En kavbo støvede langs med havet for at strænde. Så fandt han et lig, der var opskyllet, og der var ikke andet på det, han kunde bruge, end et par lange søstøvler. Han rusker og rusker i dem. Den ene gik glat nok af, men den anden var tronnet ud og vilde ikke slippe benet. Endelig slipper det af, og så tager kan både støvle og ben med hjem og slænger det...
Der var en tyvebande i Dronninglund herred, som havde deres tilhold i et par huse i Stagsted mose (?) og blandt andet øvede deres røverier oppe i Allerup hakker og der gjemte deres tyvekoster. De kjørte omkring med vogne og stjal. Et sted kom de og røvede sengetojet, hvor en skrædder netop var at sy. Ean lå oppe i storstuen om natten, og da de nu rullede...
Der var en præst i Mov, som hed Ryge. Han havde en mand til at arbejde for sig, der hed Bodel, og han havde en gang taget en sæk korn og put ind i en brønge halm, som ban vilde tage med sig hjem. Men præsten mærkedeuråd og kom efter ham, da han kom ud af laden. Hau havde en anden gang taget æg og put inden for hans vest. Så vilde præsten have ham til at...
Vi havde en præst i-EVn'fcø i min faders ungdomstid, der hed Fenger. Nordost for, hvor præsten boede, på Højby fælled, huserede Djævelen, og så skulde præsten have ham put ned, for kreaturerne kunde ikke være der for ham. Han kom der ud en nat. Så kom de til at trædes. Djævelen sagde: »Kan du huske, du tog en firskillings kage fra en kurvemager? du er...
Æ bete kon noueren få gåri Mosbak i Øste-Brøjsle ær/ær i høw, di kalde Galebaki, å dize bløw tywen hongen å aje skit falk, næe di sku å-mæ lywe; å ne?e di så ha hongen dær en ti, så bløw di put nier i e hwål æ bete kon søjen å osten får i ej lawwning, di kalde Dammhåål. SJen omtrændt fæm hujer ål noueren å osten få dehæer Galebak dæe leger åse i høw, wi...
Lærer Henriksen i Stokkemarke var noget fordrukken, og han blev også omsider afsat. Den gamle Ole Hansen Kæp i Birket gik i skole til barn som dreng, og han har selv fortalt, hvordan det gik til en dag i skolen. Henriksens ænder havde deres plads i et hul inde i skolegangen, og da Ole Kæp kommer om morgenen og vil i skole, så fanger han andrikken og...
Mikkel Knot til Knolgård var til marked i Håndal (o: Havndal) med en vædder. Den var både vasket og gjort fin og var med lang tov, men han fik ham ikke solgt alligevel. Da markedet nu var forbi, gik han ind på gjæstgivergården og binder vædderen omme bag ved stalden. Der sad flere mænd der inde og drak, og de kom til at fortælle historier, og allesammen...
Bonde-Jens han boede ovre i Stilling og var ikke så lidt tosset. Der havde nogle givet ham en gammel fjol, og så gik han til alle gilder og spilte, men han kunde jo ikke spille. Folk havde spil af at sige til ham: Hor, Jens, a har bud til dig om, at du skulde komme der og derhen at spille*. Det. vathan glad ved, og så svarte han: Ja, da skal a dø å pin...
Der boede sådan et par sære folk ved Vorvadsbro en halv mil syd for Mos so, altså lige ved (luden å. De kunde have en hest og et par køei Der var kun to stuer, og i den første stod hesten og begge køerne. Hesten havde en dragkiste til krybbe. Manden hed Søren Fris, og han påstod, at en lille hund en gang havde frelst hans liv, derfor holdt han så meget...
Rakkerne vilde gjærne fange kattene og stege dem, for de kaldte dem husharer. Når en rakker blev for gammel til at folge med de andre, grov de et hul i jorden og put ham derned, gav ham en meldmad i hånden og dandsede så runden om hullet, idet de sagde: Hils fader Abraham fra mig-. Lange-Grete hørte med til det parti. Jens Kristian Svin og Abelone...
