31,089 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: put Place of Narration: Fovlum Himmerland
Min kone er fodt i den største gård i Alstrup, og hun har endda stået i laden og torsken. Nu er hun 74 år og er en rask kone endnu. Nu om stunder bliver de for kjælent opdragede. Kristen Jensen, Føvlum.
Der var en kvinde af natmandsfolkene, der gjorde barsel her nede i Stistrup, og en halv time efter at hun havde fået barnet, var hun ude ved kjelden efter vand. Manden i gården gik der ude, og så råbte hun hen til ham: “Køt I, a brøølt?” Det gyste ordentlig i folkene, da de hørte det. Kristen Jensen, Fovlum.
da.etk.JAH_05_0_00562
De Havboer nede fra Harboore lå og var fiskere her i Lovens Bredning, for den gang var der aldrig en eneste fisker her i egnen. De kom alførst i maj og fiskede nætterne ud. Så blev de ved til Bartholomæi dag og tog da hjem. De lå altid ude i folks lader og sov. og der var slået et par fjæls brædder op til dem. De havde sådan tro om nisser og var så bange...
da.etk.JAH_05_0_00105
Om vinteren kjorte de ud i heden med nogle træharver for at harve nogle lyngbuske op af sneen, at fårene kunde komme til at gå og gnave i. De gik i bare fødder i marts måned og harvede havreland. Moget blev sat ud i roger. og sá tik de det ikke spredt ret. Det blev hyllet med furerne, og sá var der så meget græs på de rogesteder, te det var...
da.etk.JAH_01_0_00121
Der var en bitte pige, der gik til præsten som andre. Hun havde lært noget, der var skidt, og det fortalte hun de andre piger. De sagde det så til præsten, og han kaldte hende ind og hørte hende ud om det. Så satte hun to pregler i bjælken o. s. v. — Ja, blev hun nu ved længere, så døde koen. »Det kan være det samme, lad den så dø.« — »Ja, nu døer hun...
da.etk.DS_07_0_00575
A er født i Lundgård i Alstrup. Dér havde vi iblandt andre en mageløs god ko til at malke. Men med ét blev hun så underlig og stod og hængte med hovedet ned i jorden, og mælk var der ikke af. De kunde ikke begribe, hvordan det kunde være. De havde et karlekammer med væg lige op imod nødset, og dér inde lå en dreng, som hørte, det malkede der inde om...
da.etk.DS_07_0_00573
A bar været fisker på Salling-siden ved Hvalpsund i 7 Ar. Oppe på liden op for Mogenstrup så vi så mange gange noget som en flammende ild, der blamrede, og når den viste sig, vilde der komme storm. Men nu har vi ikke set den i mange år. A har spurgt andre, om de ser det, men de siger, at nu er det der aldrig. Vi kaldte det Klovnborg-kjællingen, og de...
Det at blive joweblæst kan ikke lade sig læge. Der skulde være jower i det kjær, vi havde ved Lundgård. Vore folk fortalte, at det var så grusseligt at blive joweblæst, og vi knægte skulde passe noje på. Når vi var i det kjær, skulde vi blive både i hoser og træsko, og det var for de dyrs skyld, ellers trak vi jo af det. A har set dem. Det var nogne...
da.etk.DS_02_E_00192
Denher gamle Per Kaidal, han drømte, te han skulde gå op til Lodhøj pa hans egen mark, for der var så og så mange penge i den høj. Han gik også derop, for han var ikke bange og var en gammel klog mand, og det var jo om natten. Den gang han kommer derop, da lå der en stor lådden hund på højen. Så trak han af hans trøje og tog hunden og lagde på den, og så...
da.etk.DS_01_0_01260
Dværgene forbyttede et barn i Alstrup. Konen kunde jo godt forstå, det var ikke hendes eget. Bjærgkonen kom jo med deres igjen, da de var så slemme ved hendes, men det blev alligevel ikke ret til menneske mere, det var forhandlet (forhutlet), det, de fik tilbage igjen. Kristen Jensen, Fovlum.
da.etk.DS_01_0_01037
Manden i Kaidal, Per Kaidal, han gik og plovede, og så kom der et bitte korn dværg-kvindemenneske til og bad ham, om han ikke vilde lægge de furer tilbage igjen, han nu sidst havde pløjet, for hun kunde ikke komme til Osterbæk efter vand til hendes børn. Det sagde han ja til og gjorde det også. Om natten gik deres ildklemme i kjokkenet i Kaidal lige så...
I Alstmp lide var der så meget bjærgfolk. De sad ude på liden så mange bitte bitte mennesker og sad og loskede dem. Det sagde min moder, hun så. De havde tit så meget ude på liden, der kunde skjønne (skinne) og glimre, og det så hjorderne, når de gik nede i kjæret. Men når de så lob efter det, var det væk. Det var jo om dagen. En dag kom der en mand og...
da.etk.DS_01_0_00426
En dag var manden i Kaidal til mølle. Da han nu kjorer hjem fra møllen, så kommer der en rost og siger, om han ikke vilde hilsen Atis, te Watis var død. Det vidste han jo ikke, hvad var. Da han kommer hjem, går han ud i kjøkkenet til konen, der var ved at lave aftensmad, og han fortæller hende det. Da tog det på inde i ovnen og'klagede sig: "A, er Watis...
I ældre tid såede de byg æpå græs, for de havde ikke foder. Altså er meningen den, at hæsterne gik ude. Sà skulde de have for byglandsploven, og en kone i Alstrup, som den gang var en tos, hun skulde gå ned til kreaturerne i kjæret efter bæsterne, som også gik der nede. Da ser hun, der kommer en bitte ussel én og sætter ud til fjorden. Det var da et...
da.etk.DS_01_0_00221
Man må ikke lægge gamle folk og børn sammen i sengen; ti de gamle trækker en del af de unges livskræfter fra hornene og meddeler hornene af deres gamle kræfter. A. E J.
da.etk.JAT_03_0_00825
Et drengebarn må aldrig holde, når én vinder garn, for så kan drengen ikke tåle at sejle. L. Fr.
da.etk.JAT_03_0_00824
Gjæslinger skulde, så snart de kom af skallen, puttes gjennem en øgpudc eller gjennem et skagleøje, så kunde ræven ikke tage dem. Lise Vinter put Den gjennem et par karlbnkser, og når det var gjort, synede de for ræven som en hest. Marie Jensdatter, Jerup hede.
da.etk.JAT_01_0_01170
A gik og passede Høvderne ved Møgelgårdsbakken i Udby. Da kom der en bitte Dreng ud af Bakken og rædd mine Høvder, så de løb af Sted som løbske Bæster. Derefter gav han et bitte Skvalder og sagde: »Håhåhå!« og så put han sig igjen ind i Højen. A så ham ikke svar længe, men han fik da det Spil gjort. Mariane Olesdatter, Tårup.
da.etk.DSnr_01_0_00876
På Skindbjærg bakker på junker Mortens mark i Oster-Hassing er der mange, der har set lys til en tid. Det kommer af, at en pige er bleven henrettet og begravet ost for Hassing kirkegård. Men da præsten fik det at vide, fik han hendes hoved puttet ned på kirkegården, og Ira den tid holdt lyset op at brænde. Nik. Christensen.
da.etk.DS_02_J_00177
Min kones broder henne i Serup så en knægt henne ved en høj. "Ja, a kan nok se dig!" råber han, men da han kom derhen, så havde bjærgdrengen put sig ned i højen. Peder Hansen.
da.etk.DS_01_0_00205