Provst Jacobsen i Besser holdt meget af at have en god besætning på gården, men han forstod sig ikke meget på landvæsenet. En gang havde han kjøbt en del unge malkekøer af en jysk pranger og havde betalt en god pris for dem. Hau havde en avlskarl, som vist ikke var klogere end præsten, ti nogle dage efter at de havde modtaget køerne, kom denne ind og...
To trækkere kom til Rodekro tæt ved Flensborg, de havde været i Itzeho med kræ. De sætter sig rolig ned, tager deres madkurv frem og forlanger en pot brændevin. Da de havde drukket den, forlanger de én til. Der var fuldt af folk i kroen, og de lagde mærke til dether. Så siger de: Hvis I vil drikke én pot til, så vil vi betale den. *Xej, inauge tak,...
Min kone gik hele Ørsted by igjennem med en snes æg og kunde ikke få dem solgt for nogen pris. Da hun kom hjem igjen, klagede hun sig jammerlig, men a sagde: "Ja, lad os så spise dem selv." Lavrs Knudsen. Bode.
En præst ude i Brorup holdt en ligtale over en degn, der havde været meget dygtig, og så siger han: Det var en udmærket mand, jeg satte stor pris på ham, ja, jeg siger rent ud, at jeg vilde ikke have undværet ham for fire af mine bedste stude. Fr. og N. Horsbol, Yderik.
De 4 Gårde i Jegsirup og de 2 i Tranbjærg har hørt under Mosegård, indtil de blev kjøbt derfra. Da gav de 6 Gårde ikke mere i Kjøbesum end en Tredjedel af, hvad de andre Gårde gav, der hørte til Mosegård. Kammerherre Dahl sagde, at der nemlig hørte en gammel Selvejerret til de Gårde, og derfor skulde de ikke give mere. Det vidste Folkene ikke, og han...
da.etk.DSnr_03_0_01000
Der var én, som skulde sidde i kirken en nat, og præsten ridsede en kreds i gulvet om hende med en lyngkrog. Hun blev fristet mange gange den nat, men de kunde ikke komme indenfor kredsen, og hun sad helt stille og sagde blot: "A priser min Gud!" a. p. lauritsen, strandby.
Kræn Bærteisen i Fabjærg var så slikken efter flode. Mælkestuen var ved siden af dagligstuen, og han kunde, nar han havde været ude i stalden, gå gjennem den, nar han vilde ind i dagligstuen, hvor konen sad. En dag kunde han så ikke dy sig, men gjør en vending ind i kammeret, idet han kommer ude fra. Men konen mærker, at han er der inde og rejser sig og...
Ovre på Lundumskov mark der boede et par unge folk i et lille boelssted. De havde kjøbt det på deu måde, at den tidligere ejer skulde have lov til at bo der så længe han levede. Men året efter at de var komne der, det var hen ad sommeren 1885, da hængte den gamle mand sig, og umiddelbart før døden så man en sort hund omkring ved stedet, og folk troede jo...
da.etk.DS_06_0_00588
Når de kjøbte et træ i skoven og så fældede det, så de efter at få det til at falde over i et andet og hænge der, så kunde de jo ikke få det ned. Ja, så skulde de til skovfogden og klage deres nød. Ja, siger han, I får jo at give lidt foldet andet træ, og så kommer I til at skove det også. På den måde fik de et træ mere for en billig pris. Per...
Hvis det blæser på Mikkels dag, det hjørne vinden da er i. det hjørne skal den omtrent blive i hele vinteren. Når det blæser hårdt om morgenen, skal det blive dyrtid, og falder vinden hen på dagen, skal kornet også falde i pris. Er det lunt om morgenen, og vinden stiger, skal prisen også stige. Mors.
Vejrets beskaffenhed d. 1ste maj bebuder smørrets pris den folgende sommer; stormor det hele dagen, bliver smørret dyrt. stormer det blot om formiddagen, vil smrtrprisen falde den sidste del af sommeren og omvendt. M. G. Krug.
Undertiden kommer der noget kjørende op for den store Dør på Nøragergård, så det rasler i Brostenene og giver Gjenlyd i hele Gården. Imens jeg var der, hørte jeg det en Aften, da Greven var ude og ventedes hjem. Jeg troede så, det var ham, og da han altid satte Pris på, at Tjenerskabet strags var til Rede, råbte jeg til Tjenerne, at nu kom Vognen. De kom...
En præst i Bjerget havde været ude at kjøre. Da han ved midnatstid kom hjem, så både han og kusken, at der stod en hvid skikkelse inde på kirkegården og vinkede med hånden. De troede begge, at det var et spøgelse, og præsten besluttede sig til at mane det ned. De kjørte hjem, og præsten kom i kjole og krave og fik bibelen i hånden, og nu gik de atter op...
Ved Albjærg bakke, der ligger ved vejen mellem Bjerget og Kjærup, var Fanden slem til at husere og viste sig i forskjellige skikkelser. En pige, der tjente i Kjærup præstegård, havde en aften været henne at besoge sin søster. Det var meget mørkt, og da hun på hjemvejen gik forbi Albjærg bakke, kom Fanden løbende ned mod hende. Pigen kunde se, at ban...
En kone i Bjerget, som varmeget bange for spøgelser, havde en aften været henne i en gård efter mælk. På vejen hjem gik hun langs en groftekant, og her var noget, der greb fat i hendes spand og holdt don tilbage. Konen troede, at det var et spogelse, der vilde tage spanden fra hende, og hun sagde da: Er du nærere til den end a. så behold den! Hun slap...
Skrommelbue: tung uhandelig person, som er kejtet og avet i sine bevægelser; båtti: hartad, næsten; buttel: mindre kar uden ører eller hank; skre: glat, han æ så skre som en mis (den lumske, underfundige); hjap-i-trow: den, der griber og snapper i alting: skøwel er et skjældsord til folk: a ka it hyt mæ få ku/d: nære mig for kulde. Adslev. Mikkel Sørensen.
Før sæ i og før sæ hv: trække i og af klæderne; a wel te å for mæ àw: gå til sengs; wuenskyw\: vognskur; dus: halm, brugt til tækning; bållekås: buldrekasse, vogn med fast fadiug på; brænndnore: brændenælder; stund: siden, st;und du ikke har noget at tage dig for, kom og hjælp mig; tuur: tåle, holde ud; a koe såmænd endt tuur e længe; kol: at være godt...
Jow, do æ sne joiv po et: har hastværk; slowwn: sagtne, de slowne mæ blæsten, også om pine; delken: skure, fordybning i gjenstande, kaldes også skrip; pejte: dunk, en donk sikåri; æwwl: soge trætte, ban æwle sæ enå po jæn, æwles å kjæwles; hjajj: et gammel udmagret og, også om personer, der ser forslidt og forasede ud, hærom hjajj ; skwajepøls laves af...
I Herskind biuges ordene: Kywt (om korn); kræet kan it kywt kweut i vinter: fordøje : mjælldowt: det fine støv af melet. M Sørensen.