Vester i vor mose fandt vi en gang et lig i en øghud. Siden vore folk fik det kastet op, og de kom hjem om aftenen, fortalte de min fader det. Så kom han til at tænke på nogle ord, han havde hørt, og som han den gang ikke gav videre agt på. Der stod en dag to piger inde i vor stue og varmede sig ved vor kakkelovn. Det var Rakker Frederiks døtre. De stod...
Her i byen lod de en dreng gå lien og låne en tækkesaks. Mads Hansen, Farup.
Der stod en 1... i præstens port, den had sognefogden gjort. Den var gjort til at æde. så Jens Peder. Det passer bedst, så han æ Præst. Den er ikke ren, så han æ den (o: degn). Ja, så mænd, så han Niels Andersen. La mæ fo en under en sæt, så hun Mett. Den æ gjoer te mæ a mine, sa han æ lille båen te sine. Den æ fræ i fjor, så han Søren o æ nøj goer. Læ...
Der var en skolemester i Skals ved den tid, da jorderne blev udskiftede, og han hed Jens Eriksen. Han var god til at banke knægtene både sønder og sammen. En dag var der en pige, det tog fejl for, så det gik for hende der inde. Så skulde der en anden af sted efter skovl og lime, og han sagde til dem. at de skulde passe på at få det med, for det var gjæve...
Det er mig fortalt, at en stor del af de Borup gårdes stuehuse var forhen helt sammenbyggede, så at er. kunde gå gjennem alle de folks stuehus fra den ene ende til den anden. Det lå i et eneste langt hus. En gang blev Dorup omringet og overfalden af en skare Tattere, der kom ude vesterfra. Det var i den tid af sommeren, da alle hele mandfolkene var i...
Der var Spøgeri i Skallerup Præstegård. Vi havde en Karl, der forud havde tjent i Præstegården som Kusk, og han fortalte, at når nu Karlene lå i deres Kammer om Natten i den østre Længe, så kunde de næsten hver eneste Nat høre sådan et Spektakel på Loftet, det var, som de kunde måle Korn op og smide med Skjæppen, så de turde ikke ligge der, undtagen de...
For en hundrede År siden boede der i Søballe i Venge Sogn i den yderste Gård mod Vest en Mand, som kaldtes Jens Gåsholm. Det var en høj, stærktbygget Mand, og han var meget stærk. Han var også god til at slås og havde stor Lyst til Slagsmål. Ved alle de Gilder, han var med til, yndede han at få Gjæsterne drukket godt til, så det kunde ende med Slagsmål....
Ved Siden af Vejen, der går fra Virklund og omad Bødebæk til By, er der et Hul, som kaldes det døde Hul. Her er en Kone med sine to Børn bleven slået ihjel og put ned. Det blev ikke opdaget, hvem der havde gjort det. Men da så Morderen en Tid efter blev greben og overbevist om en anden Forbrydelse, så blev han dømt til at skulle i Viborg Tugthus. Da han...
For en bundrede År siden boede der i Søballe i Venge Sogn i den yderste Gård mod Vest en Mand, som kaldtes Jens Gåsholm. Det var en høj, stærkt bygget Mand, og han var meget stærk. Han var også god til at slås og havde stor Lyst til Slagsmål. Ved alle de Gilder, han var med til, yndede han at få Gjæsterne drukket godt til, så det kunde ende med Slagsmål....
Der var en Præst her i Mosbjærg en Gang, de kaldte Hr. Laust, ham fortælles der mange Sagn om, for han skulde være klog. Han vilde altid gå ud om Natten, og det lid hans Kone ikke. Så havde hun fået Karlen til en Aften at gå ud og kyvse ham. Men han var nu ikke så nem at kyvse. Han talte Karlen til: Dersom han var et Menneske, så skulde han tale, men...
