Der var en mand i Årestrup. han havde hverken lykke eller held i hans nøds, og så fik han det råd at tage et levende kreatur og kaste ned der. Det skete så. Alle benene blev bundne sammen på det bedste kreatur, han havde, og et hul blev lavet inde i kohuset, hvor kreaturet så blev put levende ned. Bodil Thomasdatter. Ellidshøj.
Vorter. Små stykker speget flæsk, klemt på vorterne, én på hver, bundne sammen og så puttet ind i et dige, skal nok hjælpe. E. T. K.
Vejen fra Mariager til Randers går et stykke ikke langt fra Mariager gjennem noget skov, og der bar de måttet bugge et stort stykke op for røveris skyld. Der er en bitte mose tæt ved vejen, hvor de bar fundet 2, 3 benrade, og det var jo nogle, roverne bavde slået ibjel og så put derned, det kunde de så nemt, for det stedet var så nær ved. Men da skoven...
I min moders barndom blev der funden en pige i en skindsæk i Knoldemose mellem Vorde og Fiskbæk. Man siger, at en mand i Løgstrup, der havde besovet hans pige, for at skjule det havde slået hende ihjel og så puttet hende i sækken og båret hende derud. Jens Johansen, Hjarbæk.
På et sted på Øster-Herborg mark, hvor landevejen er lagt over et stort kildevæld, går der en benrad. Det siges at være en karl, som er bleven ihjelslået, da landevejen blev lagt, og som blev puttet ned i dæmningen over vældet. p. k. madsen.
Biskop Bloch var i visitats i Hjermind. Præstens kone var med ham ude i haven for at vise ham den, og der var en hel del god frugt, som han gik og plukkede af og puttede i lommen. Da han så kom ind i gangen, sagde præsten: Vil De ikke have Deres chenille af? Jo tak. Men hvad er det. Her er jo en hel del æbler, det må være en foræring fra min kone....
Søren i Skjørping kom op til præsten med et barn og skulde have døbt. Det plejede nu at ske hvert år, og præstekonen holdt dem da gjærne over dåben. Sådan skulde det nu også være denne gang. Da det hele nu var ordnet der inde, så siger præsten: Men hvor har I barnet, Søren. A lagde ham tide i gangen. Fruen gik da ud og vilde hente barnet, men der...
Der var en vinter en svær havis med megen sne. En sælhund var sa kommen op på isen, og da den la på skinns {>: skrå), ble? sælhunden ved at arbejde sig frem hele vejen, til den kom til et skorstonshul osten i byen syd for præstegården. Der put den sig ned. Da konen kom udi soelset. lå dyret der og arbejdede. Hun råbte på folkene, og de fik det slået...
Indtil for henved en snes år siden avlede folk endnu meget hør og lavede selv deres herred og stribtow (b: halvuldne kjoletøjer for kvindedragter), men fik det vævet hos en væver. Min fader var skagemand og havde en skagemaskine, og han tjente meget om vinteren ved at skage folks hør. Han fik tre mark om dagen og kosten, og fire mark, når han tog hørren...
Der er en Mark i Hejls, hvor det spøger, og det kommer af, at en Mand en Gang har tilranet sig den Mark ved en falsk Ed. Marken var den Gang bevogset med Skov, og han skulde påvise Grændseskjellet imellem sig og sin Nabo. Men da han er kommen ud på Marken, som de stredes om, svor han på, at nu stod han under sit eget Løv og på sin egen Jord, og Skoven...
Da Kristen Mortensen var et Par År, led han af et Broktilfælde. Hans Fader Morten Eskild boede på Båstlund Mark, og så gik han med ham op i Gjødsbøl Skov og kløv der en ung Eg, og så put han Drengen der igjennem. Morten Eskild troede da, det hjalp, for Drengen gik ikke med Bind længere end til, han var fjorten År, og da mente han, Træet måtte være groet...
Svagelige Børn her i Byen (der endnu boer her i Byen som vogsne Folk) har været underkastet en Kur på Dal Kirkegård. Der blev stillet nogle Vidjebøjler på Kors, og dem blev Barnet puttet igjennem. Dernæst blev der bundet Muld fra en nykastet Grav på det. Lærer Sjælland, Dal. Dal S., Fieskum H.
Den Bygmester, der byggede den store Lade ved Fovsletgård, han var så dygtig, at han kunde regne ud, hvor mange Nagler, der skulde til, den Gang han skulde til at hugge Laden. Den Gang, han så havde fået Naglerne lavede, var der en Jomfru, der put én for ham, og så vantedes den, da de skulde til at rejse Laden. Han tog så et Stykke Lærred, da de havde...
På Kolding Kirkegård findes et Gravminde over en, der hed Ravn. Det består af et opstående Jærnkors, og nede ved Foden af det er ligesom en Jærnkasse, det står i, men ved Siderne af denne sidste er som noget Tralværk med Åbninger ind i den. Når Børn gik forbi dette Gravminde, havde de altid en lille bitte Sten i Hånden at putte ind i Kassen, for det...
En Gang havde jeg været i Hobro og vilde gå hjem fra Arden Station. Det var en Sommeraften og i sildig Mørkningen. Da jeg så kommer til Marielund, vil jeg gå der igjennem. Så kommer jeg jo til det gamle Led, og der står et gammelt Piletræ med lidt Buskads ved Roden. Det var blikstille, men så bliver der sådan Puslen ved Roden af det Træ, og jeg så to...
Henne i Randrup kjær har det også klaget sig i juletiden, a har hørt det nødskrig. Der ligger et hus lige overfor, og manden sætter somme tider over åen. Han har tit løbet efter det, for han har troet, det var et menneske, der var i livsfare. Det rygtedes, at det var en pige, der havde ombragt et levende barn og så puttet det ned i vældgungerne. Det var...
Mod skjæver er det godt at blive puttet gjennem et træ, der nede ved roden spalter sig, men vokser sammen lidt køjere oppe, sådan at der danner sig en åbning i stammen. Det skeer tre gange, og hver gang bedes fadervor. Jørg. H.
Et fruentimmer, der hed Foogen, vilde gå i besøgelse fra Glistrupgård og ud til en gård vesten for Bys ende ved Putflod, men på tilbagevejen frøs hun ihjel om natten i snefog og uvejr, og de fandt hende siddende død på en sten. Greve-Søren, Nordby.
da.etk.DS_04_0_01228
A tjente i Lundenæs og var nede i Albæk mølle en aften at spille kort med karlene. Da de tre af os gik hjemad, så a en skikkelse, der kom gående neden for diget. Så siger a til ham, der gik æfor: »Se, der kommer et menneske,« og lige i det samme svandt det væk. Vi gik nu alle op på diget og så efter, om den ikke havde put sig, men så ingenting til. Da vi...
Dernæst kommer søsteren Ane Jensdatter, der er fodt den 12. maj 1830 i Sonderbjærg, Gjellerup sogn. Hun har altid været hjemme hos forældrene og blev ved dem, til de blev puttet ned i kirkegården, og så beholdt hun stedet efter dem. Den 6. juni 1856 blev hun gift med Kristen Svendsen, og de fik da et lille sted i Lund huse nord for byen. Han døde for 4...
