Der har været et slot i Nygårds skov, og brønden er der endnu, men ellers er det overgroet med skov. Der boede en sysselkonge, de kaldte Bjørn, og ban bavde en mølle der nede ved enden af Ravn sø, der bed Bjens (o: Bjørns) mølle. Der er endnu et sted, der kaldes Bjens møllevad. Stykker af møllesten og pæle af møllen er tit gravet op, og da åen blev...
Biskop Bloch var i visitats i Hjermind. Præstens kone var med ham ude i haven for at vise ham den, og der var en hel del god frugt, som han gik og plukkede af og puttede i lommen. Da han så kom ind i gangen, sagde præsten: Vil De ikke have Deres chenille af? Jo tak. Men hvad er det. Her er jo en hel del æbler, det må være en foræring fra min kone....
Søren i Skjørping kom op til præsten med et barn og skulde have døbt. Det plejede nu at ske hvert år, og præstekonen holdt dem da gjærne over dåben. Sådan skulde det nu også være denne gang. Da det hele nu var ordnet der inde, så siger præsten: Men hvor har I barnet, Søren. A lagde ham tide i gangen. Fruen gik da ud og vilde hente barnet, men der...
Der var en vinter en svær havis med megen sne. En sælhund var sa kommen op på isen, og da den la på skinns {>: skrå), ble? sælhunden ved at arbejde sig frem hele vejen, til den kom til et skorstonshul osten i byen syd for præstegården. Der put den sig ned. Da konen kom udi soelset. lå dyret der og arbejdede. Hun råbte på folkene, og de fik det slået...
Indtil for henved en snes år siden avlede folk endnu meget hør og lavede selv deres herred og stribtow (b: halvuldne kjoletøjer for kvindedragter), men fik det vævet hos en væver. Min fader var skagemand og havde en skagemaskine, og han tjente meget om vinteren ved at skage folks hør. Han fik tre mark om dagen og kosten, og fire mark, når han tog hørren...
Der er en Mark i Hejls, hvor det spøger, og det kommer af, at en Mand en Gang har tilranet sig den Mark ved en falsk Ed. Marken var den Gang bevogset med Skov, og han skulde påvise Grændseskjellet imellem sig og sin Nabo. Men da han er kommen ud på Marken, som de stredes om, svor han på, at nu stod han under sit eget Løv og på sin egen Jord, og Skoven...
Da Kristen Mortensen var et Par År, led han af et Broktilfælde. Hans Fader Morten Eskild boede på Båstlund Mark, og så gik han med ham op i Gjødsbøl Skov og kløv der en ung Eg, og så put han Drengen der igjennem. Morten Eskild troede da, det hjalp, for Drengen gik ikke med Bind længere end til, han var fjorten År, og da mente han, Træet måtte være groet...
Svagelige Børn her i Byen (der endnu boer her i Byen som vogsne Folk) har været underkastet en Kur på Dal Kirkegård. Der blev stillet nogle Vidjebøjler på Kors, og dem blev Barnet puttet igjennem. Dernæst blev der bundet Muld fra en nykastet Grav på det. Lærer Sjælland, Dal. Dal S., Fieskum H.
Den Bygmester, der byggede den store Lade ved Fovsletgård, han var så dygtig, at han kunde regne ud, hvor mange Nagler, der skulde til, den Gang han skulde til at hugge Laden. Den Gang, han så havde fået Naglerne lavede, var der en Jomfru, der put én for ham, og så vantedes den, da de skulde til at rejse Laden. Han tog så et Stykke Lærred, da de havde...
På Kolding Kirkegård findes et Gravminde over en, der hed Ravn. Det består af et opstående Jærnkors, og nede ved Foden af det er ligesom en Jærnkasse, det står i, men ved Siderne af denne sidste er som noget Tralværk med Åbninger ind i den. Når Børn gik forbi dette Gravminde, havde de altid en lille bitte Sten i Hånden at putte ind i Kassen, for det...
