Der var en Forvalter i Baggesvogn, Kræn Stokholm, som var ikke så helt ærlig. Der var en hel Del Penge sat ud til de fattige, og Renterne af dem skulde deles ud til dem. Sådan skulde hver i Hospitalet i Sindal have 10 Daler årlig; men det gik rent ud, så de fik ingen. Så døde en Prokurator i Hjørring, de kaldte Vesterby, og da de fik fat i hans Papirer,...
Der fortælles at en kræmmer er bleven slået ihjel og gravet ned i Kræmmerdal her norden for Nørgård. Det fortalte Gal-Thomas mig Dorte Lavstæatter, Hesselbakken.
da.etk.JAT_05_0_00263
Mig og Jens Kristian i Skårup mølle vi var præstebørn sammen, og så kom a en gang hen og vilde se til dem, men da var hans kone dod. Så sidder han og græder. Hvad græder du for? siger a. Ja, hun var jo syg længe, og vi blev retten lysten i både to, te hun kunde slippe, for vi holdt just ikke så meget af hinanden. Men nu er a kjed af det, og nu længes...
Mads Hesselbakke han hørte tit, når han gik nede i Engene og flyt Øgene, at der kom en og gik ved Siden af Åen og jamrede, og når han kom til det Sted, han vilde, det var et Høl i Åen, så fluste han ud i Vandet. Han kom en Aften op til Skjellet og lukte et Vindue op og sagde til mig: »Kan du komme op og høre.« Men a vilde ikke hore det. Han kunde blive...
Øst for Bundgård er Busseshul, og Vejen går lige derom ved. Det er ikke godt at færdes der om Nattetider, for de har kunnet vælte, når de er kommen der forbi, men de har ikke kunnet se noget. Hørmested S., Horns H. Dorte Lavstdatter, Hesselbakke.
Der var nogle, der sad i Hejlehuset nede i Lendum Sogn, og de hørte mest hver Aften, dede der stod en henne i et Hjørne og rylede og græd. Så var det Lille-Juleaften, da hørte de, der kom en slæbende og gik op på Loftet, og så hørte de det igjen hyle og græde. Manden sprang nu op af Sengen og sagde: »Da vil a se, hvad det er.« Han gik til Døren og tykte...
Damsig-Skrædderen i Sindal han havde en Datter, og hun vilde have en Tingest der ovre, som hed Peter Rolland og ingen Ting duede til. Faderen tykte ikke, hun skulde tage ham, men hun vilde nu have ham. Så kom Søsteren, der tjente her i Grimshave, hjem i det samme, og hun rådte hende også fra det. Pigen lovede så at lade ham være. Idet Søsteren gik, rakte...
Den gale Frue spøger endnu på Baggesvogn. Kristian Ørnholt og hans Kone tjente begge på Gården. De var gift sammen og lå i et Kammer for sig selv, og hun gjorde Tjeneste der som Stuepige. Han lå nu inderst i Sengen, og så kunde han høre, at Fruen kom slæbende i hendes Sko, men han fortalte det aldrig til hans Kone, for så vilde hun jo have blevet så ræd,...
Her henne i Stadshede, Lendum Sogn, var en Kone, der var gift med en gammel Mand, og hun var bleven lidt gode Venner med Karlen. Manden havde en Søn med den første Kone, og han var blind. Så døer den gamle, og der var bleven tillagt den blinde 400 Daler i Arv efter ham, men Papirerne blev ikke gjort i Rigtighed. Så sker det i Høstens Tid, dede de var ude...
Der er ikke så kort fra Sindal til Astrup Kirke, og når det var Sidstepræken, blev det altid Aften, inden Provsten kom hjem. Så var det hele Tiden Skik for dem, dede de skulde vælte lige bag ved Laden, de kunde aldrig blive så fremmelige, at de kunde komme ind i Gården, inden de vælt. Nå, så var det en Aften, de vælt igjen, da gik Provsten sin Vej, og...
