476 datasets found
Danish Keywords: præstegaard Place of Narration: Linde
Skomager-mandag kaldes sådan, fordi svendene arbejdede altid om sondagen og holdt hvil om mandagen. Karen Marie Rasmussen.
da.etk.JAT_03_0_00965
Første gang en ung pige bærer et barn til dåben, skal det være en dreng, for så bliver hun ikke lokket, K.M.R.
da.etk.JAT_03_0_00845
Når en moder vil have sit barn vænnet fra brystet, må hun ikke gå og snakke om det uden at gjore alvor af det, for så bliver barnet ikke et menneske, der kan bestemme sig. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_00784
Jeg har hørt, at en kvinde, der vilde fordrive sit foster, har kogt suppe på en levende rotte og spist denne suppe. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_00733
Fæstemanden må ikke synge på sin bryllupsdag, det skal være et meget slemt varsel. K. M. R.
Når det sneer for åbne døre (når den første sne falder på ufrossen jord), så bliver pigerne lokkede. K. M. R. Pebersvende og -møer.
da.etk.JAT_03_0_00620
Den, der holder meget af katte, kommer også til at holde meget af sin ægtefælle. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_00578
Knappenool å knyww di ska kjærlighed fædryww, men sejserer å spejjl di ska kjærlighed fåhejr. K. Bl. R.
da.etk.JAT_03_0_00548
Af de streger, der går på langs ad fingeren på lillefingerens inderste led inden i hånden, kan man se, hvor mange børn man skal have. Det samme kan også sees af de skurer i panden, der går tværs over.
Bliver der én eller flere streger mellem lillefingerskuren og den store skure inden i hånden, når man lukker sin hånd sammen, og disse gående i samme retning, angiver de tallet på de ægtefæller, man får. 462 og 463. K. M. Rasmussen.
da.etk.JAT_03_0_00462
Hvem der putter sig langt ned under dynen i siu seng om natten, bliver gammel. K. M. Rasmussen.
da.etk.JAT_03_0_00369
Når man er færdig med at trække treudegarn på bom, skal man skynde sig at rive bomkjæppen ud og kaste af vejen, forsommer man at gjøre det i en bast, så kommer tojet til at sidde længe i væven, inden det bliver færdigt. K. M. 1!.
da.etk.JAT_03_0_00321
Når dit forklæde bar været længere end din kjole, bar din fader været bedre ved dig end din moder. K. M. K.
da.etk.JAT_03_0_00310
Den, der strøer meget salt på sin mad, om ham siges, at han vil gjærne gå i kirke — om aftenen. K. M. R.
Falder maden, man spiser af, ud af hånden, er man den misundt. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_00161
Man må ikke skjære i en varm skoldkage, for så bliver brødet ikke bagt godt. K. M. R.
Når man har sat brødet i ovnen, skal man skynde sig at vaske bordet, ellers bliver brødet ikke godt bagt. K.M.R.
da.etk.JAT_03_0_00152
Når man står eller sidder ved en lærkerede, må man passe på. at ens skygge ikke falder lu”n over reden, for så kommer fuglen ikke mere til den. K. M. Rasmussen.
da.etk.JAT_01_0_01504
Hvem der vil sladre, siger man om, at de har drukket skadeæg. Karen .Marie Rasmussen.
da.etk.JAT_01_0_01477
I den tid, gjogen kukker, skal man putte en mundfuld kukbrød i munden, før man går ud om morgenen, for dersom man kommer til at hore ham fastende, så vil ingen ting trives af det, man passer. Karen Mario Rasmussen.