Min Moder boede her i Pilemark, og min Fader var udkommanderet til Krigstjeneste. Min Bedstefader var da hjemme i Gården, og min Bedstemoder har fortalt mig, at der en Nat kom tre Mand vist Engelskmænd ind i Gården og vilde ind. De stod og jog Sablerne ind i Døren, og så rejste den gamle Mand sig og gik ud til dem. De vilde have ham til at vise dem...
Nede i Slotsgården i Silkeborg lod en Pige et Barn falde ud af et Vindue, og til Straf for det, så blev hun put i en Pigtønde, og der blev spændt et Par Heste for, og så løb de med hende. De løb så om til Sejs med hende, og deraf fik den Egn det Navn, for Pigen sagde, da de kom derom: »Å, det er da sej.« Linå S., Gjern H. Lavrids Madsen, Logager.
Der var en mand i Årestrup. han havde hverken lykke eller held i hans nøds, og så fik han det råd at tage et levende kreatur og kaste ned der. Det skete så. Alle benene blev bundne sammen på det bedste kreatur, han havde, og et hul blev lavet inde i kohuset, hvor kreaturet så blev put levende ned. Bodil Thomasdatter. Ellidshøj.
Vorter. Små stykker speget flæsk, klemt på vorterne, én på hver, bundne sammen og så puttet ind i et dige, skal nok hjælpe. E. T. K.
Vejen fra Mariager til Randers går et stykke ikke langt fra Mariager gjennem noget skov, og der bar de måttet bugge et stort stykke op for røveris skyld. Der er en bitte mose tæt ved vejen, hvor de bar fundet 2, 3 benrade, og det var jo nogle, roverne bavde slået ibjel og så put derned, det kunde de så nemt, for det stedet var så nær ved. Men da skoven...
I min moders barndom blev der funden en pige i en skindsæk i Knoldemose mellem Vorde og Fiskbæk. Man siger, at en mand i Løgstrup, der havde besovet hans pige, for at skjule det havde slået hende ihjel og så puttet hende i sækken og båret hende derud. Jens Johansen, Hjarbæk.
På et sted på Øster-Herborg mark, hvor landevejen er lagt over et stort kildevæld, går der en benrad. Det siges at være en karl, som er bleven ihjelslået, da landevejen blev lagt, og som blev puttet ned i dæmningen over vældet. p. k. madsen.
De yler, no ær ed da en fåle vel, siger man, nar luften er lummerhed og stille, som forud for et tordenvejr. En oeel kaldes en kortvarig, stærk regnbyge, og bygevejr kaldes æælvejr. Om hønsene i fældetiden siges, at de går i haren. Men har nogen været rigtig vred og hidsig og brugt store ord, har jeg tit hørt sige om ham: A, han slåe sæ wal i...
En mand så en flok gjæs i hans kom. Nå, dot er jer, I tyve! sagde han. Nej, vi er ikke tyve, så skuld' vi a wåt lisse manne te å halt så manne te å en gås å en gasse å en hal? Syv. Karen M. Rasmussen
Ærbødigst vi takke for gaven, I gav, den tager vi alle med glæde, og skjænker os noget af hjærtet så brav af flasken, som her er til stede. Nu vil vi omvende og sige farvel, farrel og hurra vil vi sige. K. M. R.
Sidder uglen og tuder på taget, vil der snart blive et lig i huset, K. M. Rasmussen, T. Kr., Rønslunde.
Mange holder ikke af ved en begravelse at sidde ved siden af ham, der kjorer ligvognen. En mand, der så en frugtsommelig kvinde sidde der, udbrjd: Den plads skulde hun ellers ikke have k&ft, og en anden, der er dårlig til gangs og derfor tit har taget til takke med den plads, får så mange skjænd for det af hans kone og døtre. K. M. R.
At drømme om en opredt seng betyder en god ven. K. M. Rasmussen.
Det er også godt at drømme om lynild, når man ser den i ovn eller ildsted; derimod betyder det trætte og fortræd, når man ser den som ildlys. K. M. E.
Det er godt at drømme om lueild, når det ikke er ild i huset. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01435
At græde i Bøvse betyder noget godt. men at le det modsatte. K. M. R.
At drømme om børn er godt. K. M. 11.
da.etk.JAT_03_0_01392
Når en meldmad falder ned på den usmurte side, får vi godt vejr næste dag, på smørsiden det modsatte. Karen Marie Rasmussen. Regn.
Når der kommer fremmede om mandagen, kommer der fremmede hele ugen med på slæben. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01161