Den gale Frues Mand på Baggesvogn var det også skidt med, og han gik igjen, da han var død. Kristen Ørnholt, han har fortalt det, og han sagde, han var ikke ræd for at møde ham, men en Aften, da han gik fra Gården, da mødte han ham. Han var dog ikke lysten til at møde ham tiere, det skulde han ikke bede til. Så blev han manet, og det var der tre Præster...
Der opholdt sig en gammel Karl ved Jens Kristian i Agerleddet, de fik Penge for at have ham, men så var de så onde ved ham, at han gik hen og hængte sig. Nu var det i den Tid, de ikke måtte blive begravet på Kirkegården, der gik hen og ødte dem selv. Konen går nu til Provsten og mælder det, og så siger han: »Det er bedst at tie stille med det, nu kan I...
Grydekonen tjente i Baggesvogn som Mejeripige. Pigerne byttedes til at sidde oppe, for at de kunde møde til rette Tid og malke. Men hun gik hjem til hendes Forældre, for hun kunde lige så godt det, som sidde der og våge. De sagde til hende, om hun var ikke ræd for at gå, men det sagde hun nej til. Den Gang, hun skulde så tilbage til Gården og vilde op...
Der var én, der stod og arbejdede i Træ for os, han hed Søren Ty og var skilt fra Konen. Hun hed Johanne, og så havde han en anden Djævel ved sig, der hed Sara. Den Gang, de blev skilt ad, delte han Huset og Jorden imellem deher to Kvindfolk; og Johanne solgte siden hendes Del af Huset til Jørgen Skræborg. Der var sat Skj eisten imellem dem, men så gik...
Min Bedstefader boede i Skjellet. Så brændte Stedet lige 6 Uger før Jul, og det var ikke så farlig meget, der blev reddet. Lige oven på al den Forstyrrelse siger han: »Er mit bitte Skab kommet ud?« Ja, det var. »Ja, så kan vi nok få Huset bygget op igjen.« De fik det også færdigt, så de kunde spise deres Juleaftens-Nadver i det nye Hus. Bedstemoder kom...
Ovre ved mit Hjem i Sindal tæt norden for Spræk-Jenses stod et Lys om Nattetider. Når han om Aftenen kom hjem fra Havearbejdet, så han det, det stod tæt ved en Lergrav, men så svit det op på Huset. En Dag, han stod og grov Foldtørv der norden til, grov han en Uldsok op, som sad underneden en Tørv. Han tog i den og rev den i Stykker, for den var jo...
Jakob Kravvad var syg, men så var han kommen sig lidt igjen og vilde da en Dag tage en Spade og gå ud og kaste lidt med den. Men så faldt han lige bardus om og var død med det samme. Da de kom til ham, var hans Lue falden af og lå bag ved ham. På det Sted, hvor han døde, var altid en grøn Plet. Konen fulgte med mig der ud en Gang og viste mig Stedet....
Der var to Høje, som lå lige ved Siden af hinanden, den ene var på den ene Side af Vejen, og den anden på den anden Side. Den ene var på Skjellets Mark, og den anden på Spræk-Jenses Mark. Den Høj, der tilhørte Spræk-Jens, var der Kartoffelkuler i, og så sad vi Høvrer i Læ i dem. Men der kunde vi sidde og høre, hvordan det smedede nede i Højen. Dorte...
En gammel kjælling, der boede i Tørhohn-huset, hende var Kræa Tørholm gal på og vilde gjøre fortræd. Så lagde han to fyrrepinde over kors for hendes dør, som hun skulde gå over om morgenen, når hun gik ud. Men hun så dem og tog en høne og lod gå over først, og den høne svandt rent hen. Dorte Lavstdatter, Hesselbakken.
Vi havde en rod tre-års hest. En morgen tidlig rejser min fader sig og vil ride et sted hen. Han sætter sig på hesten, og da han kommer forbi den nærmeste gård, kommer Jens Nymark ud og stiller sig forved hesten og gjør sig så skjønt til. Min fader hilste på ham, men han hilste ikke igjen. Da min fader så siden kom hjem, snakkede han om, at det var så...
