandre, og der...
Hads herreds mænd de havde nu ord for at være sådanne grove kroppe til at slås. De kommer fra Skanderborg en af deher fastelavns-torvedage, og da de kommer ud til Skanderup kirke, kommer de i mode med skytten fra slottet. Enten han var galsindet eller ovsindet, véd a ikke, og han kom ridende, som han var gal. Så råber de efter ham: Højj. mand med din...
Der rær én nede p§ Børdal, de kaldte ham Kræn Dal, og han havde en husholder, som han lokkede, og så gjorde hun barnemord, og det hk han hende til. Xu skulde de begge to have været i slaveriet, men hende betalte han for, og han lejede en anden til at være slave for sig, men han skulde alligevel i slavedragt hvert år på kongens fødselsdag. Så gjorde han...
Brændevinsmændene var jævnlig ude at tage tøj hos folk. En morgen tidlig tog de ud fra Vejle. Som de nu kommer igjennem en forte ved Assendrup, da ligger der én bag ved gjærdet og råber: Hold ved jere heste, karle, a vil give jer et æresskud. Dermed fyrer han og skyder hestene, så de lå døde begge to. Brændevinsmændene vendte nu tilbage og kom ikke ud...
Der kom en stoddermand ind i Randbøl kro, og han havde bundet det ene ben tilbage, så det forestillede, at han var en krøbling, endda han var en stor, stærk karl. Så havde han jo fået sig nogle skillinger tigget sammen og sad nu og drak en pægl brændevin der inde i kroen. I det samme, som han sidder der, kommer der en stude- eller hestekjøbmand derind,...
Der er en by i Gadbjærg, der hedder Tofthøj, og der havde de en byhyrde, der hed Kejj, han havde en hund med sig, og den fandt en gang en kat med penge i, den kom slæbende med den. Den, der havde tabt den, havde haft den bunden om livet. Så fortalte han hjemme, at han havde ligget og rodet i et dige, og der havde han fundet en potte med penge i, og sådan...
Når vi kjørte hø sammen med heste og stang, da kunde vandet skride forved stangen og forved den, der stod på stangen og holdt, for det trykkede så langt ned, at vandet kom op i høet. Ladefogden eller opsynsmanden sagde vel: "Ja, det kommer vist for vådt sammen," men det gik alligevel. Vi kunde kjøre hø ind, så vi kunde ikke gå tørskoet og læsse det. Vi...
I den tid, da bonderne skulde gjøre hoveri hos herremændene, skulde Timboerne i Tim sogn ved Ringkjøbing også gjore hovarbejde pá Timgård. Det gamle ord: alle kneb gjælder, og somme to gange, anvendte Timboerne overfor Timgårds fogeder, der stod med pisken over nakken på dem. Når de t. ex. var i engen og skulde bære ho i stak, og de så kunde se deres...
Lidt vesten for Hagenstrup mølle i nærheden af Busbjærg er en lavning, som kaldes Hjordesølen. Der havde en fæhjorde Kræn Bråd sit tilholdssted. De gamle snakkede meget om ham. Han havde hans tællehest dernede og sad og lavede mange ting: Halmkurve, riskurve, sædeløbe, melløbe, bikuber og fældinger. Disse sidste brugtes til et kreatur, der skulde have en...
En Kjobmand Holst fra Balling i Salling, der tillige var Møller og Vognmand (Fuurmand), var kj ørende til Ringkjøbing med Huder og Skind og Uld og andre Varer og skulde have Tobak med sig hjem igjen fra Hov Husteds Tobaksfabrik, der var den mest ansete i hele Jylland. På Tilbagevejen, som han var kj ørende over Hjelle Hede (Hjelm Hede) og var kommen...
