476 datasets found
Danish Keywords: præstegaard Place of Narration: Linde
Storken skal rejse, når den ser det første havreneg. Karen Marie Rasmussen.
da.etk.JAT_01_0_01421
Når man første gang i året horer frøerne synge, skal man trimle sig på jorden. Karen Marie Rasmussen.
da.etk.JAT_01_0_01377
Mai) må ikke slå grisene med en kost, for så bliver de Lingte og tinte og kan hverken livs (dier trivs. K. M. 1!.
da.etk.JAT_01_0_01254
Møder man én i en hvid triije, når man trækker en ko fra, tyren, så får koen en hvid kalv. Moder man et kvindfolk, får den en kviekalv. et mandfolk — en tyrkalv. Karen Marie Rasmussen.
Man har brugt at stikke en syl i øjet på hesten, der skulde skydes. Karen Marie Rasmussen.
da.etk.JAT_01_0_00966
Den sne. der falder Mortens dag, bliver liggende hele vinteren. Karen Marie Rasmussen.
da.etk.JAT_01_0_00819
Den tørring, der kommer for st. Hansdag, gjør intet dyrt kjob. Kuren Marie Basmussen.
da.etk.JAT_01_0_00749
I nat skal st. Per have den varme sten i jorden. K. M. R.
da.etk.JAT_01_0_00647
Man skal spise stegt flæsk om Kjørmis aften for ikke at få ondt i ryggen. Karen Marie Rasmussen.
da.etk.JAT_01_0_00595
Når der falder et stjærneskud, så går der en skrædder til Himmerig. K. m. r.
da.etk.JAT_01_0_00485
Storkeji skal rejse, når den ser det forste havren eg. Karen .Marie Rasmussen.
da.etk.JAT_01_0_00308
Kar der er et hul inden i rugkjærnen, er den tjenlig at høste. Karen Marie Rasmussen.
da.etk.JAT_01_0_00305
Når høstkarlen har det uheld jævnlig at tabe leen ti draget eller tit at hugge den i jorden, betyder det. at han aldrig nier vil komme til at høste på den mark. K. M. BoMn.
da.etk.JAT_01_0_00260
Kukken skal rejse, når den forste høstak bliver stillet an. Karen Marie Rasmussen.
da.etk.JAT_01_0_00239
Yildgjæssene kommer med vor meldmad og tager vore lys, mon de rejser igjen med moldmaderne og giver os lysene. Karen Marie Rasmussen.
da.etk.JAT_01_0_00147
Den forsti1 skarnbasse, man ser. skal man se eftersidder lusene under de forrer ben, skal man sa tidlig byg, sidder de under de bageste, er den sildige sæd den bedste. Karen Marie Rasmussen.
da.etk.JAT_01_0_00121
Ældre folk her på egnen kan endnu tydelig huske den person, der gik under navnet „den lamme skrædder". Han havde hans gang i de vestre byer: Vorup, Lem og Asferg og deromkring. Han havde, i alt fald i de senere år, ingen egentlig bopæl, men gik og drev om, et sted fra og et andet sted til. Han havde vist en gang været gift, men om konen var død, eller...
da.etk.JAH_06_0_00135
Den gamle Smed-Såren, der boede i et hus lige overfor mit hjem i Linde, var så oplyst i bibelen, at man kunde spørge ham om hvilket bibelsted, man vilde, så kunde han det også. Han var fra Jennum, og der havde de den gang for skik, mændene, når de samledes, at de sad og spurgte hinanden til i bibelen. Det var deres tidsfordriv både til gilder og andre...
Man skal spise stegt flæsk kjørmes aften, for ikke at få ondt i ryggen. Udbynedre. Karen M. Rasmussen.
da.etk.JAH_04_0_00421
Nytårsaften er rigtig løjernes tid. Da slåes potter på døre eller endog ind i stuen, fyldte med sand eller aske. Der skydes nytår ind både om aftenen og om morgenen, der gåes med rumlepotten, og en anden bag efter med hvippebræt. Døre bindes til udvendig, skorstenen stoppes, nadveren stjæles og gjemmes, en vogn skilles ad og bæres stykkevis op på huset,...
da.etk.JAH_04_0_00373