En Gang havde jeg været i Hobro og vilde gå hjem fra Arden Station. Det var en Sommeraften og i sildig Mørkningen. Da jeg så kommer til Marielund, vil jeg gå der igjennem. Så kommer jeg jo til det gamle Led, og der står et gammelt Piletræ med lidt Buskads ved Roden. Det var blikstille, men så bliver der sådan Puslen ved Roden af det Træ, og jeg så to...
Henne i Randrup kjær har det også klaget sig i juletiden, a har hørt det nødskrig. Der ligger et hus lige overfor, og manden sætter somme tider over åen. Han har tit løbet efter det, for han har troet, det var et menneske, der var i livsfare. Det rygtedes, at det var en pige, der havde ombragt et levende barn og så puttet det ned i vældgungerne. Det var...
Mod skjæver er det godt at blive puttet gjennem et træ, der nede ved roden spalter sig, men vokser sammen lidt køjere oppe, sådan at der danner sig en åbning i stammen. Det skeer tre gange, og hver gang bedes fadervor. Jørg. H.
Et fruentimmer, der hed Foogen, vilde gå i besøgelse fra Glistrupgård og ud til en gård vesten for Bys ende ved Putflod, men på tilbagevejen frøs hun ihjel om natten i snefog og uvejr, og de fandt hende siddende død på en sten. Greve-Søren, Nordby.
da.etk.DS_04_0_01228
A tjente i Lundenæs og var nede i Albæk mølle en aften at spille kort med karlene. Da de tre af os gik hjemad, så a en skikkelse, der kom gående neden for diget. Så siger a til ham, der gik æfor: »Se, der kommer et menneske,« og lige i det samme svandt det væk. Vi gik nu alle op på diget og så efter, om den ikke havde put sig, men så ingenting til. Da vi...
Dernæst kommer søsteren Ane Jensdatter, der er fodt den 12. maj 1830 i Sonderbjærg, Gjellerup sogn. Hun har altid været hjemme hos forældrene og blev ved dem, til de blev puttet ned i kirkegården, og så beholdt hun stedet efter dem. Den 6. juni 1856 blev hun gift med Kristen Svendsen, og de fik da et lille sted i Lund huse nord for byen. Han døde for 4...
Frederik Glarmester havde først været gårdmand i Ørting, men så kom han i proces med hans nabo, vandt sagen men gik fra gården og tjente så flere steder. Først havde han tjent på Gyllingnæs. Nu havde han fået skyld for, han kunde vise igjen, og han havde en heksehammer og et søm til at slå tyves øjne ud med. Så blev der et stykke lærred henne for én af...
Fra Gånsager. Jannik de er en mærkle mand, Hans Jessen han serrer så gåt i stand, Pær Arresen han sier: Put put put! Anders Truelsen han sier: Kom herut. Hans Lavesen mæ hans lange ben, han gjør Simon barre mild å vre, æ smej mæ hans snur sild (buk. bejer?), Jes Klavsens bovs di hæænd så sidt, de kom å, han tov sæ en pons få tit. M. J. Skov,...
Pastor Lassen sagde til konfirmanterne: Nå, børn, hvad siger I om aftenen, når I lægger jer? Ja, vi siger: Nu lægger vi os i Jøsse navn. Nej, sådan skal I ikke sige, I skal sige: Nu lægger a mig Fanden tærske mig i mit lejj, nu skal Fanden vær' af mig at fejj. Når han kom til kirken og kom ind, løb han op imellem stolene og slog hælene bag op i...
Min fader var nok den. der skulde undersøge en ting, når han fandt noget mærkværdigt ved den. En aften han var ude i marken at flytte hans heste, horte han en skrigen og jamren på Hartip gade. Den gang lå nemlig byen samlet. Så går han ind til gaden og vil have gjort sig begribelig, hvad det var. Da svarer det og siger: Er det dig, Hans? Ja. Ja,...
