De red også her om fastelavn. De rejste en galge^med en ring i midtstangen, og så havde de en bitte pind, de skulde tage ringen på. De skulde ride i galop gjennera galgen. Den, der tog ringen tiest, var konge, og hans pige var dronning. Den, der kom næst 'efter, var prins. Karlene var pyntede så svært. De havde en vinter og en sommer med dem. Sommeren...
Vi brændte en 18 skpr. korn hver ugedag. Men forud skulde der brygges for at få gjær til brændingen. Så skulde vi til at sætte det. Kornet var forud blevet malet, det var rug og byg og malt sammenblandet. Det blev mæsket med kogende vand, og så blev der sat gjær på. Så skulde det stå et par dage og bindes tæt til. Når så låget kom af, rygede det op i...
Klodden eller Tordenkalven er født i Djørup. Han var et uægte barn, kom ud at tjene som en stor skoldtringsknægt, men holdt ikke af at tjene og gik så på akkordarbejde. Sådan kom han til Lundbæk, faldt der ned i den store lade og slog sig fordærvet. Siden måtte han gå ved to krykker, og hele sin øvrige levetid forte han et omflakkende liv, da han nu var...
Der boede en møller i Refsnæs mølle, som en dag, da han vilde gå op i møllen, så sin egen skikkelse gå foran sig med en pose på nakken. Han blev underlig til mode og fortalte det senere til sin kone, idet han sagde: «Nu lever jeg ikke ret længe,» og det gjorde han heller ikke, ti få dage derefter døde han. M. Nielsen.
da.etk.DS_02_H_00319
Manden i Tudebjærg han havde en Datter, og hende vilde den Mand oppe i Vallebjærg have til Ægte. Men han måtte ikke få hende, og så kastede han en Pose Sand efter Tudebjærg-Manden. Men det gik over Bjærget og blev liggende som en hel Høj, der endnu findes oppe ved Jens Madsens Gård. Altså kom Klatten for langt. Vallekilde S., Ods H. Lars Julius Timm,...
En mand kom kjorende til Hjørrivy, og så skulde han visiteres. De spurgte, om han havde noget. Nej. Hvad det da var for en pose der bag i vognen? Det var ål, svarede han. Ja, de skulde konfiskeres. Nå. men han vilde selv beholde posen. Ja, den kunde de ikke tage. Vil du så hælde dem ud på gulvet? Nej, det vilde han ikke. Så hældte betjenten dem ud, men...
Alle herregårde, der er rundt omkring i landet, har Fanden sat. Da han kom over Fyen, havde han dem i en pose, og der gik i det samme hul på posen, så en hel del drattede ud. Derfor er der blevet så mange herregårde ovre på Fyen. Jelijærg højskole-
Når man bar kjøbt en gris, skal hovedet af den puttes forst ned i posen. Chr. Møller, Ringive.
Kommer du en møller, en tolder og en skrædder i én pose og ryster dem dygtig, er den første, der kryber ud af posen, en kjæltring.
Når kjæltringkvinderne kom ind et sted, vendte de ryggen til bordet og satte posen på det. Når de havde fået forklædet fyldt, rejste de af igjen og gik så ud til en digeside og tømte forklædet af i deres pose. Det gjorde de aldrig inde, man skulde vel ikke se. hvad de havde i den. Mads Holdt, Påbøl.
En Mand på Herskind Hede havde i Plasningen været til Mølle. Da han kom noget nær hjem, så' han Luerne slå ud gjennem Taget på sit Hus. Han smed da Posen og løb hjem ad, men da han kom hjem, var der ingen Ild at se noget Sted. Det havde jo så været Forbrand. Da han omtalte det til Folk, lod de falde Bemærkninger om, at nu vilde han nok til at brænde sit...
Jerusalems Skomager vandrede omkring i Moser og Kjær, han så ud som en gammel fattig én og havde en Pose på Ryggen. Det var om Natten, man fik ham at se. Anders Nielsen. Vejlby.
For en byld skal man tage sorte kommen og komme i en pose og hænge den for brystet, det er så lige meget, hvor man har bylden. Påbøl.
Der var nogle rovere i Særslevgårds skov. De opdageges ved en bitte pige, der skulde til møllen og hente mel. De havde seet hende flere gange og spurgte om, hvor hun var fra. Det turde hun ikke sige, for roverne havde truet med atslåhendes forældre ihjel. Så stak hun hul på posen...... Gjedved.
En biskop fra Norge, der hed Krog, skulde på visitats sejle ud til en o, og det var en temmelig lang sejlads, og det blæste noget. Så siger han til rorgjængeren: Må jeg styre nu? Ja, nok nu, men ikke senere. Han ser på biskoppen, om han styrer rigtig, jo, det gik meget godt. Faer styrer godt. Som de nu sejler ind under oen, siger han: Lad mig nu...
Pastor Høst havde været i Suldruj> kirke, som havde været under reparation i lang tid. En herremand pa Alba'k. der hed Holbeeh, ejede kirken og var just ikke bekjendt for sin retfærdighed. Da nu præsten kom hjem, fortalte han til Han-en : Nu har jeg været i Suldrup, og Holbeeh var i kirke. Så sagde Do vel et lille passende ord til ham. Ja. ...
Mens jeg boede i Brorstrup, havde vi post to gange om ugen til Hobro. Det var et lejet bud, en gammel præstesøn i Haverslev, der hed Struk. Han gik helt til Smårup og Nørholm. Der ude i Hobro gav de ham altid fuld, og så kjorte han hele tiden på tilbagevejen; det ene ben kaldte han nemlig det røde, og det andet det brune øg. Hyp, brune, hyp, røde, og...
Det var gjærne den anden bryllupsdag, der kom to og to ind og var pyntede som mand og kone, og de forestillede at være komne langvejs fra og bad om noget. Det var jo for ene grin. Undertiden kom der en ridende ind. Det var et vittigt hoved, der snakkede tysk og vrøvlede, men det varierede jo meget de forskjellige steder. Hestene var to karle, der vendte...
Til bryllupper her skulde spillemanden jo have penge. Der var gjærne to, og de kom spillende ind anden bryllupsdag, nar gjæsterne skulde have kage, og den var sat på bordet. Nu sang karlene, og spillemændene spilte melodier, mens de gik omkring til hver enkelt: Vi har to raske spillemand Fryder eder i velstand! de er kommen fra fremmede land. Og så...
